Podcast om børn og unge

Hvordan fremmer vi børn og unges trivsel? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en podcast, hvor dagtilbudschef Merete Villsen og konstitueret skolechef Merete Overgaard drøfter Trivselskommissionens 35 anbefalinger.

Samtalen bevæger sig gennem konkrete ambitioner, lokale erfaringer og fremtidige håb. En af de visioner, der træder tydeligt frem, handler om at bringe kunsten tættere på børnene – særligt i dagtilbuddene. Her ser dagtilbudschefen et stort potentiale i fx børneteater, musik og kreative fag. Men hvordan sikrer man, at det bliver til mere end gode intentioner? Spørgsmålet om refusion, samarbejde med kulturskolen og organisering i praksis bliver centralt.

"Det er virkelig en af mine store ambitioner," siger Merete Villsen. Hun ønsker, at flere professionelle kunstnere – skuespillere, musikere og andre – bliver en del af børnenes hverdag i institutionerne. Det handler om at supplere dagligdagen med stærke æstetiske oplevelser, som kan styrke børns sanser, nysgerrighed og trivsel.

Samtidig understreges vigtigheden af at arbejde systematisk med data. For hvis man vil sikre, at børn i mistrivsel får den rette støtte, skal man vide, hvor behovene er størst. "Vi har data, men vi er ikke dygtige nok til at bruge dem aktivt i den pædagogiske ledelse," siger dagtilbudschefen. Hun nævner et konkret eksempel: I én børnehave kan der være 10 børn i udsatte positioner på én stue – og ingen på de andre. Det bør afspejles i bemandingen.

Skolechefen nikker genkendende. Hun peger på, at man i skolerne er blevet bedre til at bruge data systematisk – men at det tværfaglige samarbejde er helt afgørende. "Vi er afhængige af rettidige indsatser og af at få forskellige fagligheder i spil," siger hun. Samarbejdet mellem skole, dagtilbud, PPR, sundhedspleje og familiegrupper skal styrkes, hvis man vil lykkes med en tidlig indsats.

Mod slutningen af samtalen opsummerer de to chefer nogle af de anbefalinger, de ser som særligt vigtige at arbejde videre med: nummer 3, 11, 16, 17, 19, 29 og 31. Det er anbefalinger, der handler om alt fra stærke fællesskaber og brug af data til æstetiske læreprocesser og tværgående samarbejde.

Konklusionen er klar: Vi kan ikke løfte trivslen alene – men vi kan i fællesskab.

Trivselskommissionen har fremlagt en række anbefalinger for at forbedre børn og unges trivsel i Danmark. Kommissionen består af 11 eksperter med omfattende viden om børns og unges trivsel, og de blev nedsat af regeringen i august 2024. Deres opgave har været at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes. I februar i år offentliggjorde kommissionen en rapport med 35 anbefalinger, der sigter mod at forbedre trivslen blandt børn og unge.

En af de centrale anbefalinger handler om forældreskab og den rummelige folkeskole. Forældreskabet anno 2025 og den rummelige folkeskole er to vigtige temaer, som kommissionen har fokuseret på. I podcasten Vi kan i fællesskab deltager rådmand Morten Thiessen og Maria Stagis Andersen, som er forælder, skolebestyrelsesformand og næstforperson i Skolebestyrelsernes Fællesråd. De diskuterer, hvordan forældreskabet, skolen, dagtilbuddet og kommunen kan samarbejde om at skabe bedre trivsel for børnene.

Morten Thiessen understreger, at forældrene har en vigtig rolle, og at de skal inddrages mere aktivt. Han mener, at forældrene har 50% af ansvaret og skal bruge deres indflydelse. Maria Stages Andersen påpeger, at der skal være klare rammer for samarbejdet mellem skolen og forældrene, da mange forældre er usikre på, hvor meget de kan blande sig i deres børns skolegang.

En anden vigtig pointe er, at trivsel ikke nødvendigvis betyder, at man skal være glad hele tiden. Trivsel handler om at være i ro med sig selv og kunne klare modgang. Det er vigtigt at forstå, at livet ikke altid er en dans på roser, og at børn skal lære at håndtere udfordringer.

