Råd og vejledning til dig, som er i kontakt med personer med erhvervet hjerneskade
Arbejder du med personer, som har hjerneskadefølger? Kontakt en Hjerneskadekoordinator og få råd og vejledning om tilbud og muligheder.
Støtte og koordinering for voksne med erhvervet hjerneskade
Målgruppen er voksne i den erhvervsdygtige alder, som har erhvervet sig en varig hjerneskade.
Det drejer sig om personer, der har følger efter:
- Stroke: Blodprop eller blødning i hjernen
- Hjernetraume efter ulykke eller vold
- Iltmangel, infektion eller hjernetumor
Formålet med hjerneskadekoordineringen er at:
- Give råd og vejledning til dig der er ramt af en erhvervet hjerneskade, til dine pårørende og til fagpersoner
- Hjælpe med at skabe overblik over og at bringe relevante aktører i spil i et sammenhængende rehabiliteringsforløb for dig
- Dele og formidle viden om tilbud og muligheder relateret til hjerneskadefølger.
Denne opgave løser vi gerne i et samarbejde med dig som fagperson, som er i kontakt med borgeren.
Koordinatoren har ikke myndighed til at bevillige eller ændre afgørelser.
Vi er 3 hjerneskadekoordinatorer som kan kontaktes af:
- Hospitaler i forbindelse med udskrivelse
- Borgere og pårørende
- Andre fagpersoner






