
Bofællesskabet Lindholm Søpark
Kort om bofællesskabet
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Beboere
På Lindholm Søpark bor voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, ofte i kombination med andre udfordringer som angst, depression, ændret virkelighedsopfattelse eller social isolation. Vi møder hver enkelt med håb, anerkendelse og troen på at mennesker kan udvikle sig, styrke egne ressourcer og skabe et meninfuldt liv på egne præmisser.
Med afsæt i en recovery-orienteret tilgang understøtter vi den enkeltes mulighed for at tage aktiv del i eget liv, træffe valg og forfølge personlige mål og drømme. Gennem trygge relationer, faglig støtte og et vedvarende fokus på ressourcer, ønsker og muligheder arbejder vi for at styrke den enkeltes oplevelse af handlekraft, medbestemmelse og deltagelse i fællesskaber og samfundsliv.
Antal pladser
- Bofællesskabet Lindholm Søpark har 11 lejligheder.
Boliger
Lindholm Søpark består af 11 toværelses lejligheder i en etagebygning, alle med udsigt over søen. I stueplan ligger fælleslejligheden, hvor beboerne samles til aktiviteter, måltider og husmøder. De store udendørs fællesarealer giver gode muligheder for grill, bål og ophold i naturen. Lejlighederne giver beboerne mulighed for både privatliv og deltagelse i fællesskab, og rammerne understøtter selvstændighed, relationer og udvikling gennem en tryg og overskuelig hverdag.
Stedet
Lindholm Søpark er et længerevarende botilbud uden nattevagt, hvor medarbejdere er til stede fra morgen til aften. Støtten tilpasses individuelt og har fokus på håb, relationer og beboernes egne mål. Her skaber vi en rolig og tryg hverdag, hvor beboerne oplever at blive set, hørt og støttet i at bruge deres ressourcer til at udvikle selvstændighed og trivsel.
Beliggenhed
Lindholm Søpark ligger naturskønt i Nørresundby med udsigt til søen og gode muligheder for gåture i området. Der er kort afstand til både bus og tog, hvilket gør det nemt at komme til Aalborg og lokale aktiviteter. Indkøbsmuligheder ligger cirka 700 meter væk. Den blanding af natur og bynærhed giver beboerne gode muligheder for både ro, bevægelse og deltagelse i hverdagslivet i lokalområdet.














