Nest i dagtilbud

Titel: Arbejdshæfte til kompetenceudviklingsforløb for pædagogisk personale i dagtilbud

Udarbejdet af: Fagcenter Børn og Unge 2024

Indledning

”Nest i dagtilbud” er et arbejdshæfte til brug i forbindelse med kompetenceudviklingsforløb for dagtilbud, der ønsker at arbejde med at indføre tænkning, sprog og metodik fra Nest programmet.

I Børn og Unge har vi en ambition om at arbejde med dagtilbud af høj kvalitet, der kan gøre en forskel for alle børn – og særligt børn i udsatte positioner. Vores fælles grundlag for at arbejde med dagtilbud af høj kvalitet finder vi i den styrkede pædagogiske læreplan. Når vi taler om dagtilbud af højkvalitet, handler det i høj grad om kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen. Det har betydning for kvaliteten, hvilke pædagogiske rammer vi opstiller, og hvordan vi bruger dem. Dette gælder alle børn, og særligt børn i udsatte positioner. Med Nest i dagtilbud arbejdes der med en pædagogisk tænkning og en pædagogisk ramme for fællesskabende pædagogik, der kan inkludere alle børn samt imødekomme, at alle børn har krav på dagtilbud af høj kvalitet. 

Arbejdshæfte og kompetenceforløb er udarbejdet af Fagcenter Børn og Unge på baggrund af materiale og erfaringer fra arbejdet med ”Nest møder dagtilbud” i Århus kommune. Materialet forholder sig indledningsvist til den opgave, som dagtilbuddene har i forhold til Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, og hvordan Nest kan bidrage i den sammenhæng.

Baggrund

Den Styrkede Pædagogiske Læreplan sætter krav til dagtilbud om at arbejde med pædagogiske læringsmiljøer, som styrker alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem hele dagen, herunder rutinesituationer, planlagte aktiviteter og den børneinitierede leg. Det gode dagtilbud kendetegnes ved at bidrage positivt til børns liv både nu og her og over tid.

Læringsmiljøer og børnefællesskaber

Afsættet i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan skal findes i det fælles pædagogiske grundlag. Centralt i det fælles pædagogiske grundlag er, at barnet har en værdi i sig selv, og at leg og læring sker i børnefællesskaber. Elementerne i det fælles pædagogiske grundlag indeholder forståelser på blandt andet børnesyn, læringsmiljøer og dannelse.

Deltagelse i mange former for børnefællesskaber er med til at udgøre det enkelte barns forskellige læringsmiljøer. Det er dagtilbuddets opgave at møde alle børn med omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid, og med den grundlæggende opfattelse, at børn er kompetente og selvstændige.

Legen har særskilt status i børnefællesskaberne og de samspil barnet indgår i med børn og voksne i dagtilbuddet. Dette med en forståelse af leg som væsentlig i forhold til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, da legen placerer barnet centralt som aktiv medskaber. Det er dagtilbuddets opgave at støtte, guide og rammesætte legen, når der er brug for det, så legen udvikler sig positivt, og alle børn kan være med.

Læringsbegrebet skal forstås bredt og ses i sammenhæng med de læringsmiljøer, som børn er en del af i deres hverdagsliv i dagtilbuddet – det er i legen, i planlagte aktiviteter og rutinesituationer. Børnefællesskaber kan inddeles i forhold til i hvor høj grad, der er tale om voksen- og børnestyrede aktiviteter og i hvor høj grad, der er tale om voksen- og børnestyret deltagelse.

Når børns leg og deltagelse i børnefællesskaber skal understøttes, er det væsenligt at være bevidst om betydningen af hvilken grad af deltagelse og styring det pædagogiske personale har for at sikre deltagelses muligheder for alle børn.

Alle børn

Når Den Styrkede Pædagogiske Læreplan præciserer, at det er dagtilbuddets ansvar at skabe ”bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv”, hænger dette sammen med den udfordring, at cirka 80% af alle børn overvejende udvikler sig, som de skal, har et godt børneliv og vokser op som kompetente og livsduelige voksne; mens 20% i større eller mindre grad ikke trives eller udvikler sig, som man kunne ønske sig og har ringere fremtidsudsigter. Dette fremgår særligt i elementet ”Børn i udsatte positioner” i det fælles pædagogiske grundlag. Børn i udsatte positioner defineres som ”en sammensat gruppe, der rummer blandt andet børn med svag socioøkonomisk baggrund, børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og børn i risiko for at stå udenfor fællesskabet (Den styrket pædagogiske læreplan, s.26, 2018)”. For at sikre et fokus på alle børns trivsel arbejder vi i Aalborg Kommune med Opsporingsmodellen.