Der er også fokus på, hvordan skolen kan blive mere rummelig og inkludere alle børn, uanset deres baggrund og behov. Det kræver tillid, tålmodighed og tolerance fra både lærere og elever. Skolen skal kunne rumme forskelligheder og skabe et miljø, hvor alle børn kan trives og lære.

For at opnå dette er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem skolen, forældrene og fagpersonerne. Det er vigtigt, at fagpersonerne kommer tættere på børnene og kan hjælpe dem i deres dagligdag. Der skal også være stabilitet blandt de voksne omkring børnene, så de får den nødvendige støtte.

En af de største udfordringer er at finde balancen mellem at inkludere alle børn og samtidig sikre, at de får den nødvendige hjælp og støtte. Det kræver politisk vilje og økonomiske ressourcer at skabe de rette rammer for en rummelig folkeskole.

Sammenfattende er det vigtigt at have en åben dialog og samarbejde mellem alle parter for at sikre, at børnene trives og får en god skolegang. Trivselskommissionens anbefalinger er et skridt i den rigtige retning, men det kræver en fælles indsats at realisere dem.

I en fredfyldt skov, hvor vinden suser gennem trækronerne og bålet knitrer, møder vi naturpædagog Henrik Falden. Henrik bruger naturen som sit primære pædagogiske redskab, hvilket åbner døren til en verden af motorisk udfordring, sprogudvikling og kreativitet for børnene. Med sit fokus på naturaktiviteter involverer han børnene i alle aspekter af deres læring – fra at bygge huler i "vildnisset" til at udforske dyreliv og planter.

Hans interesse for naturen begyndte med egne børn, og han har siden udviklet pædagogiske metoder, der engagerer børnene i naturen. Med en grøn profil i sin institution har han skabt et fristed, hvor børnene kan lege frit og udforske deres omgivelse uden konstant overvågning. Det har også den positive effekt, at det reducerer konflikter blandt børnene, mens de skaber et trygt miljø for leg og læring.

Henrik understreger vigtigheden af at lære børnene at passe på naturen. Han opfordrer dem til at reflektere over deres handlinger og værdsætte de levende væsener omkring dem. Gennem samtaler og historier om svampe og planter lærer børnene at respektere naturen og dens økosystem, hvilket gør dem til potentielle naturbeskyttere i fremtiden.

Ikke alle kolleger i institutionen har en grøn profil, og Henrik værdsætter det samarbejde, der opstår ved at kombinere forskellige pædagogiske metoder. Dette skaber en rig læringsoplevelse for børnene, hvor både kreative og sproglige aktiviteter supplerer naturpædagogikken.

Forældrene har taget positivt imod naturen og børnehavens lille skov. Når børnene kommer hjem beskidte efter en dag i naturen, ved forældrene, at de har haft sjove og lærerige oplevelser. Henrik deler gerne sin viden om naturformidling og opfordrer andre interesserede til at tage kontakt for inspiration og idéer til naturaktiviteter.

Henrik er fast besluttet på at fortsætte sin rejse som naturpædagog og ønsker at inspirere andre til at udforske naturens muligheder. Med åbne invitationer til praktik og samarbejde stræber han efter at fremme en dybere forbindelse mellem børn og natur.

I denne udgave af Vi kan i Fællesskab taler vi om Makerspace med Anders Møller Jakobsen, der er Makerspace-agent i Aalborg Kommune. Makerspaces er kreative rum på skolerne, hvor eleverne kan arbejde med forskellige teknologier og materialer for at finde løsninger på problemer og opgaver. Tidligere havde skolerne mere traditionelle lokaler som sløjdlokaler og håndarbejdslokaler, men nu er der kommet moderne makerspaces, der giver mulighed for kreativ udfoldelse med avancerede værktøjer som 3D-printere, folieskærere og laser cutters.

Anders forklarer, at han har en baggrund som skolelærer og pædagogisk IT-vejleder, hvilket giver ham en solid forståelse for, hvordan teknologi kan understøtte læring. Han understreger, at det ikke er nødvendigt at være teknisk nørdet for at bruge et makerspace. Lærere skal have mod til at eksperimentere med nye metoder, og det handler om at lade eleverne tage initiativ og udforske de muligheder, som makerspaces tilbyder.

