Strategi for universelt design og tilgængelighed i plejehjemsbyggeri

• Titel: Strategi for universelt design og tilgængelighed i plejehjemsbyggeri.
• Vedtaget: Januar 2024.

Sådan laver du en universel design- og tilgængelighedsstrategi

I plejehjemsbyggerier, hvor Aalborg Kommune er involveret som hel eller delvis bygherre, skal der udarbejdes en strategi for arbejdet med og implementeringen af universel design og tilgængelighed i byggeriet.

Til dette dokumentationsarbejde har vi udarbejdet denne vejledning til opbygning af Universel design og tilgængelighedsstrategi. Denne vejledning er baseret på Bygningsreglementet.

Brugsvejledning - sådan gør du

Denne vejledning til strategiudvikling er udarbejdet med mulighed for 'Klip og kopier' funktion. Du er derfor velkommen til selv at klippe og kopiere indholdet over i sin egen strategi. 

Vejledningen indeholder ikke en dybdegående beskrivelse af af alle enkeltstående lovkrav, idet disse findes i kravsspecifikationerne og lovkrav.

Formål

Universel design / tilgængelighedsstrategien har flere funktioner i byggeprojektet. På den ene side er den for rådgiveren et middel til at dokumentere, hvordan projektløsningerne efterlever lovkrav, samt vise og argumentere for eventuelle alternative løsninger. På den anden side er strategien for bygningsmyndigheden og auditøren et middel til at vurdere, hvorledes projektets universel design og tilgængelighedsløsninger lever op til kravene eller fraviger kravene. Dermed vil strategien bidrage til dialogen mellem ansøger og bygningsmyndighed.  

Strategien er også byggeprojektets røde tråd, der fastholder projektets ambitionsniveau på de Universel design / tilgængelighedselementer som bygherre og projektgruppen har forpligtet sig til igennem projekt- og bygherremøderne.

Vær opmærksom på, at tilgængelighedskravene til bygning og på de bygningsnære udearealer i Bygningsreglementet har samme juridiske gyldighed som for eksempel krav til konstruktioner og brandsikkerhed. Dette understreger vigtigheden af, at projektet arbejder med tilgængelighed på flere niveauer og til alle beboertyperne.

Det særlige ved Universel design / tilgængelighedsstrategien og årsagen til dens placering i byggeprojektets dokumentation er, at den favner både løsningsniveau og den bagvedliggende tankegang. 

I Universel design / tilgængelighedsstrategien kobles det arkitektoniske koncept, den design filosofiske tilgang sammen med de faktiske løsninger i en skriftlig beskrivelse af løsninger, der muliggør fusionen mellem lovkrav, brugerbehov og arkitektur.

Formålet med denne vejledning til strategi for universel design / tilgængelighedsstrategi i plejehjemsbyggeri er at fastsætte de i projektet gældende Universel design- og tilgængelighedsprincipper. Samtidig skal de værdi- og fokuspunkter, der vedrører projektets universel design og tilgængeligheds elementer beskrives på inde- og udearealer, ud fra den overordnede fusion af lovkrav og menneskelige behov.

For at kunne opfylde formålet er det nødvendigt, at projektrådgiveren har det nødvendige kendskab til de bagvedliggende mekanismer samt en professionel brugerforståelse og viden om de forskellige handicapgruppers behov.

Denne strategi vejledning er udarbejdet med mulighed for ”klip og kopier” funktion, så strategiudvikleren nemt kan kopiere indhold fra vejledningen over i sin egen strategi.

Vejledningen indeholder ikke en dybdegående beskrivelse af alle enkeltstående lovkrav, idet disse findes i kravsspecifikationerne og lovsamlingen. 

Indhold

Universel design/tilgængelighedsstrategiskabelonen oprettes af bygherre eller en af bygherre udvalgt rådgiver. For at skabe en fyldestgørende strategi bør alle emner i denne vejledning indgå i strategien, herunder også tabellerne.

Del 1:

• Projekt informationer.
• Projektansvarlig.
• Projekt auditør.
• Målgruppe beskrivelse inklusiv sekundær målgruppe beskrivelse.
• Særlige målgruppers behovsbeskrivelse.
• Fokuspunkter på udearealerne.
• Fokuspunkter på indearealer.
• Lov- og anvisningsgrundlag.
• Beskrivelse af, hvor i projektet lov- og anvisningsgrundlaget implementeres og hvordan.
• Projektets bærende principper og værdier.
• Præcisering af ”hjemlighed”.
• Oversigt over differentiering mellem hjemlighed og arbejdsplads/institution.

