Individuelt tilrettelagt virksomhedsvendt indsats
Individuelt tilrettelagt virksomhedsvendt indsats (ITV) er et forløb på 13 uger, som er for borgere, der kæmper med helbred eller sociale udfordringer og derfor er uden for arbejdsmarkedet. Formålet er at udvikle den enkelte hen imod at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Målgruppe
Individuelt tilrettelagt virksomhedsvendt indsats er for borgere, der er:
- på kontanthjælp eller dagpenge.
- motiverede for at udvikle sig i retning af at komme i job eller uddannelse.
Formål med forløbet
Individuelt tilrettelagt virksomhedsvendt indsats har til formål at:
- udvikle borgers arbejdsevne frem mod en hel eller delvis selvforsørgelse.
- understøtte en jobsøgningsstrategi, hvor der arbejdes med CV-færdigheder og en tresporet jobstrategi (ABC).
- understøtte borger i at komme i virksomhedspraktik, hvor borger opnår nye kompetencer og eventuelt ordinære løntimer.
Hvis du vil vide mere
I første del af forløbet er der fokus på udvikling af kompetencer, hvilket sker via praktisk værkstedsarbejde på Ressourcecenter Aalborgs værksteder.
Ressourcecenter Aalborg (RCA) varetager opgaver indenfor blandt andet:
- Montage
- Pakkeri
- Lager
- Køkken
- Metal
- Træ.
Borger vil i samme periode deltage i jobsøgningsaktiviteter, hvor der blandt andet arbejdes med CV og en tresporet jobstrategi (ABC).
I den sidste del af forløbet deltager borger i en virksomhedspraktik inden for et område, som borger er interesseret i og motiveret til.
Her er formålet at opnå nye kompetencer eller styrke eksisterende, hvor der også tænkes i muligheden for ordinære løntimer efter endt praktik.
Borger møder på Ressourcecenter Aalborgs hovedafdeling.
Vores adresse er Skjernvej 7 i Aalborg.
Kontakt
RessourceCenter Aalborg
Skjernvej 7 9220 Aalborg ØRing til os
99 82 30 00Mere om tilbuddet
Er du ramt af sygdom eller på anden vis forhindret i at møde som aftalt, så skal du ringe på RCA's hovednummer.
Vi skal modtage opkaldet mellem klokken 7.30 til 8.00.
Det er ikke muligt at melde afbud på SMS eller e-mail.
Du kan låne tøj, hvis dit arbejde på værkstedet kræver det. Tøjet udleveres på din første arbejdsdag.
Du kan købe morgenmad og frokost samt snacks og drikkevarer i kantinen.
Det er ikke tilladt at ryge i det tidsrum, du er tilknyttet forløbet, da RCA også er en uddannelsesinstitution med borgere under 18 år.
Det er muligt at parkere gratis.