Alle børn skal ses, og alle børn kan have perioder i deres liv, hvor de er udsatte og i risiko for at komme i mistrivsel. Med Opsporingsmodellen får vi sikret et blik på alle børn og et grundlag til at arbejde med justering i læringsmiljø og de fællesskaber, som børnene ind går i. Når vi i daginstitutionerne tilrettelægger læringsmiljøer, handler det om, at alle børn udfordres og oplever at mestre i de almene børnefællesskaber. Her understreger Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, at kvaliteten i interaktion i særlig grad har betydning for børn i udsatte positioner. De voksne skal skabe tryghed for børnene og støtte i børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter. Det er ofte de børn, vi ser beskrevet, når der laves indsatser i daginstitutioner.

Nogle gange fordi det kan være svært at aflæse et barns adfærd, nogle gange fordi der er brug for hjælp til at anvende konkrete metoder eller, fordi der er brug for hjælp til organiseringen. Så hvordan skaber vi dagtilbud, der på en gang hylder børnestyret leg, børns medbestemmelse og demokratiske rettigheder samtidig med, at vi skaber dagtilbud, der også er understøttende og udviklende for børn i forskellige positioner og situationer? Hvordan undgår vi at komme til at skabe læringsmiljøer, der er særligt egnede til de børn, der selv kan forvalte meget i forvejen? Fokus skal være på at sikre alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Også de børn, der har anderledes kulturelle, kognitive og sociale forudsætninger end de fleste andre børn.

Nest

Nest i dagtilbud er en pædagogisk tænkning, der anvendes i hele institutionen. Det kan være med til at styrke pædagogernes professionalisme i forhold til at etablere nærvær, omsorg, tryghed og anerkendende relationer samtidig med, at der er en opmærksomhed på rammernes betydning. Nest er en forebyggende tilgang, der giver et bud på, hvordan der i dagtilbud kan arbejdes med at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig til livsduelige voksne. Nest giver et bud på, hvordan man understøtter alle børns mulighed for medbestemmelse og deltagelse i læringsmiljøet over hele dagen.

Nestmodellen

Nest har sin oprindelse i New York, hvor det blev udarbejdet som et skoleprogram til undervisning af børn med autisme, sammen med børn uden autisme. Grundtanken var, at det som børn med autisme profiterer af, hjælper alle børn, samt at børn er mere ens end forskellige. Nest i dagtilbud er videreudviklingen af dette og giver med sin tænkning en måde at forstå, imødekomme, udføre og reflektere over en pædagogik, der skaber trygge, overskuelige og udviklende rammer for børn med forskellige forudsætninger, så de kan indgå i samme fællesskab.

Nest er bygget op omkring en model, der indeholder fire niveauer. Pointen med Nestmodellen er, at bæredygtig pædagogisk udvikling skal forholde sig til alle fire niveauer, og det er sammenhængskraften imellem niveauerne, der kan være med til at gøre en forskel. Det er således hverken målet eller tilstrækkeligt at indføre bestemte pædagogiske metoder. Det er heller ikke tilstrækkeligt at have et børnesyn, der handler om, at alle børn skal udvikle sig og trives i positive læringsmiljøer som betydningsfulde deltagere i børnefællesskaber. Nest modellen illustrerer, at der skal være sammenhæng mellem det faglige fundament, som man kan sidestille med de pædagogiske værdier, og den måde, hvorpå man organiserer dagligdagen og møder børnene i den pædagogiske praksis, som understøttes gennem konkrete metoder.

Nestmodellen har 4 niveauer

1. Fundament (de pink mursten): Det stærke fundament, vi alle står på.
2. Systemstruktur (det lilla hus): Rammen omkring vores pædagogiske arbejde.
3. Samarbejdsmodeller (de grønne mennesker): Børn og voksne, som holder sammen for at sikre det gode samarbejde med og omkring børnene.
4. Pædagogiske metoder (den blå regnbue og det blå træ): Fordi pædagogikken er vores naturlige udgangspunkt (træet), når vi har med børn at gøre, og pædagogikken favner alle (regnbuen).

Nest i dagtilbud

Børn ankommer til dagtilbud med vidt forskellige forudsætninger, men alle børn skal ses og anerkendes. Disse to perspektiver er i fokus i Nest i Dagtilbud. Nest i dagtilbud giver en tilgang til at arbejde med et fælles fundament, et fælles sprog og en fælles metodik ind i den eksisterende pædagogfaglighed. Det er et møde med pædagogers praksisfelt, hvor det handler om at invitere Nest pædagogik inden for i dagtilbuddets hverdagsliv og udfolde potentialet i både voksenstyrede og børnestyrede sammenhænge, og det er et bud på, hvordan forskellige børn kan være en del af de samme fællesskaber.