For at integrere teknologien i undervisningen er der uddannet såkaldte makerspace-superbrugere, der kan hjælpe kollegaerne med at komme i gang. Man har uddannet 55 superbrugere på 18 skoler, som i fællesskab har udviklet et "maker mindset", der fokuserer på problemstillinger frem for kun fagligt indhold. Eksempelvis kan matematikundervisningen dreje sig om at udvikle spil til at lære multiplikation, hvilket giver eleverne mulighed for at anvende deres viden praktisk.

Der er også udviklet en model kaldet "Maker-modellen", der fungerer som et pædagogisk stillads. Modellen hjælper med at strukturere undervisningen og sikrer, at de faglige mål bliver integreret i elevernes arbejde. Det er vigtigt at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for deres egen læring, samtidig med at lærerne sikres fremdrift i projekterne.

Flere elever er også blevet superbrugere og kan på den måde assistere lærerne, hvilket øger både lærernes og de andre elevers tryghed i brugen af teknologi. Makerspace-aktiviteter kan også integreres i fritidsordninger, hvor børnene får mulighed for at eksperimentere med teknologi uden tidspres.

Makerspaces kan også være relevante i dagtilbud, hvor børn kan arbejde med nysgerrighed og eksperimentere med enkle teknologier. Anders opfordrer derfor lærere og pædagoger til at tage kontakt for at få idéer til, hvordan man kan starte et makerspace eller integrere teknologier i undervisningen, da der er mange muligheder for at gøre læringen relevant og engagerende for eleverne.

Bent kørte post i 30 år, før han som 60-årig skiftede lastbilen ud med nationens yngste borgere. Så nu er han dagplejer sammen med sin kone Mona, som selv har været dagplejer i mere end 35 år.

Deres lejlighed er derfor også deres fælles arbejdsplads. Her hænger voksenjakker side om side med børnenes og tavler med tydeligt overblik over aktiviteter og information til forældrene.

Der er 600 dagplejere i Aalborg Kommune. Mona og Bent er et af blot 6 ægtepar, som har dagpleje sammen og dermed 8 børn af gangen.

Bent har haft 30 års praktik, for han har været en stor del af Monas arbejde og børnene i alle årene. For posten skulle først ud om aftenen, så i løbet af dagen kunne han tage med på udflugt og lege med de små. I forbindelse en nedskæringsrunde, tog han imod en fratrædelse og måtte så tænke over, hvad de sidste arbejdsår skulle gå med.

”Ja, det gør jeg, men det er også sin sag at skifte et godt job ud, og jeg er jo ikke helt ung længere, så jeg vidste jo ikke, om det overhovedet kunne lade sig gøre,” siger Bent.

Men det var intet problem at skifte. Mona spurgte sin kontaktpædagog, om de kunne bruge Bent i dagplejen. ”Han kan starte i går,” lød svaret. Der blev skrevet og indhentet papirer, og så var Bent og Monas fælles dagpleje en realitet.

Stuen ligner et ganske almindeligt hjem. Køkkenet er også meget køkken-agtigt bortset fra de mange højstole, men ellers er det ikke svært at se, at her er små børn, når man kigger rundt i parrets store lejlighed. På altanen står barnevognskasser til middagsluren, i entreen er der knager og billeder, og i mellemgangen og to tilstødende værelser er der alt, hvad et børnehjerte begærer af legetøj, bøger, aktiviteter, hyggekroge og tumlepuder.

”Der er nogen, der godt kan lide, at man kan lukke en dør til sin arbejdsplads til fyraften, men vi rydder det hele pænt op, og så gør det ikke noget, at man kan se, hvad vi laver. Det er bare hyggeligt,” siger Bent.

Man fornemmer tydeligt den flydende linje mellem arbejde og privatliv, når Bent og Mona fortæller. Samtidig har de altid været meget bevidste om, hvad der var hvad. For selvom Bent var hjemme i dagtimerne, indtil han skulle ud med posten om aftenen, har han aldrig skiftet en ble i Monas arbejdstid.

