Skip til hoved indholdet

Kriseteam

Er der sket en alvorlig ulykke eller en voldsom hændelse på skolen? Få hjælp af PPR's kriseteamet til at håndtere krisen. Kontakt Kriseteamet og find vejledninger for fagpersoner og skoleledere.

Hjælp fra Kriseteamet

Du kan tilkalde Kriseteamet, når der er sket en voldsom hændelse på skolen eller i forbindelse med eksterne skoleaktiviteter for eksempel ekskursioner og lejrskoler. Kriseteam kan tilkaldes, når skolens lokale omsorgsplan med assistance fra distriktspsykologen vurderes som ikke tilstrækkelig omfattende.
Kriseteamet kan i særlige tilfælde også tilkaldes, hvor den voldsomme hændelse har fundet sted uden for skoletiden.

Når du henvender dig til PPR's kriseteam, skal du besvare disse spørgsmål:

  • Institutionens navn
  • Kontaktperson / koordinator for skolens indsats
  • Kort beskrivelse af ulykken / den voldsomme hændelse
  • Elever, som har været vidner til hændelsen (Målgruppe for teamets intervention)
  • Hvad har skolen allerede foranstaltet i forhold til: - Vidner (Elever som oplevede hændelsen) - Øvrige elever - Personalet - Forældre
  • Hvilken hjælp vurderer skolen, den har brug for fra kriseteamet

Hvis du vil vide mere

PPRs kriseteam består af 5 psykologer, der hver især har en særlig viden inden for området og efteruddannelse inden for krisepsykologi. Kriseteamet samarbejder med skolens faste PPR-psykolog, hvis skolens elever oplever eller berøres af en voldsom hændelse.

Eksempler på situationer, hvor kriseteamet har hjulpet:

  • Bombetrussel mod en skole.
  • Trafikulykke, hvor skolebus kørte galt på vej hjem fra svømning med elever.
  • Skoleelev blev eftersøgt og efterfølgende fundet omkommet.
  • En gruppe skolelever overværede, at kammerat blev påkørt af en bus og mistede livet.
  • Ulykke i forbindelse med anvendelse af en brændeovn på en lejrskole, hvor der gik ild i en elevs tøj.
  • Et selvmord blandt forældre til et barn på skolen.
  • Håndgemæng mellem forældrene i forbindelse med arrangement på skolen.
  • En elev som dør af hjertestop under fodboldtræning i en idrætsklub, hvor klassekammerater og andre elever overværer hændelsen.
  • Overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter
  • Vejvisning i forhold til hjælp for direkte involverede elever og personale.
  • Vejledning til skoler i forhold til anvendelse af den lokale omsorgsplan.

Læs mere om hvilke indsatser og bistand PPR's kriseteam kan tilbyde

PPR's kriseteam

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

93 52 02 22

Uden for normal åbningstid

Kontakt afsnitsleder Jonna Nygaard på telefon 25 20 61 51. Kriseteamet vil tilstræbe at tage handling meget hurtigt efter en alvorlig ulykke eller dramatisk hændelse.

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Kontakt

Ring eller skriv til os

Vil du kontakte en lokal afdeling,
finder du kontaktoplysningerne
på de enkelte sider.