Del 2

• Tilgængelighedsniveauer og bygningsafsnit.
• Beskrivelse af hvor og hvordan kravs grundlaget opfyldes.
• Dispensationer.
• Beskrivelse af den videre proces.

Af hensyn til projektprocessen i byggeprojektet bør strategien opdeles i 2 dele (del 1 og del 2) og være baseret på projektets byggeprogram og tegningsmateriale:

• Del 1 udarbejdes i projektets indledende faser.
• Del 2 udarbejdes umiddelbart før, hovedprojektet færdiggøres. 

Strategien skal som minimum omhandle Universel design og tilgængelighedselementer fra de love, anvisninger, standarder og vejledninger som det aktuelle projekt skal imødekomme. Strategien kan omhandle hele byggeriet eller kun de områder, beboerne færdes på. Denne beslutning skal projektgruppen tage.

Strategien skal som bilag til byggeprogrammet indgå i byggeprojektets øvrige dokumentation.
Vejledningen indeholder ikke en dybdegående beskrivelse af alle enkeltstående lovkrav, idet disse findes i kravsspecifikationerne og lovsamlingen. 

Audit

Tilgængelighedskravene til bygningerne og på de bygningsnære udearealer har i Bygningsreglementet samme juridiske gyldighed som for eksempel kravene til konstruktioner og brandsikkerhed, derfor bør der foretages en tilgængelighedsaudition af projektet, gerne af en uvildig og eksamineret tilgængelighedsauditør. 

Både Build og Rumsams har dokumenteret evidens for, at det skaber bedre projektløsninger, når strategien og tilhørende relevante bilag og tegningsmateriale fremsendes til audit hos eksamineret tilgængelighedsauditør flere gange i projektforløbet. Audit bør dog som minimum foretages mindst 3 gange i projektforløbet.

• Første audit finder sted umiddelbart efter at strategiens del 1 er gjort færdig.
• Anden audit finder sted, når del 2 er færdig.
• Tredje audit finder sted, når projektet er færdigt, men inden projektoverdragelse.

Opbygning af strategien

Det er vigtigt, at strategien indeholder basisinformationerne om projektet. Derfor bør der på forsiden tydeligt fremgå:

• Projektnavn.
• Projektadresse.
• Projekttype: Eksempel: Demensplejehjem.
• Strategi del 1 udarbejdet af: Firma, rådgiver navn, kontakt informationer.
• Dato for udarbejdelse af strategien.
• Strategi del 1 auditeret af: Firma, rådgiver navn, kontakt informationer.
• Dato for audit.
• Strategi del 2 udarbejdet af: Firma, rådgiver navn, kontakt informationer.
• Dato for udarbejdelse af strategien.
• Strategi del 2 auditeret af: Firma, rådgiver navn, kontakt informationer.
• Dato for audit.
• Færdigt projekt auditeret af: Firma, rådgiver navn, kontakt informationer.
• Dato for audit.

Del 1: Strategi

Målgrupper

Bygherre og projektgruppen skal foretage en præcisering af beboergruppen. Det gøres for at fastlægge hvilke universel design elementer og hvilke kvalitetsniveauer, som projektet skal bygges efter og i hvilke overordnede områder, der differencieres mellem niveauerne.

Den typiske beboersammensætning på plejehjem og i plejeboliger er borgere med meget forskelligartet sygdomshistorik, funktionsniveau, livssituation og plejebehov. Der forventes derfor, at bygningen skal kunne imødekomme denne store behovsvariation.  

Rubrikken primær målgruppe er de målgrupper lovgrundlaget imødekommer. I rubrikken ”sekundær målgruppe” oplistes de målgrupper, der er særegne for projektet.

Behovsbeskrivelse for en særlig målgruppe

Når der er sekundære målgrupper i projektet, bør disse gruppers særlige behov til arkitektur og interiør, der ligger ud over Bygningsreglementets minimumskrav, beskrives i strategien. Det kan for eksempel være autister, somatiske brugere og så videre og deres behov. 

Det kan eksempelvis være et behov for tydelig markering af rummets vægge/lofter og gulve eller ekstra behov for lydisolering internt mellem boligerne og mellem boligerne og fællesrummene.

