Til forhandlere af handicapbil
Har du solgt en bil, der skal søges støtte til i henhold til reglerne om støtte til køb af handicapbil? Send slutsedlen til Aalborg Kommune her.
Har du ikke MitID, skal du kontakte Kontaktcentret. Se info nedenfor.
Krav til slutseddel
Slutsedlen - eller en kopi - skal have ansøgers og bilforhandlers underskrifter og indeholde følgende:
- Bilens fabrikat, modelbetegnelse og stelnummer.
- Bilens samlede pris incl. leveringsomkostninger.
- Hvor meget udgør egenbetaling, og hvad dækker den.
- Nøjagtig specifikation af udgiften til anskaffelse og montering af det af myndighederne krævede invalideaggregat, evt. særlig indretning.
- Salgsprovenu for en tidligere bil, der skal indgå i handelen.
- Forsikringspolice, navn og adresse på forsikringsselskab.
Slutsedlen må ikke indeholde udgifter til nummerplader, da kommunen ikke betaler for disse.
Når slutsedlen er modtaget, fremsendes der efterfølgende klausuleringsblanket til brug ved indregistrering af bilen.
Fakturaer sendes til EAN 5798003745282.