Skip til hoved indholdet

Konsulentydelser

Få eksperthjælp hos VoksenBøgens vidensakademi. Vores sociale konsulentydelser sikrer nye kompetencer og skræddersyede løsninger.

Dyk ned i VoksenBøgens videns- og kompetenceakademi, hvor vi kombinerer egen ekspertise med socialfaglige konsulentydelser.

Vores mål er at styrke samarbejde og udvikle brugertilpassede løsninger. Udforsk vores tilbud inden for supervision, sparring, kurser og temadage og lad os skabe meningsfulde partnerskaber.

Vores konsulentydelser henvender sig til andre kommuner, myndigheder, frivillige foreninger, pædagogiske organisationer, private virksomheder og lignende. Vi modtager gerne henvendelser fra hele landet. 

Kontakt os i dag for skræddersyede løsninger, der forbedrer dit arbejde.

Hvis du vil vide mere

Gennem de sidste mange år har VoksenBøgen leveret ydelser til Social- og Boligstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO. 

VISO har til formål at levere rådgivning og specialviden til det sociale område samt specialundervisningsområdet.   

Omkring en håndfuld af VoksenBøgens medarbejdere beskæftiger sig med VISO-sager, hvoraf tre er beskæftiget fuld tid. Medarbejderne modtager sager fra hele landet. 

Vi er godkendt til at varetage VISO-sager, der blandt andet handler om:

  • social udsathed
  • psykiske vanskeligheder
  • en flerhed af funktionsnedsættelser
  • misbrug.

På VoksenBøgen tilbyder vi individuel supervision og gruppesupervision.

Supervisionen kan have fokus på borgersager, personalemæssige forhold eller lignende. Vi byder ind med den nyeste viden inden for blandt andet kommunikation med udsatte borgere, handicapforståelse, håndtering af kombinationsproblematikker og dobbeltdiagnoser.  

Vi tilbyder også sparring ved at gennemgå sager og vurdere borgerens funktionsniveau, støttebehov samt hvilken slags indsats, der vil matche et optimalt udviklingsforløb for vedkommende. 

VoksenBøgen tilbyder kurser og temadage til opkvalificering af personalegrupper inden for det specialiserede voksenområde. Dette gælder både for myndighedsafdelinger og tilbud i udførerområdet.

Indholdet på en temadag eller et længere kursusforløb kan være:

  • Neuropædagogik og neuroaffektiv udviklingspsykologi 
  • Mentalisering 
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Kontakttræthed, udbrændthed og sekundær traumatisering
  • Støttende og udviklende arbejde med mennesker med udfordrende adfærd og kompleks diagnostik
  • Selvskade og spiseforstyrrelser
  • ADHD & autisme
  • Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser 
  • Incest & seksuelt misbrug 


Herforuden udbyder vi:

  • Samspilsudredning
  • Neuroaffektiv analyse af borger til brug for identificering af nærmeste udviklingszone
  • Udredning af mentaliseringsniveau
  • Neurofeedback
  • Theraplay
  • Terapi til borgere i bo- og støttetilbud
  • Familieterapi
  • Konsulentfunktion 
  • Supervision – individuel og grupper
  • Personaletræning 


Vi har god erfaring med at skræddersy et kursusforløb, så indholdet netop matcher jeres behov og ønsker.

Vi har tidligere afholdt succesfulde kursusforløb om Klientforståelse og KRAP-metoden.

Konsulentydelserne er altid individuelt tilrettelagt, og vi forhandler gerne pakketilbud. Ring for at høre nærmere.

 

Kontakt

VoksenBøgen

Bodil Hjorths Vej 7 9310 Vodskov

Ring til os

99 31 60 50

Skriv til os

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Kontakt

Ring eller skriv til os

Vil du kontakte en lokal afdeling,
finder du kontaktoplysningerne
på de enkelte sider.