Søg om hjælp til borgere, der skal på ferie i Aalborg Kommune
Når en borger modtager hjemmehjælp i egen kommune og opholder sig midlertidigt i Aalborg Kommune, kan der søges om hjælp under opholdet – eksempelvis ved ferie, sommerhusophold eller besøg hos pårørende.
Hjemmehjælp under ophold i Aalborg Kommune
Det er borgerens hjemkommune, der skal bestille hjælpen og det er Aalborg Kommune der vurderer, hvilken hjælp der kan ydes under opholdet, på baggrund af de fremsendte oplysninger
Send anmodning via bestillingsskemaet med relevante oplysninger om borgerens behov og visiterede ydelser.
Behandlingstid
Behandlingstiden er op til 7 hverdage. Vi anbefaler dog, at I sender anmodningen i god tid og senest 14 dage før opholdets start - særligt hvis der er behov for APV-vurdering eller hjælpemidler, så vi kan nå at planlægge indsatsen.
