Den pædagogiske læreplan, evaluering og lokal udviklingsplan

På dagtilbudsområdet arbejder vi målrettet med Den pædagogiske læreplan som et centralt redskab til at skabe trygge, stimulerende og udviklende læringsmiljøer for alle børn.

En regelforenkling i dagtilbudsloven har fjernet det tidligere formkrav om skriftlighed. Dagtilbuddene skal fortsat udarbejde en pædagogisk læreplan i overensstemmelse med lovens krav, men der er ikke længere krav om, at læreplanen skal foreligge i skriftlig form. Denne ændring giver os en værdifuld mulighed for at nytænke, hvordan læreplanen bedst afspejler og understøtter vores pædagogiske arbejde i praksis.

Regelforenklingen åbner samtidig for en stærkere kobling mellem den pædagogiske læreplan, den løbende evaluering og en lokal udviklingsplan. Det giver os bedre forudsætninger for at arbejde systematisk med de lokale udfordringer, styrker og kompetencer, der kendetegner det enkelte dagtilbud.

Dette inspirationsmateriale har et organisatorisk afsæt og indeholder beskrivelser af Den pædagogiske læreplan, Evaluering og Lokale udviklingsplan samt modeller, der viser sammenhængen mellem disse elementer. Materialet er et praktisk redskab til at understøtte arbejdet med kvalitet i den pædagogiske praksis og sikrer, at vi giver alle børn de bedste betingelser og forudsætninger for leg, trivsel, læring og udvikling, og samtidig lever op til lovgivningens intentioner.

Inspirationsmaterialet tager afsæt i følgende tre niveauer

• Nationalt niveau
• Kommunalt niveau
• Lokalt niveau

Først vil der være en kort beskrivelse af den styrkede pædagogiske læreplan på det nationale niveau samt de forskellige fælles strategier, som vi arbejder med på kommunalt niveau. På lokalt niveau præsenteres forskellige modeller, der kan understøtte og inspirere jer i det videre arbejde med sammenhængskraften mellem den pædagogiske læreplan, evaluering og den lokale udviklingsplan. I materialet omtaler vi den enkelte institution og dagplejer, som et dagtilbud.

Dagtilbudsloven fastlægger rammerne for, hvordan dagtilbud skal sikre børns trivsel, læring og udvikling.

Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogisk læreplan, som findes på emu.dk

Lovgivningen omsættes i en lokal pædagogisk læreplan, som alle dagtilbud skal udarbejde. Den pædagogiske læreplan er et fælles arbejdsredskab i dagtilbud, der udtrykker, hvordan børn trives, lærer og udvikler sig i hverdagen. Den tager udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag og seks læreplanstemaer som ses i læreplansblomsten herunder, der sætter mål for både læringsmiljøet og det pædagogiske arbejde. Formålet er at sikre, at alle børn møder et trygt, stimulerende og inkluderende
miljø, hvor de får mulighed for at udfolde sig og blive en del af fællesskabet.

Læreplanen skal udarbejdes med afsæt i det fælles pædagogiske grundlag (Dagtilbudslovens § 8, stk. 2). Den skal være dynamisk og kort udtrykke de relevante pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for personalet i det daglige pædagogiske arbejde med børnene.

Den styrkede pædagogisk læreplans blomst

I Børn og Unge står vi på et solidt grundlag for, hvordan vi arbejder med og for børn og unge. Dette skal afspejle sig i den pædagogiske læreplan og den praksis som udfolder sig i dagbuddet. Nedenfor er en kort oplistning af de kommunale elementer vi står på.

Børne- og Ungepolitikken

I Aalborg Kommune skal alle børn og unge have mulighed for at leve et godt, trygt og sundt liv. Det er et fælles ansvar, og derfor arbejder vi på tværs af kommunen tæt sammen om, at alle børn og unge får de bedste vilkår for at trives i meningsfulde, mangfoldige og trygge fællesskaber. Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik består af tre værdibaserede pejlemærker, der sætter retning for vores fælles ansvar på tværs af forvaltninger i det professionelle arbejde og i relationen til børn og unge.

