
Bofællesskabet Borgergade
Kort om bofællesskabet
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Beboere
I Borgergade bor voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, ofte i kombination med andre udfordringer så som angst, depression, ændret virkelighedsopfattelse eller social isolation. Vi møder hver enkelt med håb, anerkendelse og troen på at mennesker kan udvikle sig, styrke egne ressourcer og skabe et meingsfuldt liv på egne præmisser.
Med afsæt i en recovery-orienteret tilgang understøtter vi den enkeltes mulighed for at tage aktiv del i eget liv, træffe valg og forfølge personlige mål og drømme. Gennem trygge relationer, faglig støtte og et vedvarende fokus på ressourcer, ønsker og muligheder arbejder vi for at styrke den enkeltes oplevelse af handlekraft, medbestemmelse og deltaglse i fælleskaber og samfundsliv.
Antal pladser
- Bofællesskabet Borgergade har 9 lejligheder.
Boliger
Bofællesskabet Borgergade består af ni lyse og funktionelle toværelses lejligheder, som giver beboerne mulighed for at bo selvstændigt med nær støtte efter behov. Lejlighederne har egen indgang og danner rammen om et privat og trygt hjem, hvor man både kan trække sig tilbage og være aktiv i fællesskabet.
I stueplan ligger fælleslejligheden, hvor beboerne mødes til for eksempel madlavning, aktiviteter og husmøder. Rammerne skal støtte beboernes ønsker om udvikling, sociale relationer og deltagelse i daglige gøremål.
Stedet
Bofællesskabet Borgergade er et længerevarende botilbud uden nattevagt. Der er personale alle ugens dage i tidsrummet morgen til aften. Stedet giver en tryg og hjemlig ramme med pædagogisk støtte, der tilpasses individuelle mål og behov. Indsatsen bygger på håb, samarbejde og fokus på beboernes egne drømme og ressourcer.
Beliggenhed
Borgergade ligger centralt i Aalborg med kort afstand til indkøb, byliv og offentlig transport. Beliggenheden gør det let at deltage i lokalsamfundet, fx fritidsaktiviteter, foreningsliv og hverdagsgøremål. Tæt ved ligger også Værestedet Perlen, som mange beboere bruger som en del af deres netværk og sociale aktiviteter. Omgivelserne giver gode muligheder for gåture og samvær i nærområdet.












