Gavlmaleri med to træer i forgrund
Foto © Claus René Pedersen

ABC for mental sundhed

ABC for mental sundhed er sundhedsfremmende indsatser, som kan styrke vores mentale sundhed. Her finder du inspiration til at arbejde med ABC.

ABC handler om mental sundhed

I mange år har skole, institutioner og arbejdspladser arbejdet med indsatser og sunde rammer i forhold til KRAM - kost, røg, alkohol og motion med fokus på den fysiske sundhed. ABC handler derimod om vores mentale sundhed og dermed vores trivsel.

ABC bygger på forskning, som viser, at vi kan styrke vores mentale sundhed, når vi holder os aktive, tager del i fællesskaber og gør ting, der føles meningsfulde.

De 3 bogstaver A - B - C betyder:

A - Act: gør noget aktivt.
B - Belong: gør noget sammen med andre, så du får opfyldt behovet for at høre til.
C - Commit: gør noget meningsfyldt.

Der er tale om universelle råd, som gælder uanset om man er ung eller gammel - og uanset om man har en diagnose eller ej.

Forskere fra Københavns Universitet står i spidsen for det landsdækkende partnerskab "ABC for mental sundhed". Partnerskabet har udviklet materialer, film, rapporter som kan give inspiration til, hvordan du kan arbejde med ABC. På denne side finder du blandt andet links til materialet.

Få støtte og råd til at komme i gang

Center for Mental Sundhed kan støtte afdelinger, foreninger og institutioner i at komme i gang med at arbejde med ABC for mental sundhed. Det kan eksempelvis være uddannelsesinstitutioner som AAU, UCN og ungdomsuddannelser - og rehabiliteringscentre og aktivitetscentre. Dette kan foregå via oplæg og workshops, hvor forskellige ABC værktøjer præsenteres.

Bliv klogere på ABC for mental sundhed

Tryk på et punkt for at se detaljer.