Beredskabsplan ved negativ social kontrol

Titel: Beredskabsplan for forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol blandt børn, unge og voksne
Vedtaget: 24. juni 2024 af Aalborg Byråd

Beredskabsplanens formål og lovgivning

Beredskabsplanens formål er at beskrive Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol blandt børn, unge og deres familier samt voksne borgere.

Beredskabsplanen bidrager til:

• At Aalborg Kommune har en plan for at forebygge sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

• At kommunens fagpersoner har kendskab til området og ved, hvordan de skal forebygge og handle på æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

• At sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol håndteres systematisk og kvalificeret.

Børn, unge og deres familier

Barnets lov angiver, at alle kommuner skal udarbejde en beredskabsplan til håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det fastslås i barnets lov § 15 stk. 3 at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

I forbindelse med modtagelse af en henvendelse eller underretning skal der foretages en screening efter barnet lov § 18. Når denne viser, at barnet eller den unge er i risiko for - eller der er tale om en æresrelateret konflikt, skal en screening indeholde en vurdering af, om barnet eller den unge er i risiko, herunder om der tidligere har været æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i barnets eller den unges familie og netværk. Risikovurdering skal foretages inden forældre og netværk inddrages i det videre sagsforløb. Sikkerhedskonsulenterne kan inddrages i forhold til risikovurdering, sparring og rådgivning - og afholdelse af børnesamtale.

Når det i forbindelse med modtagelse af en underretning er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat for æresrelateret vold eller negativ social kontrol, skal der tales med barnet eller den unge uden forældrenes samtykke. Se mere om inddragelse og samtale med barnet eller den unge i barnets lov § 5.

Hvis en ung henvender sig til kommunen med afsæt i æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol er det vigtigt, at kommunen tager den unges henvendelse alvorligt. Det kan være den eneste gang, den unge har mulighed for at henvende sig. Derfor skal kommunen også altid overveje, om der på baggrund af sagens alvorlighed er behov for at inddrage sikkerhedskonsulenter og eller politiet.

Voksne borgere

Servicelovens § 12 a angiver at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til servicelovens § 10. Er der behov for dette, skal en borger, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan. En handleplan skal blandt andet indeholde en risikovurdering, oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forhold til pårørende med mere. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.
Det er Voksensocialafdelingens Visitation, der har ansvaret for at udarbejde en risikovurdering og handleplan. Sikkerhedskonsulenterne bidrager med risikovurdering.

Definitioner

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande. For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.

Negativ social kontrol anvendes oftest om handlinger, som et fællesskab anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold til fællesskabets normer. Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Handling omfatter trusler, udøvelse af forskellige former for vold, omskæring, tvangsægteskaber, udlandsophold med mere. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold. Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ. Negativ social kontrol anvendes i æresrelaterede konflikter, men kan også anvendes i for eksempel ekstremistiske miljøer.

Æresrelateret vold adskiller sig fra den almene begrebsforståelse af vold, da den æresrelaterede vold udøves, når familien oplever, at deres samlede ære er blevet krænket, grundet en overtrædelse af familiens normer. Den voldsudsatte har derfor ikke et netværk eller familie, der støtter dem, tværtimod, oplever de, at familien/netværket bifalder og accepterer den vold, de udsættes for. Der er således flere udøvere af vold og kontrol og ikke blot en udøver. Det er væsentligt at have for øje, at udøvere også kan være udsatte, det kan for eksempel være en mor, som udøver psykisk vold over for sin datter, hvor hun også selv er udsat for vold og kontrol af flere medlemmer af familien for eksempel ægtefælle og svigerforældre. Det kan også være en storebror, som bliver udset til at holde øje med sin lillesøster. I den forbindelse er han udøver, men bliver måske også selv udsat for negativ social kontrol, hvis han ikke imødekommer de forventninger, der er til ham som mand i familien.

