Skip til hoved indholdet
    Hjem Børn og unge Visitation til dagtilbud

Visitation til dagtilbud

Ansøg om specialtilbud til et barn i alderen 0-6 år, som har behov for en særlig pædagogisk indsats i deres pasningstilbud. Læs om ansøgningsprocessen, faglige kriterier og find datoer for indsendelse af ansøgning.

Ansøgningsproces

Inden ansøgning

Før der kan ansøges om en specialplads, skal der være gennemført en række indgribende indsatser i samarbejde med Fagcenter Børn og Unge og PPR. Der skal være afprøvet forskellige indsatser, som alle har det formål at tilpasse læringsmiljøet, så barnet kan blive i almenområdet.

Dialogmøde

Herefter skal der indkaldes til dialogmøde med en psykolog fra Fagcenter Børn og Unge, og der skal udarbejdes en Psykolog Pædagogisk Vurdering (PPV). Psykologen laver tilbageløb til forældre og pasningstilbud på et dialogmøde

Ansøgning

Forældre og pasningstilbud beslutter herefter om de ønsker at lave en ansøgning til Visitation Dagtilbud.

Der foretages visitation fire gange årligt. Se "Dato for indsendelse af ansøgning".

Vigtigt når du udfylder ansøgningen

Efter du har udfyldt den første side i ansøgningsskemaet med data omkring barnet, vil du få mulighed for at afkrydse, at du søger specialtilbud til barnet.

Skemaet skal udfyldes af både dagtilbud og forældre, hvor forældre dermed også giver deres samtykke. Det udfyldte skema sendes fra forældrenes e-Boks direkte til Fagcenter Børn og Unge.

Vurdering

Enheden Visitation Dagtilbud vurderer ansøgningen.

Vurdering

Enheden Visitation Dagtilbud vurderer ansøgningen.

Tilbudsbrev

Efter visitationen vil forældrene modtage afslag eller et tilbudsbrev, og forældrene skal herefter svare, om de ønsker at modtage pladsen.

Vurderes det, at barnet skal starte i et nyt pasningstilbud, er det pasningstilbuddets ansvar, at overleveringen bliver god. Det gælder både for tilbuddet, som barnet kommer fra, og tilbuddet som barnet skal i.

Visitering til specialtilbud for børn 0-6 år

Visitation Dagtilbud behandler følgende sager, som du kan ansøge om:

  • Dispensationsansøgninger
  • Dagplejen, basisdagplejen og dobbeltpladser
  • Ressourcepladser (før støttepladser i dagtilbud)
  • Specialgrupper §32
  • Specialbørnehaver §4 og §32

Dato for indsendelse af ansøgning

  • 21. februar 2024
    Svar udsendes i løbet af: uge 10-12

  • 15. maj 2024
    Svar udsendes i løbet af: uge 23-25

  • 28. august 2024
    Svar udsendes i løbet af: uge 37-39

  • 13. november 2024
    Svar udsendes i løbet af: uge 49-50

Hvis du vil vide mere

Visitation Dagtilbud laver visitation på baggrund af nedenstående faglige kriterier. Orienter jer gerne i kriterierne før, at I ansøger.

Dispensation

Målgruppe for dispensation er børn, der på baggrund af en pædagogisk vurdering skal have udsat deres børnehavestart ud over de 3 måneder, der allerede er givet.

Der kan være tale om børn, hvor der afventes yderligere beskrivelse/udredning før visitering med henblik på målrettet udpegning af tilbud:

  • Afslutning af igangværende behandlingsforløb (for eksempel i sygehusregi)
  • Plads i målrettet tilbud

Dispensation gives på baggrund af faglig vurdering af, hvorvidt yderligere udsættelse af børnehavestart vil tilgodese barnets trivsel og udvikling samt sikre en mere smidig og hensigtsmæssig overgang for barnet og/eller forældrene til kommende tilbud.

