Brancheafklarende forløb
Det brancheafprøvende forløb er et 4 ugers forløb for dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har behov for at få afprøvet evner og kompetencer inden for nye arbejdsområder.
Målgruppe
Det brancheafprøvende forløb er for personer, der:
- er på kontanthjælp
- er klar til at komme på dagpenge eller i job
Formål med forløbet
Formålet med det brancheafklarende forløb er, at:
- få deltagerne hurtigst muligt i selvforsørgelse
- få udvidet deltagernes jobperspektiv
- understøtte en jobsøgningsstrategi i forhold alle tre spor i ABC-planen
- arbejde med CV- og ansøgningsmateriale
- give redskaberne til at se et eventuelt brancheskift
- få sparring fra medarbejdere og øvrige deltagere på jobsøgningsmateriale og -strategi.
Jeg er blevet meget klogere undervejs. Jeg fik øje på en ny vej, jeg slet ikke havde tænkt på før.
Ida, deltager på brancheafklarende forløbHvis du vil vide mere
I forløbet sammenligner og matcher vi deltagernes joberfaring og faglige kvalifikationer med kravene på det eksisterende arbejdsmarked. Forløbet indeholder både virksomhedsrelevante aktiviteter og praktisk værkstedsarbejde, og de vil få viden om hvilke kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet og udviklingen i forskellige faglige brancher.
I samarbejde med jobkonsulenterne identificerer vi fremtidige jobmuligheder ud fra deltagernes specifikke kompetencer og styrker samt ud fra arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Igennem forløbet kommer de til at arbejde med Jobnet og udarbejdelsen af salgs-CV, ansøgninger og helt konkret jobsøgning. Vi giver også sparring på samtaler og jobansøgninger.
Nogle af de ting deltagerne kommer til at arbejde med er:
- Oplæg på de dage, hvor der er jobsøgningstid
- Sparring på deres jobsøgning
- Individuelt arbejde
- Match med konkrete Jobordre
- Værkstedsarbejde for at opnå praktiske færdigheder
- Besøg fra vikarbureauer angående rekrutteringsprocessen
Kontakt
RessourceCenter Aalborg
Skjernvej 7 9220 Aalborg ØRing til os
99 82 30 00Mere om tilbuddet
Den første dag møder du klokken 09.00. Dagen er afsat til introduktion til forløbet.
Efterfølgende modtager du en tid enten mandag, onsdag eller torsdag til personlig sparring med en vejleder.
Værkstedstiderne er:
- Mandag-torsdag klokken 07.30-14.30
- Fredag klokken 07.30-14.00
I alt 34,5 timer ugentligt fordelt på 5 dage.
Du vil have adgang til kantinen, hvor der er mulighed for at købe morgenmad og frokost samt snacks og drikkevarer. På jobsøgningsdagene vil der være gratis kaffe og the tilgængelig.
Hvis dit arbejde på vores værksteder kræver arbejdstøj, kan du låne tøj i den periode, du er tilknyttet. Du vil få udleveret tøjet på første kursusdag.
Det er ikke tilladt at ryge i det tidsrum, du er tilknyttet kurset, da RCA også er en uddannelsesinstitution med borgere under 18 år.
Der er adgang til computere, men du er også velkommen til at medbringe din egen. Husk også at medbringe MitID for at logge på Jobnet.