Mens mandlige udøvere oftest udøver fysisk vold, ser man kvindelige udøvere, udøve negativ social kontrol, psykisk vold og medvirker til at anstifte, opildne og tilrettelægge konflikter.

Æresrelateret vold består ofte af flere forskellige voldsformer, som udøves samtidig, og det kan være vanskeligt for den udsatte at se, at hun/han er udsat for vold. Det er derfor nødvendigt at spørge ind og forklare, hvad de forskellige voldsformer dækker over.

Se mere på National Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK).

Læs mere om definitioner på Folketinges hjemmeside.

Organisering i Aalborg Kommune og sikkerhedskonsulenter

Forebyggelse og indsatser rettet mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er organiseret i Job og Velfærd i Børne- og Familieafdelingen under Center for Tværfaglig Forebyggelse og finder sted i samarbejde med relevante afdelinger i hele Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi.

Der er i Aalborg Kommune etableret et tværgående team bestående af repræsentanter fra Børne- og Familieafdelingen, Jobcenter, skoler, Sundhedsplejen, Voksensocialafdelingen og SSP. Teamet har til formål at drøfte nye tendenser og udarbejde anbefalinger til, hvordan der kan sikres en systematisk og koordineret tilgang i Aalborg Kommune. Derudover skal teamet have fokus på relevante områder og tiltag indenfor arbejdet med at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Medlemmerne af teamet fungerer som ressourcepersoner i egen forvaltning eller faggruppe med henblik på at formidle viden og give generel sparring til kollegaer. Det tværgående team mødes hvert kvartal.

Der findes et nationalt team af sikkerhedskonsulenter, som er særligt uddannet til at give specialiseret hjælp og rådgivning om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, for eksempel udarbejde en risikovurdering, understøtte sikring af borgerens sikkerhed og tryghed, koordination med relevante myndigheder og andre aktører samt opfølgning. I Region Nord er der ansat to sikkerhedskonsulenter i Aalborg Kommune. De to sikkerhedskonsulenter Region Nord yder rådgivning til alle kommuner i Region Nord. Sikkerhedskonsulenterne er ansat i et samarbejde med Nationalt Center mod Æresrelaterede konflikter (MÆRK).

Find mere information om ordningen på MÆRKs hjemmeside.

Både fagpersoner og private borgere kan henvende sig til sikkerhedskonsulenterne, som også tilbyder anonym rådgivning.

Forebyggende indsatser i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har en handleplan (2022-2026), der har til formål at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Aalborg Kommune har et systematisk fokus på forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, der skal sikre, at der lokalt er det nødvendige fokus på forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Området rammesætter emnet systematisk i løbet af året, for eksempel gennem oplysning af unge om rettigheder, ligestilling og demokratiske værdier. Det finder sted på kommunens uddannelsesinstitutioner, dialogmøder med forældre eller via forebyggende kampagner på de sociale medier.

Samarbejde med Aalborg Universitet, Professionshøjskolen UCN og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

Forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter er komplekst. Der eksisterer derfor et konstant behov for viden om nye tendenser. Aalborg Kommune vil sikre, at fagprofessionelle har den seneste viden, ligesom der skal udvikles effektfulde indsatser, der matcher de udfordringer, vi ser lokalt. Aalborg Universitet og UCN forsker i viden relateret til feltet. Et systematisk samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Universitet og UCN kan gøre det hurtigere og lettere at få relevant viden fra forskning ud i praksis. Samtidig kan input fra de fagprofessionelle i Aalborg Kommune medvirke til, at universitetet og UCN vælger forskningsfelter, der er relevante for Aalborg Kommune såvel som andre kommuner.

Strategisk samarbejde med civilsamfundet

Aalborg Kommune har et godt samarbejde med civilsamfundet. Det ses for eksempel gennem den forpligtende dialog med kommunens hjemstavnsforeninger og præstenetværket omkring forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Det er et gensidigt samarbejde, hvor der søges inspiration ved hinanden i forhold til håndtering af dilemmaer og udfordringer. Der er fokus på at etablere samarbejde med foreninger, der kan have et særligt potentiale i forhold til at opspore personer udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Aalborg Kommune har også fokus på at etablere samarbejde med foreninger med kontakt til borgere, der har brudt med familien.