Arbejdshæftet har afsæt i Nest modellen og er en del af kompetenceudviklingsforløbet i institutionen, der strækker sig over fem undervisningsgange med hver sit Nest tema inden for fundament, samarbejde og metoder. Systemniveaet er forløbets organisering, mulighederne for at afprøve Nesttænkning og metoder i det enkelte dagtilbud, organisering af samarbejdet og efterfølgende fastholdelse af Nest i institutionen. Systemniveauet er således rammen omkring og i institutionen. Dette præsenteres ikke yderligere i hæftet eller som selvstændigt modul.

Modul 1:

Fundamentet: Værdier og grundlæggende antagelser

Modul 2:

Samarbejde: Bevidst rollefordeling mellem de voksne

Modul 3:

Metoder l: Selvregulering

Modul 4:

Metoder II: Overblik og struktur

Modul 5:

Metoder III: Relationer og børnefællesskaber

Arbejdshæftet indeholder under hvert tema en kort introduktion, præsentation af konkrete pædagogiske metoder og et afsæt til at afprøve forståelser, modeller og metoder i egen praksis.

Modul 1: Fundament

Fundament I Nest udgøres af en række forholdemåder, der indeholder en værdimæssig tilgang til arbejdet med børn. Det værdimæssige udgangspunkt er:

• Børn er mere ens end forskellige
• Børn gør det bedste, de kan - lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet
• Det nogle børn har brug for, har alle børn gavn af
• Mangfoldige børnefællesskaber er en styrke
• Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik

De værdimæssige tilgange i fundamentet i Nest er grundlaget for hele det pædagogiske afsæt; fra rutinesituationer til fri leg. Det er det pædagogiske personales ansvar at være opmærksom på det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse i fællesskabet, samt det pædagogiske læringsmiljø gennem hele dagen.

Børn er mere ens end forskellige

Børn lærer og trives i stærke og mangfoldige fællesskaber, og bør derfor, når det er muligt, lære og udvikle sig i et fællesskab med andre børn. De voksne har ansvaret for at tilpasse læringsmiljøet, så alle børn har mulighed for aktiv deltagelse i fællesskabet. Al leg, dannelse og læring sker i socialt samspil mellem børn og voksne i daginstitutionen. Det er derfor visionen at inkludere så mange børn som muligt i fællesskabet gennem pædagogikken. Daginstitutionen, hvor mangfoldighed er et vilkår og betragtes som en styrke, er i Nest forståelsen en af forudsætningerne for, at børn udvikler sig til nysgerrige, selvstændige og tolerante mennesker.

Børn gør det bedste de kan – lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet

Der er intet barn, der ønsker at være den ingen vil lege med, eller den de voksne skælder ud. Hvis et barn befinder sig i en udsat position, er det de voksne, som skal gøre noget andet for at støtte barnet. Børn kommer med forskellige forudsætninger til at forstå, fortolke og forholde sig til deres omverden. Det er, når der opstår en ubalance mellem de ressourcer, barnet besidder, og de krav, vi stiller til dem, at barnet kan agere uhensigtsmæssigt. Det bliver derfor de voksnes ansvar at have et blik for både barnets styrker og udfordringer og bruge dette i relationen til barnet og i læringsmiljøet. Dette kræver kvalificerede pædagoger, som arbejder med deres interaktion til barnet. Alle børn har krav på at blive mødt af positive forventninger og opleve, at de er betydningsfulde for fællesskabet. En større indsigt i og forståelse for alle børns måde at fungere på giver grundlag for at tilpasse læringsmiljøet.

Vanskeligheder som går igen, både når man taler om diagnoser og som kan opstå ved periodevise belastende begivenheder for eksempel skilsmisse, stress, sult og træthed, drejer sig om:

• Sansemotoriske udfordringer
• Eksekutive vanskeligheder
• Svag følelsesregulering
• Svært ved årsag og virkning
• Socialt udfordret

Metoderne i Nest kan bidrage til, at disse vanskeligheder gøres mindre udtalte ved at skabe stærke relationer, tryghed, forudsigelighed og ro omkring flere børn.

Fundamentet udgør den tænkning, det pædagogiske personale arbejder ud fra og er de mursten, som de øvrige niveauer hviler på. Derfor er det fundamentet, der danner grund for alt, hvad vi gør.

Overvej følgende:

Hvordan hænger værdierne i Nest sammen med vores pædagogiske grundlag og tilgang?

Modeller

Der er følgende modeller i Nest programmet, som er med til at understøtte bevægelsen mellem at forstå det enkelte barn og omsætte det til en fælles pædagogik med fokus på fællesskabet.

Isbjergmodellen

Isbjergmodellen er en grundtænkning i Nest-pædagogikken. Det er en metafor til at skabe forståelse for og indsigt i, hvad der ligger bag og motiverer børns synlige adfærd. Det, der er over overfladen, kan alle se. Det er børns observerbare adfærd og udtryk. Det, der ligger under overfladen, skal vi bruge vores pædagogiske faglighed til at forstå og arbejde med, dog med en opmærksomhed på, at vi i denne proces tolker og herved åbner og lukker for handlemuligheder. Det er børns forskellige forudsætninger, bevæggrunde og intentioner, set i samspil med konteksten. Modellen kan være med til at give nogle svar på, hvordan barnet bedst støttes i forhold til at blive en ligeværdig deltager i børnefællesskabet.