”Når man har med små børn at gøre, er det bare så vigtigt, at forældrene har tillid til en, og der måtte bare ikke være nogen som helst tvivl om, at Mona gør det ordentligt,” siger Bent, som har taget revanche, siden han selv blev dagplejer.

I Bent og Monas tilfælde er der ingen tvivl om, at dagplejen er lidt mere end et arbejde for dem.

For eksempel når de et par gange om året inviterer børnene på fredagsovernatning, og lader børnene blive efter lukketid fredag eftermiddag. Hvis der er godt vejr, tager de i kolonihaven, som ligger lige på den anden side af Øster Ådal, og så kan forældrene komme lørdag morgen og hente deres børn. Overnatningen har de arrangeret i mange år, og selvom de nu har 8 børn, gør de det stadig med stor fornøjelse.

Selvom han var lidt længe om at komme i gang med jobbet, har Bent ikke fortrudt. ”Det giver så meget at være sammen med børnene, jeg kan kun anbefale andre at skifte,” lyder det med eftertryk.

I en tid præget af individualisering er spørgsmålet om, hvordan man opbygger og plejer fællesskaber, blevet stadig mere relevant. For nylig tog vi en snak med Kim Bønlykke, trivselsvejleder på Vester Mariendal Skole, som sidste år var med i dokumentaren Balladen om Kolonihaven. Et program, som også handler om fællesskaber.

Kim indledte samtalen med at dele sine erfaringer med at opbygge fællesskaber både på skolen og i kolonihaveforeningen. Han bemærkede, at selvom det kan være en udfordring at skabe fællesskaber, er det afgørende at investere i dem. Han understregede vigtigheden af at prioritere fællesskabet for at skabe trivsel og læring.

Samtalen omfattede også forskellige tilgange til at skabe differentierede fællesskaber for eleverne. Kim fremhævede vigtigheden af at være opmærksom på elevernes interesser og behov, samtidig med at man sikrer en inkluderende atmosfære. Han mente, at ved at tilbyde forskellige former for fællesskaber kunne man imødekomme forskellige behov og skabe en mere rummelig skolekultur.

En vigtig pointe er erkendelsen af, at selvom teknologi og sociale medier kan udgøre en udfordring for fællesskabsdannelse, kan de også være en ressource, når de bruges på en hensigtsmæssig måde. Kim understregede behovet for, at de voksne, som er sammen med børnene, har en stor (og udfordrende) opgave i at være mere interessante end mobiltelefonerne. En opgave, som han dog godt mener, at de voksne kan løse ved at skabe indhold i undervisningen og dagligdagen, der fanger elevernes opmærksomhed.

På trods af de udfordringer, der kan opstå, er Kim fast besluttet på at fortsætte med at investere i fællesskaberne. Han mener, at selv de mest sårbare elever kan drage fordel af et stærkt fællesskab, og at det er vigtigt at prioritere fællesskaber over individuel fokusering.

Det er Kims overbevisning, at vi ved at skabe inkluderende fællesskaber kan skabe et mere sammenhængende og trivselsfremmende miljø, både på skolen, i dagtilbud og i samfundet som helhed.

Samtalen denne gang omhandler forskellige aspekter af unges engagement og deltagelse i samfundet, herunder deres involvering i elevråd og ungebyråd. Deltagerne diskuterer, hvordan de selv vælger deres arbejdsområder og -opgaver, men også hvordan de tager imod opgaver fra skoler og andre instanser, hvis der er behov for det. De understreger vigtigheden af at repræsentere unges stemmer uden at være partipolitiske. Diskussionen drejer sig også om valg af mødelokaler og den symbolske betydning af at sidde i byrådssalen.
 
Derudover berører samtalen emnet om unges tilstedeværelse på sociale medier, især LinkedIn. Deltagerne reflekterer over, hvorvidt det er passende for unge at være på LinkedIn og diskuterer fordomme om unges deltagelse og ytringsfrihed. De påpeger vigtigheden af at lytte til unges stemmer og give dem plads til at udtrykke sig i samfundet.
 