• Sammen om fællesskaber
• Sammen om overgange
• Sammen om løsninger

Læs mere om Aalborg Kommunes Børn og Ungepolitik på aalborg.dk

Vores vision - Vi kan i fællesskab

Visionen rummer alt det vi vil, alt det vi skal og alt det vi kan i fællesskab. Vi har høje ambitioner og vores fællesskaber er for alle. I vores fællesskaber kan vi lære, være, lykkes og gro. Derfor er vi drevet af viden og af at lære fra os, af mod, handlekraft og eftertænksomhed og af nysgerrighed, forståelse og respekt for det, vi har til fælles og det, som endnu er nyt.

Læs mere om Børn og Unges vision på aalborg.dk

Strategien Sammen om Stærke fællesskaber

Sammen om Stærke Fællesskaber er Børn og Unges strategiske grundlag for udviklingen på almen- og specialområdet for dagtilbud, skole og fritidstilbud.

I Stærke Fællesskaber er der plads til alle. Vi ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke og møder børn med respekt, nysgerrighed, anerkendelse og rummelighed. Vi finder i fællesskab nye løsninger, der tilgodeser alle børn uanset individuelle forskelle og behov.

Børns trivsel, læring, dannelse og udvikling sker i fællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Vi arbejder i fællesskab kontinuerligt med høj kvalitet i alle dagtilbud. En af måderne at arbejde med kvalitet er med afsæt i kvalitetsmarkørerne, hvor der skabes dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling.

Læs mere om Sammen om stærke fællesskaber på aalborg.dk

Børn og Unges Kvalitetsmarkører

I Børn og Unge ønsker vi, at alle fagprofessionelle har fokus på dialogen om kvalitet og kvalitetsudvikling i de enkelte enheder.

Det, vi ønsker, er at skabe stærke fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at trives, udvikle sig, lære og dannes. Det er derfor vigtigt at sættes fokus på kvaliteten af aktiviteterne, læringsmiljøerne, undervisningen og relationerne.

Kvalitet i dagtilbud er kendetegnet ved, at de professionelle:

• er ansvarlige for positiv kontakt og gode interaktioner børn imellem og mellem børn og det pædagogiske personale.
• understøtter rammerne for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse og har fokus på, at dette sker i børnefællesskaber.
• arbejder målrettet med det pædagogiske læringsmiljø igennem en fælles pædagogisk tilgang og systematik i rutinesituationer, leg og aktiviteter.
• er velorganiserede, og sikrer en tryg og genkendelig rytme eller struktur for dagen.
• er bevidste om vigtigheden af forældresamarbejdet og forældreinddragelse ift. barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
• har blik for børneinddragelse og arbejder aktivt med barnets stemme i leg, rutinesituationer og pædagogisk planlagte aktiviteter.
• er optaget af læringsmiljøer, ude som inde, der er målrettet den aktuelle børnegruppe.
• arbejder systematisk med forebyggelse, tidlig indsat, sproglig udvikling og overgange.
• har et særligt blik for, hvordan der etableres læringsmiljøer og børnefællesskaber, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle børn.

Kvalitet i dagtilbud kommer blandt andet til udtryk ved følgende tegn:

• at børnene har gode relationer til det pædagogiske personale og de andre børn
• at børnene ved, hvad de skal igennem hele dagen
• at børnene har en positiv omgangstone til og om hinanden
• at børnenes evne til at lege udvikler sig
• at børnene deltager i aktiviteterne i dagligdagen
• at børnene har lyst til at prøve nye ting
• at børnene udviser empati og forståelse for hinanden
• at børnene naturligt søger det pædagogiske personale for hjælp, trøst og anerkendelse

Grundfortælling - Et dagtilbud i balance

Vores grundfortælling skal samle os som dagtilbudsområde og sætte fælles fokus på det, vi er stolte af. Grundfortællingen er en ramme og retning for udviklingen af kvalitet i den pædagogiske praksis og i samarbejdet.