Ung-til-ung indsatser

Ung-til-ung dialog skabere er en indsats, der målrettet skaber dialog blandt unge. Formålet er at fremme unges kritiske refleksion, medborgerskab og gensidige respekt. Gennem dialogmøder øges unges medborgerskab ved at få dem til at reflektere over og blive udfordret på deres egen adfærd inden for emner som for eksempel fordomme, kultur og fællesskaber. Ligeledes træner unge andre unge i at argumentere sagligt samt reflektere over egne og andres holdninger, værdier og fordomme. Aalborg Kommune uddanner unge dialog skabere til at facilitere dialogforløb, der kan afholdes, hvor de unge færdes, for eksempel i skoler, fritidscentre og frivillige foreninger.

Forældrenetværk

Nogle etniske minoritetsforældre føler sig udfordret af at opdrage børn i et andet land end det, de selv er opvokset i. Forældrenetværket skal styrke forældrene i deres rolle og forbedre relationen mellem dem og deres børn. Ligeledes skal netværket styrke forældrenes viden om, hvordan deres børn påvirkes af stramme begrænsninger samt give dem kompetencer til at løse konflikter og udfordringer i opdragelsen. Ved deltagelse i netværket er målet, at forældrene får en dybere forståelse af de problematikker, som de unge kan have, samt at de kan sparre med andre forældre. Forældrenetværk med fokus på forældretræning er en dokumenteret effektfuld indsats i forebyggelsen af risikoadfærd. Personer fra civilsamfundet kan inddrages i netværkene som en ressource. Det kan for eksempel være ressourcepersoner fra en idrætsforening eller bydelsmødrene.

Bekymringstegn

Når et barn, ung eller voksen er er en del af en æresrelateret konflikt eller er udsat for negativ social kontrol, vil vedkommende ofte ændre adfærd, og der vil være tegn på dårlig trivsel.

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er udsat for negativ social kontrol/en æresrelateret konflikt. Når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere.

Opmærksomhedspunkterne er ikke en tjekliste, men alene et hjælperedskab.

Opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på negativ social kontrol

• deltager ikke i skolens arrangementer eller andre fritidsaktiviteter

• må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn

• familien afskærer bestemte uddannelsesvalg

• fravær fra skole, dobbeltliv med for eksempel forskel i opførsel i skole og i hjemmet

• familien overvåger/kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter

• familien tjekker mobil og sociale medier for eksempel Facebook, Instagram med mere

• alvorlig social kontrol, der udøves af familie og netværk

• disciplinær vold som udøves af familien og netværk

• stor skyld- og skamfølelse samt dårlig samvittighed hos borgeren

• trusler om udstødning af familien og netværk

• angst for at komme for sent hjem

• beskyldninger fra familien om, at borgeren er ”for dansk” eller ”for vestlig”

• ægtefællen bestemmer borgerens deltagelse i skole eller på arbejdsmarkedet

• søskende der har været udsat for æresrelatererede konflikter, for eksempel trusler, tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse

• stort ansvar og forpligtelser i hjemmet

Opmærksomhedspunkter, der kan være tegn på æresrelaterede konflikter

• Isolering / indespærring

• følelsesmæssig afpresning

• trusler

• vold – fysisk, psykisk, økonomisk, materiel, seksuel, digital og stalking

• ufrivilligt udlandsophold/genopdragelsesrejser

• LGBTQ+

• mødomsforestillinger og jomfrutjek

• tvangsægteskab eller fastholdelse i ægteskab

Actioncards for fagpersoner og myndighed

Se hvad du helt konkret skal gøre som fagperson eller myndighed, hvis du er bekymret her.

Guide til kommuner fra Socialstyrelsen

Støtte til børn efter partnerdrab i familien - En guide til kommuner