Det barnet viser/adfærd

• Falder i staver
• Forlader samling
• Skubber til de andre børn

Det vi forstår/tolker

• Mister overblik
• Usikker på hvad der forventes
• Vanskeligheder ved socialt samspil
• Aktivitet er ikke tilpasset
• Utydelig ledelse
• Utydelige legemiljøer
• Manglende voksen deltagelse i leg

Kontekstuelmodellen

Kontekstuelmodellen er et analyseredskab til at se på forhold mellem individ og fællesskab. Det pædagogiske personale bringer på den ene side deres viden om barnet, indsamlet fra barnet selv, forældre, institution og eventuelt andre faggrupper, i spil. På den anden side er det viden om vilkår i rammerne, relationer og det pædagogiske læringsmiljø, som skal bringes i spil.

Dette dobbeltblik på den pædagogiske praksis, skal danne grundlag for justering og forandringer i rammerne, læringsmiljø og de krav og forventninger, der stilles til barnet for at sikre udvikling, trivsel og deltagelse i fællesskabet. Kontekstuelmodellen symboliserer det dialektisk udviklingssyn. Her ses barnets udvikling i en konstant vekselvirkning mellem barnets medfødte forudsætninger og de sociale miljøer de indgår i.

Barnet: Forudsætninger, behov, ønsker versus rammer, krav, relationer, læringsmiljø.

Tretrinsmodellen

Tretrinsmodellen tydeliggør, hvad vi retter vores indsatser mod. Da Nest i dagtilbud er en forbyggende indsats, sigtes der mod indsatser på trin 1.

Trin 1:

Indsatser er målrettet gruppen. En gruppe kan være hele institutionen, en stue eller en anden eller mindre defineret gruppe. Indsatsen har fokus på gruppen og skal sikre alle børns deltagelse i fællesskabet.

Trin 2:

Indsatser er målrettet individets behov i gruppen. Gruppen kan igen variere i størrelse og sammensætning. Indsatsen har fokus på at understøtte det enkeltes barns udvikling og deltagelses muligheder i fællesskabet.

Trin 3:

Indsatser er målrettet individets behov. Indsatsen foregår uden for fællesskabet. Indsatsen har fokus på at understøtte det enkeltes barn udvikling, trivsel og læring. Det kan være med inddragelse af andre faggrupper. For eksempel PPR, logopæd eller ergo- og fysioterapeuter.

Modul 2: Samarbejde

Samarbejdskulturen i Nest tager afsæt i en stærk VI-kultur, som er karakteriseret ved en pædagogik med fokus på fællesskabet og klare voksenroller. Fællesskabet handler om samarbejdet, en fælles forståelse og tilgang til pædagogikken i personalegruppen.

I Nest arbejder man struktureret med samarbejdet i institutionen, hvilket betyder, at der er planlagt ned i detaljen med meget klare aftaler og rollefordelinger mellem det pædagogiske personale. Dette højner den pædagogiske praksis ved at bidrage til tryghed og forudsigelighed i læringsmiljøerne, ligesom det pædagogiske personale arbejder med refleksion, evaluering og feedback.

At indgå i samarbejdskulturen kræver, at man som kollega er åben for at blive kigget over skulderen og blive observeret i praksis, for derefter at kunne reflektere og analysere sammen over måder at tilrettelægge den pædagogiske praksis på. Dette stiller store krav til tilliden mellem personale og ledelse og personale imellem, samt en tro på at alle gør det godt. Når der arbejdes med observation og refleksion, giver det grundlag for etableringen af en stærk evalueringskultur med en faglig selvkritisk tilgang til den pædagogiske praksis.

I Nest tages der afsæt i Co-teaching, hvor to eller flere professionelle samtidig aktivt medvirker til at iscenesætte lærings- og udviklingsprocesser for børnene. De voksnes forskelligheder både fagligt og personligt bringes i spil, så alle har en ligeværdig og aktiv rolle. Co-teaching er bygget op over en række modeller for samarbejde, som det pædagogiske personale anvender bevidst i praksis, ud fra viden om børnegruppens ressourcer og udfordringer og mål for læringsmiljøet. I en dagtilbudskontekst oversætter vi modellerne i Co-teaching til samarbejdsmodeller. De anvendes i dagtilbud i voksenstyret aktiviteter med høj grad af voksendeltagelse, hvor de voksne gennem samarbejde vil sikre alle børns deltagelse eller indsamle viden om børnegruppens og de voksnes interaktioner.