Formålet med denne beskrivelse er at sikre, at de sekundære behov bringes frem og imødekommes igennem, beviste til- og fravalg og dermed ikke bliver overset i en misforstået opfattelse af, at bygningsreglementet eller anvisningerne til plejeboliger også dækker disse særlige behov.

Her beskrives de særlige arkitektoniske eller indretningsmæssige tiltag, der skal foretages for at imødekomme projektets særlige målgrupper. 

Eksempel: Til mennesker med hørenedsættelser installeres teleslyngeanlæg i fællessal, et kontor og i tv-stuerne. Derudover installeres ovenlys i fællesarealerne for at øge muligheden for mundaflæsning. I fælles opholdsarealer arbejdes der særligt med akustikken, for at sikre optimal efterklangstid.

Fokuspunkter

Projektet skal igennem universel design og valgte tilgængelighedsforanstaltninger kunne rumme en mangfoldighed af mennesker med et bredt spekter af sygdomme og funktionsnedsættelser. Samtidig skal projektet tilbyde beboerne et i videst muligt omfang selvstændigt ophold med mulighed for pleje. Der er derfor behov for et højt niveau af universel design og tilgængelighed i alle dele af projektet, særligt i de områder hvortil beboer og gæster har adgang. 

Der skal især være fokus på universel design og tilgængelighed i forhold til nedenstående emner, hvortil der er BR lov- eller vejledningskrav:

Indledende spørgsmål - udearealer:

• Adgangsområde fra offentligt fortov til indgang.
• Parkeringsareal og af- og påsætningsområde.
• Taktil adskillelse af trafikformer på adgangs- og tilkørselsarealer.
• Jævn og niveaufri belægning på fodgænger arealer.
• Enkelt og sammenhængende ledelinienet.
• Retningsvisende belysning på adgangsarealer.
• Niveaufri til alle funktioner på udearealerne.
• Niveaufri adgang ved alle yderdøre.
• Skiltning på adgangsarealer og hovedindgang.
• Siddepladser med hvilemulighed ved af- og påsætningsområdet, terrasser og have.
• Beplantning (gerne allergivenlig).

Indledende spørgsmål - indearealer:

• Elevator: størrelse, lys, lyd og taktile elementer.
• Tilstrækkelige gangbredder.
• Håndlister og siddemuligheder i lange gangforløb.
• Markering ved forskelle i farve og materiale på døre, vægge, lofter og gulve.
• Dørbredder med plads til senge, kørestole eller to passerende mennesker.
• Brugerbetjente temperaturforhold og luftkvalitet – herunder allergihensyn i materiale- og møbelvalg.
• Enkelt og tydelig skiltning / wayfinding inkl. ledelinier.
• Belysning – både døgnrytme belysning, aktivitets belysning og lofts belysning.
• Dagslys indfald i bygningen.
• Vindue brystningshøjder, der tilgodeser sengeliggende og siddende beboere.
• Solafskærmning på vinduerne uden at forringe udsyn fra vinduer.
• Akustisk indemiljø, herunder efterklangstid og evt. lydisolering mellem boliger.
• Teleslynge ved fælles tv-apparater, i multirum og eventuelt samtalerum.
• Handicaptoiletter/bad med plads til 2 plejere og en beboer.
• Handicaptoiletter i fællesarealer for selvhjulpne besøgende.
• Flugtveje, der kan benyttes af alle.
• Tilstrækkeligt manøvreplads i opholds- og soverum.
• Tilstrækkeligt manøvre areal i fællesrum.
• Tilstrækkeligt pladsforhold i fælles spise/køkkenarealer.
• Tydelige stikkontakter farve med tilstrækkelig placering i forhold til afstand fra gulv og hjørner.
• Møblering, der imødekommer de forskellige menneskekroppe.
• Trappetrinsmarkering og håndliste.

Lov og anvisningsgrundlag

Beskrivelse af, hvor i projektet lov- og anvisningsgrundlaget implementeres og hvordan det implementeres.

Projektets auditører, rådgivere, byggesagsbehandlere og entreprenører har behov for et overblik over, hvordan og hvor der i projektet arbejdes med universel design og tilgængelighed i forhold til love, standarder og anvisninger. Derfor bør der udarbejdes en brugervenlig oversigt over dette. Denne kan udarbejdes som i følgende eksempel med opdeling i udearealer og inde arealer.

