En rejse gennem mørket og tilbage til livet

Da Rikke Wolff blev ramt af en stor hjerneblødning, ændrede livet sig på et splitsekund. Det, der fulgte, var ikke kun en fysisk kamp for at genvinde styrke, men en dyb og kompleks psykisk rejse.

Rikke fandt vejen tilbage med støtte fra neuropsykolog

På ydersiden så alt godt ud.

Rikke var faktisk lidt af et mirakel. Hun havde overlevet en stor hjerneblødning og var kommet sig hurtigt efter kun 17 dages indlæggelse og herefter genoptræning. Ergoterapeut og fysioterapeut havde hjulpet hende i gang, og efter 4 måneder var hun tilbage på arbejde. Den friske Rikke, der altid havde haft et ekstra gear, trappede hurtigt op i timer.

Men psyken begyndte at drille. Hun blev ked af det oftere og græd mere og mere.

”Den psykiske reaktion på hjerneblødningen ramte mig hårdt. Jeg blev ked af det, græd ofte og følte mig overvældet. Det var først, da jeg fik professionel hjælp, at jeg begyndte at forstå, hvad der skete i min hjerne og i mit hjerte,” forklarer Rikke.

Efter møder med hjerneskadekoordinatoren blev det foreslået: “Du skal tale med en neuropsykolog.”

Allerede anden gang hos Jonna Pólsdóttir Houen, kommunens neuropsykolog, lød det: “Det går ikke det her. Du skal sygemeldes. Du har en depression.”

Og så væltede korthuset.

Fra livskrise til vendepunkt

Det var et halvt år tidligere, under en træningstime, at Rikkes liv ændrede sig. Et pludseligt smæld i baghovedet, synsforstyrrelser og voldsom hovedpine førte til akut indlæggelse. Lægerne konstaterede en stor hjerneblødning og opererede straks.

Hun overlevede mod alle odds, men forlod hospitalet afkræftet, 12 kilo lettere og med en lang genoptræning foran sig.

“Min familie og mine nærmeste stod over for det værst tænkelige – at jeg måske ikke ville overleve, eller vågne med alvorlige hjerneskader. Deres frygt og styrke har rørt mig dybt. De har været min livline, og deres kærlighed gav mig modet til at kæmpe videre,” fortæller Rikke.

I starten var fokus udelukkende på det fysiske – at kunne gå igen og at genvinde kræfterne.

“Jeg ville bare tilbage til livet, så jeg pressede på. Men jeg forstod ikke, at psyken også havde brug for hjælp,” fortæller Rikke.

Jonna gjorde forskellen

Mødet med neuropsykologen Jonna blev vendepunktet. “Jonna kunne jeg ikke have undværet,” siger Rikke.

“Hun fangede mig, da jeg var ved at knække helt. Hun forklarede, hvad der skete i min hjerne, og hun satte grænser for, hvor meget jeg skulle arbejde. Hun lærte mig, at ro er en forudsætning for at blive rask.”

Med samtaler, rådgivning og konkrete strategier hjalp Jonna Rikke til at forstå, at depression og følelsesmæssige reaktioner var en naturlig del af en hjerneskade, og at det krævede tålmodighed at komme videre.

“Jeg ville bare ønske, at den hjælp var kommet fra starten,” siger Rikke. “Det kunne have sparet mig for meget.”

Arbejdsgiverens tålmodighed

Rikke fremhæver også sin arbejdsgiver som en helt afgørende støtte.

“De har haft masser af tålmodighed og har ikke presset mig. Det betyder alt, når man kæmper for at komme tilbage,” fortæller hun.

Hun håber, at flere virksomheder vil være åbne over for at lade sygemeldte medarbejdere vende tilbage i det tempo, der er muligt, og fastholde dem, hvis der er håb om, at de kan vende tilbage.

Et vigtigt budskab til fremtiden

Rikke er i dag raskmeldt og tilbage på arbejde, men hun er ikke i tvivl om, hvad hendes historie skal bruges til:

“Der er meget fokus på det fysiske, men den psykiske del bliver ofte glemt. Hjælp til psyken skal være lige så naturlig som hjælp til kroppen.”

Kommunens neuropsykolog Jonna er enig:

“Når vi kommer tidligt ind i forløbet, kan vi hjælpe borgeren med at forstå og håndtere forandringerne, før de vokser sig store. Det kan være afgørende for, hvordan livet ser ud

bagefter.”