Målet med samarbejdsmodellerne er at skabe læringsmiljøer, der er præget af tryghed og forudsigelighed i forhold til bevidst valg af roller og opgavefordeling mellem det pædagogiske personale. Det er med til at understøtte trivsel og læring blandt børnene, samtidig med at det øger læring i institutionen.

Klare rollefordelinger er med til at give større ro og forudsigelighed, for eksempel til morgenaflevering, hvor det er afklaret mellem de voksne, hvem der bliver hos de børn, som allerede er kommet, og hvem der tager imod de børn, der kommer kontinuerligt (hovedansvarlig/assistent). I spisesituationen hvor der anvendes parallelaktiviteter så der spises i to mindre grupperinger, sammensat af det pædagogiske personale, med variation og blik for børnegruppen, så der ikke opstår en stigmatiserende kultur. Parallelaktiviteter understøtter hele børnegruppen ved at tage hensyn til, at alle bliver udfordret og alle har deltagelsesmuligheder.

Samarbejdsmodellerne er anvendelige til at styrke små fællesskaber som forudsætning til at indgå i større fællesskaber. Modellen ”en er ansvarlig – en er observatør” anvendes ofte til at analysere sammenhænge, hvor et eller flere børn trækker sig fra fælles aktiviteter og ud af fællesskabet. Her bliver fokus, hvad der går forud for, at barnet forlader fællesskabet, hvad sker der i øjeblikket og hvad sker derefter. Interaktionerne i fællesskabet og den voksens rolle er centrale opmærksomhedspunkter i observationen.

Overvej følgende

Hvordan kan samarbejdsmodellerne understøtte vores læringsmiljøer og styrke samarbejdet og arbejdet ud fra vores pædagogiske grundlag?

Metoder

Samarbejdsmodeller

• En hovedansvarlig: En observerer med et specifikt fokus
• En hovedansvarlig: En assisterer for eksempel ved at understøtte ønsket adfærd
• Teamaktiviteter: To hovedansvarlige. De voksne deler ansvar, indgår på samme vis. For eksempel et rollespil
• Stationsaktivitet: To hovedansvarlige, hvor børnene kan roterer mellem aktiviteter i mindre grupper
• Parallelaktiviteter: To hovedansvarlige, hvor der arbejdes med det samme tilpasset mindre grupper
• Alternative aktiviteter: To hovedansvarlige hvor gruppen sammensættes forskelligt og arbejder med noget forskelligt

Rolleafklaring

• Hvad har man ansvar for?
• Hvilke kompetencer er centrale at bringe i spil?
• Hvad er rollefordelingen?

Modul 3: Pædagogiske metoder I: Selvregulering

Selvregulering er nødvendigt, når barnet indgår i fællesskabet i forhold til at agere i overensstemmelse med dels hvad der forventes, og dels i forhold til barnets egne og fællesskabets behov. Når man i Nest arbejder med metoder til selvregulering, handler det om, at børnene får redskaber til at forstå og blive bevidste om egne følelser og de reaktioner, som er knyttet her til i situationen. Metoderne tager afsæt i en positiv tilgang med anvisninger og en forståelse af, hvad der kan ligge bag en reaktion.

Selvregulering handler i høj grad om mentalisering og hvilke muligheder, vi giver børnene for at øve sig i dette. Forudsætningerne for udvikling af selvregulering både i forhold til opmærksomhedsstyring og regulering af følelser starter i det helt tidlige samspil mellem barnet og dets nære omsorgspersoner. Kernen i at understøtte selvreguleringen er at skabe et synkroniseret samspil, hvor den voksne justerer sig til barnet og følger dets udspil og initiativ samt afstemmer sig til barnets følelsesmæssige stemning og giver et afstemt gensvar. Dette er forudsætningen for, at de vigtige mødeøjeblikke kan finde sted. I Mødeøjeblikke opleves en helt særlig forbundethed; en intens deling af følelser og opmærksomhedsfokus, hvilket medvirker til at udvikle nervesystemets begyndende evne til selvregulering og opmærksomhedsstyring.

Metoder

Pausesteder og læringsmiljø med varieret intensitetsniveau over hele dagen

Ved at skabe læringsmiljøer over hele dagen, hvor der er en vekselvirkning mellem børns mulighed for henholdsvis aktivitet og ro, giver vi børn de bedste betingelser for at afbalancere deres energiniveau.

Dette gøres blandt andet ved at planlægge muligheder for aktiviteter med forskellige intensitetsniveauer, jævn fordeling og brug af rammer både ude og inde samt børnenes muligheder for både at deltage i mindre og større fællesskaber.

