Skip til hoved indholdet

Beskæftigelsesrettet intensivt og jobrettet dansk

Intensivt og Jobrettet Dansk er et 8 ugers forløb for dig, som er ledig kontant­hjælps- eller dagpengemodtager og som oplever, at sproglige vanskeligheder påvirker mulighederne for at komme i job, og hvor der er behov for hjælp til at skrive cv og etablere virksomhedspraktik.

Målgruppe

Intensiv og Jobrettet Dansk er for personer, der:

  • er ledige
  • får kontanthjælp eller dagpenge
  • oplever sproglige vanskeligheder, der påvirker mulighederne for at komme i job
  • har behov for hjælp til at skrive CV eller komme i praktik

Formål med forløbet

Formålet med Intensivt og Jobrettet Dansk er, at 

  • Forbedre danskkundskaber
  • Få udvidet jobperspektiv
  • Understøtte en jobsøgningsstrategi ift. alle tre spor i den tresporeret jobstrategi (ABC)
  • Arbejde med og få sparring på jobsøgningsmateriale fra medarbejder
  • Komme hurtigst muligt i selvforsørgelse

Hvis du vil vide mere

I forløbet vil deltagerne via værkstedsarbejde i jobnære rammer udvikle deres danskkundskaber inden for det talte sprog, hvilket vil understøtte mulighederne for at komme i beskæftigelse.

Derudover vil de via individuel vejledning tilegne sig viden om det danske arbejdsmarked samt modtage sparring og støtte til at optimere CV og jobsøgningsmateriale.

Via værkstedsarbejdet tilegner de sig endvidere kompetencer, som de kan skrive ind i deres CV og som eventuelt kan give anledning til justering af den tresporede jobstrategi.

Forløbet arbejder hen imod, at deltagerne kommer i job eller virksomhedspraktik.

Kontakt

RessourceCenter Aalborg

Skjernvej 7 9220 Aalborg Ø

Ring til os

99 82 30 00

Mere om tilbuddet

Deltagerne møder:

  • Mandag-torsdag fra klokken 07.30-14.30
  • Fredag klokken 07.30-14.00

I alt 34,5 timer ugentligt fordelt på 5 dage.

Den første dag møder du klokken 09:00, hvor du bliver introduceret til forløbet.

Der er løbende optag hver mandag.

Pauser

Du kan købe morgenmad og frokost samt snacks og drikkevarer i kantinen.

Du kan låne tøj, hvis dit arbejde på værkstedet kræ­ver det. Tøjet udleveres på første kursusdag.

Det er ikke tilladt at ryge i det tidsrum, du er tilknyt­tet kurset, da RCA også er en uddannelsesinstitution med borgere under 18 år.

Husk at medbringe dit MitID for at logge på Jobnet.

Der er adgang til computere, men du er også vel­kommen til at medbringe din egen.

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Kontakt

Ring eller skriv til os

Vil du kontakte en lokal afdeling,
finder du kontaktoplysningerne
på de enkelte sider.