Grundfortællingen forholder sig til balancer i vores faglighed, resonans i vores samspil og skal åbne op for dialoger om det gode og det svære. Grundfortællingen har et udtryk og et indhold, der sætter spor,
når børn og voksne skal lære, være, lykkes og gro.

Læs mere om Dagtilbuds grundfortælling

Grafisk model af sammenhængskraft

På lokalt niveau illustreres herunder en grafisk model på sammenhængskraften i det lokale pædagogiske udviklingsarbejde. I centrum findes tre puslespilsbrikker, som tilsammen udgør fundamentet for arbejdet med pædagogisk kvalitet og læringsmiljøer. Uden om brikkerne ligger dagtilbudsloven, udfoldet i Den styrkede pædagogiske læreplan, og de kommunale strategier, der danner rammen for den lokale praksis. Pile illustrerer dynamik og bevægelse i udviklingsarbejdet.

De tre puslespilsbrikker fungerer både som selvstændige fokusområder og som en samlet helhed. Hver brik rummer et vigtigt aspekt af det pædagogiske arbejde og kan forstørres eller fremhæves alt efter, hvilke lokale behov og prioriteringer der er i spil. Sammen skaber de et læringsmiljø, hvor børn trives og får mulighed for at leve det gode børneliv.

• • Den pædagogiske læreplan er et lovgivningsmæssigt krav og indeholder vores intentioner samt retningsgivende eksempler for det pædagogiske arbejde.
  
  
• Evaluering er vores refleksive syn på kvaliteten af den pædagogisk praksis med afsæt i data og analyse heraf. Evaluering gør pædagogisk personale mere bevidst og styrker fagligheden, så børnene får optimale muligheder for trivsel og læring.
  
  
• Den Lokale Udviklingsplan skal anskues som et dynamisk ledelsesredskab for at sikre og kvalificere arbejdet med udvikling af den pædagogiske kvalitet. Den lokale udviklingsplan omfatter de lokale, aktuelle udviklingspunkter. Den tager sit afsæt i den lokale tilsynsrapport og har sammenhæng til den pædagogiske retning, lokale organisatoriske forhold samt Dagtilbuddets strategiske handleplan.

Tekstforklaring af model:

Den styrkede pædagogiske læreplan:

Børn og Unge politikken - Børn og Unges vision 'Vi kan I fællesskab' - Grundfortællingen 'Dagtilbud i balance' - Stærke fællesskaber - 'Dagtilbuddets strategiske handleplan':

Den pædagogiske læreplan: Hvad vil vi! Intention og retningsgivende eksempler for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

Evaluering: Gør vi det, vi tror vi gør! Data informeret og refleksivt syn på pædagogisk praksis

Lokal udviklingsplan: Hvad er i fokus! Aktuelle udviklingspunkter lokalt

Herunder vises forskellige modeller til Den pædagogiske læreplan, Evaluering og Lokal udviklingsplan til inspiration i det videre lokale arbejde med kvalitet i praksis. Modellerne kan mixes på kryds og tværs, og det er også en mulighed at vælge egne modeller.

Inspiration til den Den pædagogiske læreplan

Beskrivelse af visuel læreplan

Nedenstående model af den pædagogiske læreplan, skal bidrage til at samle dagtilbuddets fælles faglige refleksioner og intentioner med det pædagogiske læringsmiljø med afsæt i dagtilbudslovens fælles pædagogiske grundlag. Modellen vil med korte, faglige refleksioner og visualisering med dagtilbuddets egne billeder samt medinddragelse af børns stemmer, virke som et pejlemærke for dagtilbuddets pædagogiske intentioner.

Der kan udarbejdes et pejlemærke for hver af de ni elementer i det fælles pædagogiske grundlag. Ligeledes kan man også vælge at samle flere elementer fra grundlaget i ét pejlemærke, hvis det giver bedre mening lokalt.

Beskrivelse af læreplan med inspiration fra Stine Elverkilde

Modellen er inspireret af Stine Elverkilde og skal bidrage til en fælles tilgang til arbejdet med at skabe kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer. Det skal sikre alle børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse – både på kort og lang sigt.