Ressourcepladser

Målgruppen for ressourcepladser er børn i udsatte positioner med behov for mere kontinuerlig og individuelt tilpasset støtte dagen igennem i pasningstilbuddet. I ressourcepladser indgår børn med specifikke udfordringer (for eksempel opmærksomhedsforstyrrelser) samt børn, som i mindre grad har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og socioemotionelle vanskeligheder.

Børnene er en del af den almene børnegruppe, men man er specialiseret i at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer og børnefællesskaber, som skaber gode udviklingsmuligheder for børn i udsatte positioner. Der vil ligeledes være mulighed for mindre gruppesammenhæng, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer.

En ressourceplads er en indsats af 1-årig varighed, hvor det forventes, at der i løbet af indsatsperioden sker en udvikling som gør, at støtten kan udfases. Der er halvårlig revisitation.

Specialbørnehaver

Målgruppen for plads i en specialbørnehave er børn i udsatte positioner med behov for intensiv og specialiseret indsats i et tilbud, hvor der er mulighed for at give særlig støtte. Målgruppen for plads i en specialbørnehave er børn med specifikke udfordringer (for eksempel opmærksomhedsforstyrrelser), gennemgribende udviklingsforstyrrelser og socioemotionelle vanskeligheder. Medarbejderne er specialiseret i at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer og børnefællesskaber, som skaber gode udviklingsmuligheder for børn i udsatte positioner. Der er årlig revisitation.

§32 Specialgrupper og Specialbørnehaver

Målgruppen for et tilbud i en § 32 specialgruppe er børn med varig og betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Barnet skal have behov for individuelt tilpasset støtte dagen igennem, og der er ofte tale om børn, der har behov for en tværfagligt koordineret indsats for at skabe de bedste udviklingsbetingelser. § 32 er en målgruppevurdering efter servicelovens bestemmelser, og barnet kan placeres i det tilbud, der kan rumme barnets behov. Der er årlig revisitation.

Basisdagpleje

​Målgruppen for basisdagplejen er børn i udsatte positioner med behov for mere intensiv og specialiseret indsats i et tilbud, hvor der er mulighed for at give særlig støtte.

Basisdagplejen er et specialiseret tilbud i dagplejen til børn i alderen 0-2 år. I basisdagplejen indgår børn med specifikke udfordringer, børn med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og socioemotionelle vanskeligheder svarende til målgrupperne i ressourcepladser, specialgrupper og specialbørnehaver. Barnet er sammen med et andet barn, der ligeledes har en basisplads.

Dagplejen er specialiseret i at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer og børnefællesskaber, som skaber gode udviklingsmuligheder for børn i udsatte positioner. Der er årlig revisitation.

Dobbeltpladser

Målgruppen for dobbeltplads er børn i udsatte positioner, der i en afgrænset periode har behov for ekstra støtte til at sikre trivsel og udvikling. Børnene er en del af den almene børnegruppe hos dagplejeren. Børnene kendes typisk på perioder med forsinket udvikling og/eller mistrivsel.

I en dobbeltplads er der i højere grad mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer. En dobbeltplads er en midlertidig indsats, der i udgangspunktet er af 1 års varighed. Det forventes, at der i løbet af indsatsperioden sker en udvikling som gør, at støtten kan udfases, og barnet kan overgå til en almenplads. Der er halvårlig revisitation.

Visitation Dagtilbud består af medarbejdere fra Fagcenter Børn og Unge:

  • Leder Rikke Beha
  • Teamleder Hanne Færch
  • Specialpædagogisk konsulent Tine Kragelund
  • Repræsentant fra dagplejen
  • Sekretær Lene Carlsen

Kontakt

Fagcenter Børn og Unge

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 28 92

Skriv til os

Åbningstider

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Kontakt

Ring eller skriv til os

Vil du kontakte en lokal afdeling,
finder du kontaktoplysningerne
på de enkelte sider.