I Nest arbejdes der med et formelt ”pausested” i en struktureret ramme i institutionen. Et ”pausested” kan have fokus på bevægelse og at sætte kroppen i spil, så børnene kan mærke sig selv, mærke sin krop og derved falde til ro og genvinde energi og balance. Et ”pausested” kan også bestå af et trygt og delvist afskærmet sted, hvor et barn eller et par børn kan trække sig til og for eksempel læse i en bog. ”Pausestedet” kan placeres i kanten af fællesskabet på stuen eller på legepladsen, så det er let at komme tilbage til fællesskabet. Et barn kan have brug for de voksnes hjælp til både at trække sig til enten fysisk aktivitet eller delvis afskærmning for at genviden balance og energi. Barnet har i lige så høj grad brug for hjælp til at komme tilbage i fællesskabet.

Spejling

Spejling i Nest er en kommunikation mellem den voksne og barnet, hvor den voksne med sine ord, krop, mimik og udtryk spejler barnets følelses- og oplevelsestilstand. Den voksne får kommunikeret, at barnet er set, forstået og anerkendt. Dette åbner op for, at barnet får delt sine følelser og oplevelser og sammen med den voksne får en mulighed for at forstå og bearbejde dem. Det giver også de voksne et kendskab til barnet og styrker relationen mellem barnet og den voksne.

De voksen hjælper således barnet til at sætte de ord på det som kan være svært for barnet selv at beskrive. Både ord, tonefald og den afstemte kroplige spejlig bliver det spejl, barnet kan bruge til at forstå sig selv. Barnet kan opnå en forståelse af sig selv ind i fællesskabet, og blive opmærksom på egne reaktionsmønstre, og derved blive støttet i hensigtsmæssige reaktioner. Gennem spejling understøttes udviklingen af barnets mentaliserings evne.

Skalering

I Nest arbejdes der med skalering som visuel støtte i forhold til problemforståelse. For at hjælpe børnene med at overskue, hvor stort et problem de står overfor, bruger man i Nest skalering som visuel metode. Det er et effektivt redskab til selvindsigt og selvregulering. Metoden øver børnene i kognitiv fleksibilitet, ved at tale med børnene om forskellige problemer og lade dem vurdere situationen og hvor stort et givent problem er. Dette kan give en mulighed for at regulere sig, men også øge selvindsigt. Dette forudsætter en vis kognitiv udvikling hos barnet.

Selvsnak

Den voksne taler højt om det, man vurderer, er på spil i barnet, men med afsæt i den voksne selv. For eksempel ”Jeg er godt nok lidt forvirret, vil du ikke vise hvad vi skal”, hvis man vurderer, at det ikke er alle børn, som har fået fat i beskeden. Selvsnak er med til at konkretisere barnets følelser og give en sammenhæng til situationen og hjælpe barnet til en erkendelse og muligvis anvise en handlemulighed.

Overvej følgende

Hvordan kan metoderne til selvregulering understøtte vores læringsmiljøer, deltagelsesmuligheder og styrke arbejdet ud fra vores pædagogiske grundlag?

Modul 4: Pædagogiske metoder II: Overblik og struktur

I Nest er overblik og struktur en tilgang til at arbejde med læringsmiljøer og børnemiljøer gennem hele dagen, som understøtter alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Struktur og overblik er godt for alle børn. Det er med til at give forudsigelighed, tryghed og plads til medbestemmelse. For mange børn i dagtilbud kan det være vanskeligt at orientere sig og navigere, hvis kommunikationen primært er verbal. Navnlig de yngste børn og børn i udsatte positioner udfordres, når beskeder og informationer gives mundtligt. Det kan betyde, at de kan komme til at handle uhensigtsmæssigt eller frustreres, fordi de ikke forstår, hvad der foregår omkring dem, og hvad der forventes af dem.

Når visuel støtte er tilgængelig for børnene, så vil det understøtte de mundtlige beskeder og informationer. Ved brug af visualisering generelt gøres strukturen mindre personafhængig, og det enkelte barn bliver mere selvstændigt, fordi den relevante information findes i de visuelle støttesystemer.

At arbejde med struktur og overblik får værdi, når det sammen med tænkningen i fundamentet bringes i spil. Det betyder, at det er den pædagogiske faglighed og viden om børnenes forskellige forudsætninger, der danner grundlaget for brugen af metoder.

Metoder

Daglige rutiner

Daglige rutiner, som er kendte af både børn, deres forældre og det pædagogiske personale skal være en central del af hverdagslivet i institutionen. Når der arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem hele dagen, udgør rutiner en central del af de pædagogiske læringsmiljøer. Rutiner giver en rytme i dagen, som medvirker til, at barnet kan orientere sig, handle selvstændigt og være trygt. Det er i rutiner, at pædagogikken kan udfolde sig, og rutiner har stor betydning for barnets udvikling af selvstændighed, selvhjulpenhed og evne til at indgå i fællesskabet. Rutinerne giver plads til at øve sig igen og igen.

