Hjernerystelse: Viden og værktøjer for fagfolk
Få viden og værktøjer til behandling og håndtering af hjernerystelse. Relevante strategier for fagfolk baseret på nyeste forskning.
Dato
Torsdag den 6. november 2025, klokken 9.00-15:30.
Undervisere
Jonna Pólsdóttir Houen, specialist i klinisk neuropsykologi og Karen Marie Banke Uggerhøj, ergoterapeut og master i neurorehabilitering
Beskrivelse
Hvert år får mange mennesker en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden hjælp, men cirka en tredjedel oplever vedvarende fysiske, psykiske og kognitive symptomer, som kan påvirke deres funktionsniveau. Det kan betyde, at det er svært at fastholde arbejde og uddannelse, deltage i familiens aktiviteter eller klare helt almindelige daglige gøremål.
På dette kursus vil du tilegne dig både grundlæggende og avanceret viden om hjernerystelse, herunder symptomer, behandling og håndtering både i det akutte forløb og ved længerevarende følger. Vores undervisning tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området samt de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af hjernerystelse.
Kurset henvender sig til alle, der ønsker at lære om hjernerystelse, uanset om du er nybegynder eller allerede har grundviden. Det er særligt relevant for medarbejdere på jobcentre, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre fagfolk, der møder mennesker med hjernerystelse i deres arbejde, samt for dem, der ønsker inputs og sparring til deres praksis.
Efter kurset vil du have tilegnet dig viden om:
- Hvad sker der i hjernen ved en hjernerystelse?
- Hvordan stilles diagnosen?
- Viden om længerevarende hjernerystelsesfølger - hvilke faktorer har betydning?
- Tilgange og strategier til håndtering af hjernerystelsessymptomer
- Behandling og håndtering af hjernerystelse i det akutte forløb og ved længerevarende følger
Der vil være mulighed for at arbejde med cases på kurset, og du kan indsende cases til kursusdagen inden kursusstart.
Pris: 1.950 kroner inklusive forplejning og undervisningsmaterialer
Forplejning: Morgenmad, frokost og eftermiddagskage/kaffe
Vær opmærksom på, at kurset kan blive aflyst ved for få tilmeldte. I så fald gives besked senest 14 dage inden kursusstart.
Tilmeld dig elektronisk på blanketten herunder:
Louise Kristensen
Mobil: 23 20 01 45
loukri@aalborg.dk