Modellen består af fire dele, herunder:

• Hverdagens opbygning
• Potentiale ift. Det fælles pædagogiske grundlag
• Mål for alle børn / Mål for nogle mål
• Mål for det professionelle arbejde med det pædagogiske læringsmiljø

Beskrivelse af læreplans podcast

Den pædagogiske læreplan som podcast er et fleksibelt og stemningsfuldt medie, som kan indfange langt mere end ord. Podcasten kan ændre noget, der ofte opleves som teksttungt, til et levende, sanseligt og mere tilgængeligt format. Det giver plads til både faglighed, fortælling og praksisnære eksempler på en måde, der kan engagere og motivere det pædagogiske personale i dagtilbuddet til en fælles pædagogisk retning og praksis. Nedenfor er en skabelon som kan tages afsæt i, når man
skal producere egen podcast. Grundlaget for afsnit i podcasten bliver elementerne i det pædagogiske grundlag, krydret med perspektiver fra læreplanstemaerne.

Podcast-skabelon: Den lokale læreplan i praksis

Beskrivelse af læreplan fra børnenes perspektiv

AI kan understøtte arbejdet med den pædagogiske læreplan ved at omsætte det pædagogiske personales faglige refleksioner, observationer og erfaringer til en sammenhængende tekst formuleret i børnehøjde og med barnets perspektiv i centrum. AI fungerer bedst som sparringspartner og skrivehjælp, ikke som erstatning for pædagogisk faglighed. Det er personalets refleksioner, værdier og viden, der danner indholdet – AI hjælper med form og perspektiv.

Aalborg Kommune anvender Copilot på grund af behandling af data. Men vær generelt opmærksom på ikke at indsætte personfølsomme oplysninger i redskabet.

I AI redskabet indsættes de faglige perspektiver som et promt. Et prompt er den bestillingsseddel/tekst, man skriver ind i redskabet. Et godt prompt er konkret, fagligt og tydeligt på perspektiv.

Gode råd til promt:

• Beskriv målgruppen (fx dagpleje/vuggestue/børnehave)
• Indsæt personalets egne refleksioner eller stikord
• Angiv at teksten skal skrives fra børns perspektiver
• Fortæl hvilket element(er) fra det pædagogiske grundlag, der arbejdes med
• Bed om et anerkendende, praksisnært sprog

Evalueringskultur og evaluerende mindset

Formålet med en systematisk og løbende evaluering er at blive klogere på, hvordan læringsmiljøet skaber de bedste betingelser for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. I en stærk evalueringskultur ser vi på vores læringsmiljøer med en naturlig nysgerrighed og en villighed til både at undersøge egen og fælles praksis. Vi griber muligheden for at justere vores tilgang på et datainformeret grundlag og med afsæt i faglige analyser.

Evaluering skal ikke blive et koncept i sig selv, men derimod et mindset. Det handler om at betragte læringsmiljøerne med et undersøgende og analyserende blik og løbende vurdere, hvordan vores praksis understøtter de mål og formål, vi arbejder ud fra – altid justeret til den aktuelle børnegruppe.
Processen begynder med formuleringen af klare og relevante mål. Der skal opstilles mål for både børn og personale, fordi kvaliteten i læringsmiljøet opstår i samspillet mellem børnenes deltagelsesmuligheder og det pædagogiske personales handlinger. Denne dobbelthed sikrer, at evalueringen både retter sig mod børnenes udvikling og mod kvaliteten af de professionelle
handlinger.

Evaluering er en kontinuerlig proces, hvor mål, data og analyse hele tiden spiller sammen. Når vi ændrer vores praksis, skaber vi nye erfaringer, som igen kan undersøges og evalueres. På den måde bliver evaluering en integreret del af den pædagogiske praksis og en drivkraft for udvikling.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur og et evaluerende mindset.

Følgende tre modeller kan anvendes for at understøtte en evalueringskultur og sikre en systematik i evaluering.

Inspiration til forskellige evalueringsmodeller

Beskrivelse af enkel evalueringsmodel

Modellen forudsætter at man arbejder med tydelige mål for børnenes læring i forhold til det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne, samt mål for det pædagogiske personales handlinger og kompetencer. 

