
Aflastningstilbuddet Violen
Kort om botilbuddet
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Beboere
Aflastningstilbuddet Violen er et midlertidigt døgndækket §84 tilbud med vågen nattevagt som kan benyttes 365 dage om året.
Tilbuddet henvender sig til voksne borgere i alderen fra 18 år og opefter med udviklingshandicaps, enten medfødte eller tidlig opstået.
Der er en bred diversitet i borgernes kognitive, fysiske, emotionelle og sociale funktionsniveauer og flere af borgerne har psykisk og sociale vanskeligheder, som for eksempel autismespektrum forstyrrelser, ritualiseret adfærd eller tilknytningsforstyrrelser.
Borgerne går som udgangspunkt i skole, aktivitetstilbud eller på arbejde i hverdagen i dagtimerne, når de er i aflastning.
Antal pladser
Tilbuddet rummer 5 pladser.Boliger
Hver lejlighed er cirka 50 kvadratmeter med eget badeværelse, stue og tekøkken. Stue og soveplads er adskilt af skabe, så rummet kan indrettes overskueligt. Til hver lejlighed hører en terrasse.
Der er desuden omkring 30 kvadratmeter fællesareal pr. lejlighed samt fælles vaskerum. I aflastningstilbuddet er der fælles stue og fælles køkken, hvor vi mødes om måltider og små aktiviteter. I huset findes sanserum og aktivitetsrum.
Rammerne inviterer både til ro, selvstændighed og fællesskab. Udenfor er der have, flere terrasser og mulighed for grill samt kørestolsgynge, bålhytten og en udendørs trampolin.
Stedet
Ophold på Aflastningstilbuddet Violen planlægges to gange årligt ud fra de tildelte døgn og så vidt muligt efter pårørendes ønsker. Formålet er, at borgeren oplever gode, trygge dage hjemmefra med støtte til almindelige daglige funktioner, pleje og omsorg altid på den enkeltes præmisser og med fokus på trivsel, læring og små skridt.
Beliggenhed
Tilbuddet ligger i gåafstand fra Nørre Uttrup Torv med indkøb og aktiviteter. Der er busforbindelser til Aalborg centrum, og huset har egen bus til indkøb, ture i skov og ved strand samt kulturelle oplevelser. Området har gode stisystemer, som gør det let at komme ud at gå, cykle eller køre i kørestol. Nærmiljøet giver hverdagens ærinder og fællesskaber korte afstande.