Udearealer

I strategien beskrives hvilke krav og vejledninger projektet skal imødekomme på udearealerne med specificering af, hvilken projektdel den angivne lov/standard/anvisning imødekommes på. Det vil være en præmis at, det altid er den nyeste lov/standard/anvisning, der arbejdes med og at de implementeres i det omfang bygherre og projektgruppen har besluttet. En oversigt kan opbygges som nedenfor:

Inde-arealer

I strategien skal der kort beskrives, hvilke krav og vejledninger projektet skal imødekomme på inde arealerne med specificering af hvilken projektdel den angivne lov/standard/anvisning imødekommes på. Det vil være en præmis at, det altid er den nyeste lov/standard/anvisning, der arbejdes med, og at de implementeres i det omfang bygherre og projektgruppen har besluttet. 

Bærende principper og værdier

Projektet skal både i udformning og brug i videst muligt omfang imødekomme behovet for tryghed, selvstændighed, ligeværdighed og inklusion. Samtidigt skal det muliggøre en så vidtstrakt pleje og omsorg som muligt i den fysiske disponering på ude- og indearealer jævnfør Bygningsreglementet og bygherres retningslinjer.

Her er det særligt vigtigt, at der i projektet indtænkes universel design og tilgængelighed på forskellige kvalitetsniveauer, så projektet imødekommer lovkrav og de menneskelige behov fra projektets brede målgruppe af både besøgende, beboere, personale og frivillige med udgangspunkt i de principper og værdier projektgruppen har defineret.

Projektets bærende principper og værdier for både beboere, besøgende og frivillig arbejdskraft i forhold til tilgængelighed er:

I det følgende oplistet værdibegreberne, og der gives en kort beskrivelse af projektets måde at imødekomme det på.

Præcisering af hjemlighed

I plejehjems, pleje- og botilbud er et vigtigt værdibegreb ”hjemlighed” modsat den negative modpol ”institutionspræget arbejdsplads”. For at sikre at disse værdier bliver realiseret i det færdige byggeri, er der behov for, at der i projektet defineres, hvordan de to begreber skal tolkes. Deraf rejses spørgsmålet om, hvad begrebet ”hjemlighed” dækker over i dette projekt og i hvor høj grad hjemlighed er en trivselsfaktor, der fremkommer af summen af atmosfæren, indretningen og/eller den personcentrerede omsorg og pleje eller på anden vis.

”Hjemlighed” i betydningen: Æstetik og individuel smag og indretning (Præfrontale hjernefunktioner) erstattes af et mere grundlæggende behov for tilknytning til omsorgspersoner, inklusion i fællesskab med identitetsbevarende strukturer og mulighed for meningsfuld beskæftigelse. Boligerne skal derfor opfylde kognitivt svækkede menneskers mest grundlæggende behov for at føle tryghed i et stemningsbåret fællesskab. 

Inklusion etableres ved:

• Kontinuerligt nærvær og kontakt med medarbejdere.
• Kompenserende støtte i forhold til nedsat evne til at varetage egne behov.
• Støtte til at finde søvn, hvile og restitution.
• Støtte til at aktivere sig selv hensigtsmæssigt.
• Invitation til og støtte i socialt samvær med andre.
• Omsorg for en passende regulering af vågenhed, engagement.

Kognitivt svækkede mennesker har et langt større behov for at kunne opholde sig i stemningsregulerede fællesskaber, frem for at opholde sig for sig selv i egen bolig. 

Stemningsregulerede fællesskaber bør foregå i store, lyse fleksible opholdsområder, der kan justeres efter beboernes behov i zoner for eksempel dagligstue/hvile område, TV område, spise/måltidsområde.

Demensvenlige boliger tilstræber en normal, almindelig skandinavisk boligindretning for eksempel vinduer med vindueskarm, døre med almindeligt håndtag. Rum, der tydeligt signalerer deres funktion, køkken, opholdsrum, spisestue, dagligstue. 

Kognitivt svækkede mennesker har glæde af:

