Skip til hoved indholdet

Kursus i palpation og manuel behandling ved muskulær dysfunktion i hoved- og halsområdet

2-dags kursus for fagpersoner, der arbejder med personer med muskulære dysfunktioner og synkebesvær.

Om kurset

Kurset er for dig, der er terapeut og arbejder med personer med muskulær dysfunktion, herunder synkebesvær, som gør det nødvendigt for personen at presse, spænde eller synke flere gange for at få maden ned i spiserøret.

På kurset vil du opnå teoretisk viden og få praktiske redskaber til behandling af spændingsrelateret dysfagi og muskulære spændinger i hoved- og halsområdet. Du lærer at identificere og behandle spændingsrelaterede vanskeligheder i halsregionen, som blandt andet ses hos patienter med progredierende neurologiske lidelser, stram muskulatur eller senfølger efter hoved- og halskræft.

Efter kurset vil du:

  • Have opdateret din viden om larynx’ anatomi og fysiologi  
  • Kende til typiske spændingssymptomer i halsen: synkebesvær, globulusfornemmelse, stemmeproblemer og tørhed
  • Forstå sammenhængen mellem respirationens anatomi og spændingsproblemer 
  • Kunne lokalisere og vurdere relevante strukturer i halsregionen via palpation 
  • Kunne undersøge og beslutte, hvornår manuelle teknikker er relevante
  • Føle dig sikker i brugen af de demonstrerede behandlingsteknikker 
  • Være i stand til at vurdere behov for henvisning til andre faggrupper

Om underviserne

Fysioterapeut Jonni Andersen er specialist i hals-, strube-, stemme- og synkegener med over 25 års erfaring. Jonni har gennem sin karriere efteruddannet sig gennem en længere række kurser med internationalt anerkendte undervisere.

Logopæd Janni Holm Pedersen er uddannet BA i audiologopædi fra Syddansk Universitet og har mere end 15 års erfaring med praksisarbejdet med personer med tale/stemme/synkevanskeligheder. Janni er en erfaren underviser og er blandt andet efteruddannet i manuel behandling til at løse muskulære dysfunktioner, der påvirker halsen.

Dato

4. og 5. marts 2026 fra 8:30-15:30 begge dage

Pris

4.800 kroner eksklusive moms, inklusive forplejning og undervisningsmaterialer

Forplejning

Morgenbrød, frokost, kaffe/te og eftermiddagskage.

Tilmelding

Tilmeld dig via formularen nederst på denne side.

Super godt kursus med to gode, erfarne og super dygtige undervisere! Dejligt med god tid til en masse "hands-on-opgaver"/tid til at øve teknikkerne i praksis.

Tidligere deltager på kurset
Tilmeld dig et kursus hos Taleinstituttet

Louise Kristensen

Mobil: 23 20 01 45

loukri@aalborg.dk

Kontakt

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Borgmester Jørgensens Vej 2B 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 54 40
Giv feedback

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Kontakt

Ring eller skriv til os

Vil du kontakte en lokal afdeling,
finder du kontaktoplysningerne
på de enkelte sider.