Indretning inde og ude

Indretningen af institutionens rum både ude og inde har betydning for, hvilket overblik børn og voksne kan danne sig, når de træder ind i rummet. Overblikket og muligheden for at navigere i rummet kan understøttes med tydelige markeringer af, hvor aktiviteter og lege skal foregå. Der kan indrettes ’rum i rummet´. Rum kan med valg af indretning og materialer kodes, så de tydeligt signalerer, hvad de kan anvendes til. Dette fordrer, at der tages stilling til hvilke materialer, legeredskaber og møbler, der aktuelt er understøttende for børnegruppens lege og aktiviteter. Indretningen skal give plads til, at børnene kan udfolde sig, fordybe sig, udvikle lege og indgå i forskellige børnefællesskaber.

Visuelle støttesystemer

Alle børn har gavn af visuel guidning, da den er med til at oversætte forventninger og deltagelse ind i fællesskabet. For nogle børn bliver det et vigtigt redskab til at øge forståelsen og dermed trivsel og medbestemmelse. Samtidig er visuelle støttesystemer med til at styrke relationsog kommunikationskompetencer. Når man arbejder med visuel støtte er følgende vigtigt:

• Visuel støtte skal præsenteres og bruges aktivt af alle voksne
• Visuel støtte skal understøtte pædagogik
• Visuel støtte som giver overblik over dag/aktivitet – for eksempel dagsplan med piktogrammer
• Visuel støtte som rammesætter og understøtter valg – for eksempel valg af aktivitet, timetimer
• Visuel støtte som påmindelse og understøtte ønsket adfærd – for eksempel skalering, bordplan
• Visuel støtte som fastholder rækkefølge – for eksempel piktogrammer i garderobe

Overvej følgende

Hvordan kan daglige rutiner, indretning og visuel støtte i en Nest forståelse understøtte vores læringsmiljøer og styrke arbejdet ud fra vores pædagogiske grundlag?

Modul 5: Pædagogiske metoder III: Relationer og børnefællesskaber

Gode trygge relationer har afgørende betydning for børns udvikling og trivsel. Det kræver, at det pædagogiske personale møder alle børn positivt og afstemt, interesserer sig for og søger interaktioner med dem. Den trygge relation til det pædagogiske personale, bliver den base, hvorfra børnene kan bevæge sig ud i fællesskabet. I Nest er der fokus på den positive voksenstøtte og at tydeliggøre forventninger til alle børn. Det kræver, at der arbejdes bevidst med kommunikationen både verbalt og nonverbalt, gennem mimik, stemmeføring, kropssprog, ord med mere. Når vi både som børn og voksne indgår i fællesskaber, er vi konstant i gang med at aflæse hinanden. Vi aflæser, hvad der sker imellem os og hvad situationen kræver af os. Jo flere positive samspilserfaringer børn har fra forskellige situationer, jo større grundlag har de for at agere hensigtsmæssigt i fællesskabet.

Børns trivsel hænger sammen med deres behov for at være en del af fællesskabet og opleve sig som værdifulde ind i fællesskabet. Børnefællesskaber kan forstås som de grupperinger og relationer børnene selv søger og etablerer med hinanden. De fleste børn bliver naturligt en del af fællesskabet og får en positiv og udviklende rolle i fællesskabet. For andre børn bliver det afgørende, at de voksne omkring børnefællesskabet hjælper med at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Ligesom det er afgørende, at de voksne understøtter, at fællesskabet er mangfoldigt, båret af positive relationer og at der er muligheder for at afprøve forskellige positioner. Børnefællesskaber er derfor også de fællesskaber, som de voksne definerer og sammensætter for at sikre alles deltagelse.

Børnefællesskaber er i høj grad centreret omkring legen, hvorfor denne har stor betydning for barnets udvikling. Legen udvikler og styrker bl.a. kreativitet, fleksibilitet og sociale kompetencer. I legen udtrykker barnet sine tanker og følelser og prøver sig selv af ind i verden. Det er det pædagogiske personales ansvar at skabe rum til børnenes leg og fordybelse. De skal gengive og gå med på børnenes ideer, optagethed og forståelser. Når vi skal anerkende børn og se dem for dem de er, skal vi anerkende deres leg. Den professionelles rolle i leg handler både om at understøtte det enkelte barn ind i og gennem legen, men også om at understøtte børnegruppens forståelse for hinanden. Børn kan i legen være rollemodeller for hinanden, understøttet af de voksne.

Legen finder sted alle steder, både den leg børnene selv definerer, den leg det pædagogiske personale rammesætter i aktiviteter og i rutine situationer. Der skal i legesituationerne være en vekselvirkning mellem børn og voksnes initiativer for at fastholde motivation og deltagelse i legen. Det er centralt, at de voksne er bevidste om, hvordan de tager del i denne vekselvirkning for at sikre alle børns deltagelse ind i leg. I Nest sker dette blandt andet gennem rollemodellering.