• Enkeltrumsboliger bestående af sove/opholdsrum og badeværelse.
• Loftlift dækkende hele boligen, inklusive badeværelse.
• Bolig beliggende med kort gangdistance til medarbejderkontakt. Undgå nicher eller områder uden tydelig medarbejdertilstedeværelse.
• Glaspartier fra loft til gulv, i ydermure, gulvflader mellem etager eller mellem rum i boligen bør undgås.
• Almindelige, genkendelige funktionaliteter foretrækkes.
• Både naturligt lys og gode kunstige lyskilder i egen bolig og fælles lokaler meget vigtigt. Der bør være vinduer med frit udsyn i de lokaler, hvor kognitivt svækkede mennesker opholder sig. Udkig gennem andre lokaler, for eksempel en udestue/vinterhave bør undgås.
• Der bør være mulighed for forholdsvis højere normaltemperaturer både i privatbolig og fælleslokaler. Undgå ekstrem loftshøjde/kip og radiatorer.
• Benyt kun teknologier, der har påvist evidens for anvendelse hos demensramte personer.
• Alle stimuli, som den kognitivt svækkede person ikke har tydelig visuel kontakt med, kan virke utryghedsskabende. For eksempel bør lyde og bevægelser, der foregår bag beboerens ryg, undgås.
• Der bør reduceres i stresspåvirkninger fra: Lyde, gennemgang/trafik på fællesarealer, lys, skygger og reflekser (undgå blænding fra stærkt sollys, undgå unaturligt lysindfald, som for eksempel ovenlys skakter, undgå skygger fra halvmure, smalle gangarealer), kulde/træk.
• Overflader og belægninger skal være jævne, uden mønstre/nister, men gerne i naturmaterialer. Undgå ’klinisk´ hospitalspræg og bratte overgange mellem overfladetyper. Gangflade bør være jævn, uden ramper, skinner eller lister.
• Farver vælges med stor omhu, særligt i badeværelser bør det indtænkes, at kognitivt svækkede mennesker har vanskeligt ved at skelne profil og baggrund, hvorfor hvid sanitet placeret ved hvide vægge flyder sammen i synsindtrykket. Farver kan anvendes som stemningssætter og som vejvisere. Mørke, dybe farver kan give utryghed, hvide og lyse farver kan virke udflydende. 

Paradokset mellem institution og hjemlighed/inklusion er latent til stede i arbejdet på at skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der skal bo i dette byggeri og en god arbejdsplads for medarbejderne. Paradokset afstedkommer en række valg, der balancerer mellem hjemlighed/inklusion og institutions præg, hvoraf resultatet skal være et byggeri, der både tilgodeser beboernes behov for tilgængelighed og hjemlighed/inklusion samt gældende krav til personalets arbejdssted.

Differentiering mellem hjemlighed og institution/arbejdsplads

Indholdet beskrevet i afsnittet om hjemlighed skal være en opsummering af de dialoger og beslutninger, der har været i projektet om for eksempel materialer, lys, rumstørrelser med videre. 

Resultatet af disse diskussioner må være, at hjemlighed og institutionspræg hovedsageligt vægter i hjemlighed/inklusion og en institutionel/neutral/arbejdsplads.

I det følgende beskrives de aktuelle bygningsdele, hvor der differentieres mellem hjemlighed og institution.

Del 2: Tilgængelighedsniveauer og bygningsafsnit

Vejledende information om tilgængelighedsniveauer og kvalitetskrav

De generelle bestemmelser i Bygningsreglement sikrer tilgængelighed på minimums niveau. Anvisningerne er et supplement til og en konkretisering af afsnittene om tilgængelighed i Bygnings reglementet. Bygherre kan derudover stille skærpede krav til projektets inde- og udearealer for eksempel med en nul-tolerance på niveauforskelle i byggeriet.

Anbefalingerne i foreksempel anvisningerne 249, 250, 272, 259 og 263 tilgodeser ældre mennesker og mennesker med funktionsnedsættelser herunder demens, gangbesvær og synsnedsættelser, så de i rimeligt omfang kan føre en selvhjulpen tilværelse, eventuelt suppleret med hjælpemidler og plejeassistance. Projektets udearealer og boenheder er rettet mod denne beboergruppe og til personer med stort plejebehov.

Anbefalingerne i anvisningerne er overvejende på kvalitetsniveau B og i nogle tilfælde niveau A. Kvalitetsniveau A er kun relevant i visse dele af projektet, idet det niveau retter sig mod personer med stort plejebehov.

Dermed er anvisningernes anbefalinger mere omfattende end myndighedskravene, der er angivet i Bygningsreglementet. 

Igennem opfyldelsen af Bygningsreglementet og anvisningerne skal byggeriet indeholde ligeværdige løsninger. En ligeværdig løsning betyder ikke nødvendigvis én fælles løsning gældende for alle, men kan være flere forskellige løsninger, der er ligeværdige tilbud til brugerne.

Anvendelse af standardløsninger til universel design og tilgængelighed er ikke afgørende. Der er plads til kreativitet i udtænkning af designet af universel design og tilgængelighedselementerne. 