I evalueringen af målene tages der afsæt i de succeskriterier og indikatorer, der kan observeres i praksis, som viser tegn på læring. Her skal man være opmærksom på, hvordan man indsamler data i sammenhæng med de opstillede mål, og hvordan man får dem analyseret.

Sidste del af modellen peger fremad i forhold til hvilke justeringer og nye tiltag, der skal laves, for at nå eksisterende mål eller nye mål for læring.

Beskrivelse af aktionslæring som evaluering

Aktionslæring som evalueringsmodel er en praksisnær, undersøgende og læringsorienteret måde at udvikle pædagogik på. Det er en cirkulær proces, hvor der opstår læring gennem handling og fælles refleksion.

De centrale elementer i aktionslæringsmodellen tager afsæt i en konkret undring i praksis, mål sættes for både børnegruppe og pædagogisk personale. Relevante data indsamles, analyseres og evalueres i fælles faglige dialoger. Justering af læringsmiljøet sker på baggrund af datainformeret viden.

Beskrivelse af KAM - evalueringsmodel

KAM-modellen har tre faser, og selve modellen indeholder et før-skema og et efter-skema. Imellem de to situationer findes selve indsatsen/projektet/aktiviteten og dataindsamlingen. Malene Skov Dinesens KAM model (Kontekst, Antagelser og Mekanismer)

KAM-modellens før-skema

KAM-modellens efter-skema

Den ’Lokale Udviklingsplan’ skal anskues som et dynamisk ledelsesredskab for at sikre og kvalificere arbejdet med udvikling af den pædagogiske kvalitet. Den Lokale udviklingsplan omfatter de lokale, aktuelle udviklingspunkter.

Den tager sit afsæt i den lokale tilsynsrapport og har sammenhæng til den pædagogiske retning, lokale organisatoriske forhold samt ’Dagtilbuddets Strategiske Handleplan’.

Følgende tre modeller kan bruges til udvikling af den lokale udviklingsplan.

Inspiration til Lokal udviklingsplan

Beskrivelse af skematisk Lokal udviklingsplan

Modellen giver med sin skematiske form et godt overblik over de aktuelle udviklingspunkter. Modellen understøtter med sine overskrifter, at der bliver en tydelig sammenhæng til udviklingspotentialer i tilsynsrapporten. Modellen er lavet med inspiration fra eksisterende udviklingsplaner i dagtilbud.

Beskrivelse af cirkulær Lokal udviklingsplan

Modellen giver et cirkulært overblik over aktuelle udviklingspunkter i dagtilbuddet. Udviklingspunkterne arbejdes med over tid, og de evalueres inden for rammen af tilsyn og udviklingsdialog.

Modellen indeholder sammenhængende cirkler, som hver indeholder grundlag, udviklingspunkt, mål og strategi for leder, samt en plan for justeringer. I grundlaget tydeliggøres, hvad der er afsæt for udviklingspunktet, fx tilsyn eller lokale forhold. Udviklingspunkt definerer, hvad der lokalt skal arbejdes med.

Mål og strategi for ledelsen rammesætter, hvad der skal til for at indfri udviklingspunktet, samt en konkret plan, som peger ind i justeringer i ledelse og den pædagogiske praksis.

Beskrivelse af visuel Lokal udviklingsplan

Modellen giver et visuelt billede af den vej, Dagtilbuddet den kommende periode skal gå for at sikre kvalitet og udvikling.

Modellen er bygget op af ”grundlagsskilte”, som fortæller, hvorfor det netop er disse ”trin”, som skal betrædes. Dette kan fx være udviklingspotentialer peget på fra tilsyn, lokale opmærksomhedspunkter eller nye tiltag, som skal implementeres. 

”Grundlagsskiltene” peger på nogle ”Udviklingstrin”, hvor konkrete udviklingspunkter og mål for ledelsen defineres, ligesom der kan fastlægges punkter for den plan, som skal sikre, at man går den rette vej.