Børn og unge med følger efter hjernerystelse
Vi støtter børn og unge med hjernerystelsesfølger. Forbedrer deltagelse i dagliglivet. Individuel hjælp til leg, læring og skolegang
Symptomerne efter en hjernerystelse kan være fysiske, kognitive, følelsesmæssige. Det kan fx være symptomer som hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, frustration og tristhed. Vedvarende symptomer efter en hjernerystelse kan have konsekvenser for den barnets eller den unges livskvalitet og skolegang.
En tidlig indsats til hjernerystelsesramte kan medvirke til symptomreduktion og bidrage til, at færre udvikler langvarige følger efter hjernerystelse. På Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland giver vores tidlige indsats til børn og unge med hjernerystelse viden om hjernerystelse; luger ud i de myter, der findes om hjernerystelse; og skaber fundament for en bedre håndtering af hjernerystelsessymptomer.
Nogle hjernerystelsesramte får længevarende følger, som forhindrer dem i at vende tilbage til deres hverdagsliv på normal vis. Vores indsatser til børn og unge med følger efter hjernerystelse har til formål at forbedre barnets eller den unges mulighed for at deltage i hverdagslivet generelt og udvikle sig optimalt.
Barnets alder og/eller modenhedsniveau vil være afgørende for i hvilket omfang indsatserne rettes mod barnet selv eller forældre og øvrigt netværk.
Det er en betingelse for indsatserne, at barnet/den unge er lægeligt diagnosticeret med hjernerystelse.
Anne Hofman
+4524895819
ahof-jv@aalborg.dk