Dog skal mål på bredder og højder samt materiale og farvevalg fra de i projektet krævede love, anvisninger og publikationer overholdes. 

OBS: I de enkelte anvisninger ses præciseringer af relevante mål- og funktions krav på hvert kvalitetsniveau i forskellige bygningsdele. Det er disse anvisningers kvalitetskrav, der skal dokumenteres i nedenstående skemaer.

Beskrivelse af, hvor og hvordan kravsgrundlaget opfyldes

For at få et overordnet overblik over, hvordan brugergrupperne og kvalitetsniveauerne prioriteres i de forskellige bygningselementer og hvordan de overordnet opfyldes, bør der udfyldes et skema for hver type enhed/funktion. 

Præciseringen af materiale med videre fremgår at den byggetekniske beskrivelse eller rumbeskrivelsen, der er vedlagt byggeprojektets samlede dokumentation.

I dette afsnit beskrives differentieringen mellem og placeringen af tilgængelighedsniveauerne A, B og C samt Bygherres skærpede krav.  Der skal beskrives bygningsområde i felt 1. I felt 2 krydses af det valgte kvalitetsniveau af og i felt 3 beskrives kort, hvordan dette opfyldes.

Eksempel: Skema til beskrivelse af hver enkelt enhed eller funktion

Disse enkle skemaer giver et hurtigt og ensrettet overblik over differentiering af kvalitetskrav, hvilket øger muligheden for at fastholde projektets ambitionsniveau på universel design og tilgængelighed igennem hele projektforløbet.

Der bør udarbejdes et skema for hver relevant bygningsdel eksempelvis:

• Parkering og afsætningsområdet
• Adgangsarealer
• Trapper – udvendigt
• Niveauforskelle ude
• Haveområdet
• Orangeri
• Terrasser/altaner
• Adgangsveje i bygningen
• Foyer/reception
• Elevator
• Trapper i bygningen
• Faglokaler
• Forsamlingshus/sal og dertil garderobe
• Fælles adgangsarealer
• Fælles handicaptoilet
• Fælles opholdsrum
• Fælles spiserum
• Fælles køkken
• Bolig Type 1
• Bolig type 2
• Beboer depot
• Kontorer
• Samtalerum
  
  
• Aktivt farvebrug
• Skiltning ude og inde
• Wayfinding
• Materialebrug 

Dispensationer

Hvis projektets til- og fravalg eller bygningsmæssige konsekvenser medfører behov for at ansøge byggesagsbehandleren om dispensation i forhold til tilgængelighedskravene skal disse præciseres og argumenteres for i strategien, idet dette er en væsentlig information for projektets auditører og byggesagsbehandlere. Eventuelle dispensationer skal også fremgå af byggeansøgningen. 

Strategien bør derfor indeholde en oversigt over, hvilke lovkrav/anvisninger/vejledninger og standarder, der søges dispensation fra samt begrundelsen for afvigelsen.

Den videre proces

Den videre proces fra henholdsvis strategiens del 1 og del 2 bør fremgå af strategien.
Her beskrives eksempelvis, hvornår og hvordan projektets tilgængelighedsauditør gennemfører tilgængelighedsaudit på tegningsmaterialet - mindst én gang i hver projektfase. Samt hvordan projektets tilgængelighedsauditør involveres i bygherremøderne, når emner fra tilgængelighedsstrategien er på dagsordenen.  

Projektmateriale, herunder tilgængelighedsstrategi, tegningsmateriale og relevante bilag fremsendes til eksamineret tilgængelighedsauditør mindst en gang i hver projektfase for en tilgængelighedsaudit.

Endeligt beskrives, om der skal afholdes et dialogmøde ved overlevering til entreprenør, og hvorvidt der skal gennemføres en audit inden overlevering fra entreprenør til bygherre ved færdigmelding.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller behov for opklarende information om, hvordan en tilgængelighedsstrategi udarbejdes i Aalborg Kommune, er du velkommen til at kontakte Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgivning. Se kontaktinformationer nedenfor.

Links

• Læs mere om Bygningsreglement BR18 på bygningsreglementet.dk
• Læs mere om Anvisninger Hjem på anvisninger.dk
• Læs mere om Dansk standard Dansk Standard - Danmarks standardiseringsorganisation på ds.dk
• Læs mere om Rumsans Rumsans - Inspiration og viden om universelt design på Rumsans.dk