
Fabrikken Aalykke
Kort om stedet
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Målgruppe
Målgruppen på Fabrikken Aalykke består af mennesker, der kan indgå i sociale arbejdsrelationer og udføre selvstændige arbejdsopgaver. Dette sker altid med den nødvendige oplæring i opgaverne samt brug af relevante arbejdshjælpemidler ved behov.
Det er en forudsætning, at medarbejderen er selvhjulpen i forhold til personlig hygiejne, spisning m.v. for at kunne indgå i medarbejdergruppen. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og arbejdsdage med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau og efter aftale med bevilgende rådgiver.
Aktivitets- og samværstilbuddet har 5 pladser.
Beskyttet beskæftigelsestilbuddet har 92 pladser.Beskrivelse
På Fabrikken Aalykke betegnes borgerne som medarbejdere, og de omtales som sådan.
Fokus er at støtte medarbejderne i et meningsfuldt arbejdsliv med afsæt i deres mål, ønsker og drømme. For nogle kan det være et skridt på vejen mod det ordinære arbejdsmarked, ofte i samarbejde med Aalborg Aktiv.Medarbejderne får samtidig mulighed for at udvikle deres kompetencer og interesser inden for forskellige faglige områder gennem deres arbejde.
Paragraf
Beskyttet beskæftigelse efter § 103 er for personer fra 18 år og frem til folkepensionsalderen, som på grund af betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er samtidig en forudsætning, at man ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, og at man er bevilget førtidspension.
I beskyttet beskæftigelse modtager man arbejdsdusør for det arbejde, man udfører, som typisk er tilpasset den enkeltes arbejdsevne.
Når folkepensionsalderen er nået, er der mulighed for visitation til § 104 på Aalykke efter gældende regler, eksempelvis uden mulighed for arbejdsdusør. Dette gælder dog kun, hvis man inden folkepensionsalderen har været ansat i beskyttet beskæftigelse på Aalykke og ikke ønsker at gå på pension.
Dine muligheder på Fabrikken Aalykke
Som medarbejder på Fabrikken Aalykke arbejder du med de opgaver, du har interesse for. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer, lære nye ting og prøve kræfter med forskellige afdelinger. Samtidig bliver du en del af et unikt arbejdsfællesskab.
Du kan arbejde sammen med andre i fællesskaber, men der er også mulighed for at have en skærmet arbejdsplads, hvis du har behov for at arbejde mere selvstændigt.
Opgaver du kan arbejde med på Aalykke
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Montageværksted
På montageværkstedet arbejder du med at pakke varer i kasser eller poser, sætte mærkater på og tælle varer op til sortimentskasser.
Du er med til at færdiggøre opgaver for virksomheder, så produkterne bliver klargjort til levering.Snedkeriet
På snedkeriet arbejder du med forskellige opgaver på maskiner. Du er med til at fremstille trædele til for eksempel større byggeprojekter og specialløsninger til private virksomheder.
Du arbejder også med fokus på genanvendelse, hvor savsmuld bruges til at lave træbriketter.
Malerværkstedet
På malerværkstedet arbejder du med pulverlakering af metaldele. Du er med til at overfladebehandle for eksempel fælge, cykler og hylder, så de bliver klar til brug.
Maskinværksted
På maskinværkstedet arbejder du med opgaver i metal. Du saver, svejser, betjener drejebænk, bukker materiale og løser forskellige opgaver med maskiner.
Trykkeriet
På trykkeriet arbejder du med at betjene trykkerimaskiner. Du er med til at producere for eksempel foldere, poser og servietter for virksomheder.
Kantinen
Vær med til at lave mad fra bunden, bage, vaske op. Når du arbejder i kantinen, er du med til at sørge for morgenmad og frokost til kollegerne på Aalykke.