Metoder

Positiv voksenstøtte

Når de voksne har fokus på børns positive adfærd og kaster lys på de situationer, hvor børnene lykkes eller er på vej til at lykkes, arbejder de med positiv voksenstøtte. For eksempel i legen hvor Mikkel og Madina kommer i gang med fangeleg på legepladsen og den voksne lyser på, hvor gode de er til at lege sammen i legen. Den voksne anerkender og roser.

Rollemodellering og leg

Rollemodellering kan foregå på flere niveauer med enten den voksne eller børn som rollemodel. Det handler om at bruge den voksnes deltagelse i relationen og at gå foran, som en positiv støtte til at vise vej i fællesskabet.

Eksempler på rollemodellering:

• Den voksne viser hvilken adfærd, der er forventet i fællesskabet ved at forblive ved med at tale med en stille stemme i spisesituationen, når børnenes stemmer bliver høje.
• Den voksne er rollemodel i dialogen rundt om bordet ved at belyse, at vi lytter og tager tur.
• Den voksne deltager i legen ved enten at lege eller vise roller og muligheder i legen, frem for at fortælle herom.

I den børneinititeret leg, hvor børnene definere legen og deltagelsen, er voksen deltagelse også relevant for at understøtte alle børns legekompetencer og deltagelse i legefællesskabet. Når den voksne deltager, som rollemodel ved at ”gå foran” eller ”ved siden af”, understøttes alle børns erfaringer med leg.

Børnene kan gennem det positive fokus være rollemodeller. For eksempel når den voksne fremhæver ”Nu er Sofie og Adam klar til madpakker”, eller børnene får mulighed for at vise vej, for eksempel ”Nu skal vi prøve Ahmed og Maries bane, de viser os hvad vi skal, vi følger efter”. Det er vigtigt at have opmærksomhed på alle børn, når man bruger børn som rollemodeller.

Børnespor, interesser og styrker

Når den voksne i sin relation til barnet er nysgerrig og optaget af barnets styrker og interesser, giver det et afsæt for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den voksne tager afsæt i barnets behov og sikrer sig, at barnet føler sig set og inddraget. Dette sikrer en højere grad af tryghed for barnet og at ansvaret for den gode relation forbliver hos den voksne. Viden om barnets interesser og styrker kan bruges til at understøtte nye legefællesskaber og muligheder for deltagelse. For eksempel; Den voksne ved, at Silas er vild med dinosaurer og starter sammen med Silas en dinosaurleg op, som de andre børn inviteres med i. Dette bliver i Nest også brugt til at hjælpe med at regulere, når barnet for eksempel skal bevæge sig ind i nyt og ukendt land.

Overvej følgende

Hvordan kan metoderne til at arbejde med relationer og kommunikation understøtte vores læringsmiljøer, relationer og styrke arbejdet ud fra vores pædagogiske grundlag?

Litteratur og referencer

• Den styrkede pædagogiske læreplanRammer og indhold (emu.dk)
  
• Den styrkede pædagogiske læreplan - Grundbog til dagtilbudspædagogik. 2. udgave. Trine Holst Mortensen og Torben Næsby (red.) Dafolo 2020
• Nest møder dagtilbud – Inspiration til fællesskabende pædagogik, Karin Lykke, Dafolo, 2021
  
• Nest møder dagtilbud – Arbejdshæfte til brug for kompetenceforløb for pædagogisk personale i dagtilbud. PPR Stine Clasen, udviklingskonsulent, Dorthe Møller Andersen, Pædagogisk fagkonsulent, Katrine Tranum Thomsen, Psykolog
• Gode rammer – Indretning af dagtilbud inspireret af Nest, Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup, dansk psykologisk forlag, 2023
  
• I dybden med den styrkede pædagogiske læreplan: Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø, © Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet, 2018
  
• Neuroaffektiv udviklingspsykologi, Susan Hart, Hans Reitzels Forlag, 2016
  
• Sampraksis - Kollaborativ udvikling af dagtilbud. Micki Sonne Kaa Sunesen. Dafolo 2023
  
• Leg for børn. EVA tema #17. Danmarks evalueringsinstitut 2019
• Leg og børn med autisme - Autismeforeningen
  
• Et godt børnemiljø handler om sociale relationer - Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum.dk)
  
• Leg for sjov og for alvor. S. Hart, D. R. Andersen, A. Jakobsen, A. Larsen. Hans Reitzels forlag, 2021

Plakat til print: Nest i dagtilbud

Plakaten illustrerer de 5 moduler, der arbejdes med i Nest i dagtilbud: Fundament, samarbejde, selvregulering, overblik og struktur samt relationer og børnefællesskaber.

Plakaten kan printes og hænges op til inspiration.

Plakat (A0) om Nest i dagtilbud i pdf