Der bliver også drøftet, hvordan voksne og samfundet generelt bør forholde sig til børn og unges synspunkter og involvering i beslutningsprocesser. Deltagerne understreger behovet for at lytte til unge og tage deres perspektiver og meninger alvorligt. De diskuterer endvidere, hvordan samfundet kan blive mere børnevenligt og sikre, at børn og unge inddrages i beslutningsprocesser.
 
Samtalen afsluttes med en refleksion over den igangværende udvikling og opmuntring til fortsat engagement og dialog mellem unge og beslutningstagere. De understreger vigtigheden af at fortsætte med at lytte til unges stemmer og arbejde hen imod et mere inkluderende samfund, hvor alle får mulighed for at deltage og blive hørt.

Rikke Hartmann er programleder for Børnevenlig Kommune og skolekonsulent i Børn og Unge. Kia Hansen arbejder med Mobilitetsplanlægning i By og Land. Begge har fra starten siddet med i den gruppe, som har arbejdet med at få Aalborg Kommune på verdenskortet som børnevenlig kommune. De to har deltaget i en podcast om emnet Børnevenlig Kommune, og herunder kan du finde en artikel, som er skrevet ud fra deres pointer. God fornøjelse.

En børnevenlig kommune er ikke kun et sted, hvor børnene får lov at være børn, men også et sted, hvor de bliver hørt, respekteret og inddraget i de beslutninger, der påvirker deres liv. Sådan en kommune er Aalborg Kommune, som i 2022 blev certificeret af UNICEF som netop Børnevenlig Kommune. Det betyder, at vi har forpligtet os til at arbejde for at skabe rum for børn og unge til at deltage aktivt i beslutningsprocesser, der vedrører dem.

En børnevenlig kommune handler ikke bare om at rose børnene og fortælle dem, hvor gode de er. Det handler om at udbrede viden om børns rettigheder til både børn og voksne og sikre, at børn og unge inddrages og har mulighed for at påvirke de beslutninger, der vedrører dem. Det handler også om at skabe et miljø, hvor alle børn og unge har ret til at være sig selv og blive accepteret for den, de er.

Vi har stort fokus på at inddrage børn og unge i beslutningsprocesserne. Dette indebærer at lytte til deres perspektiver, ideer og bekymringer og integrere dem i udviklingen af kommunens politikker og initiativer. En vigtig del af dette arbejde er at skabe rum for børn og unge til at udtrykke deres synspunkter og føle sig hørt og respekteret.

Et konkret eksempel er skoleklassers deltagelse i trafiksikkerhedsprojekter. Ved at inddrage eleverne i evalueringen af trafikforholdene omkring deres skole har kommunen fået værdifuld indsigt i de udfordringer, som børnene oplever, og har kunnet arbejde på at løse dem.

For en børnevenlig kommune handler også om at skabe fysiske rum, der er tilpasset børnenes behov og interesser. Det kan omfatte alt fra trygge skoleveje og legeområder til børnevenlige offentlige rum og faciliteter.

Det er vigtigt at understrege, at inddragelse af børn og unge ikke kun handler om at spørge dem om deres mening, men også om at tage deres perspektiver og ideer alvorligt. Det handler om at anerkende deres værdi som en del af samfundet og give dem mulighed for at bidrage til dets udvikling og forbedring.

I Aalborg Kommune har arbejdet med at skabe en børnevenlig kommune ikke kun været rettet mod børn og unge, men har også involveret voksne og beslutningstagere på tværs af forskellige afdelinger og forvaltninger. Det har været afgørende for at sikre en helhedsorienteret tilgang til arbejdet og sikre, at børnenes perspektiver og behov integreres på tværs af kommunens aktiviteter.

I dag er Aalborg Kommune stolt af at være certificeret som en børnevenlig kommune af UNICEF. Det er en måde at vise og holde os selv op på, at vi er engagerede i at fremme børns rettigheder og sikre deres deltagelse i samfundet. Men arbejdet er ikke slut her. Der er stadig meget at gøre for at sikre, at alle børn og unge i kommunen har lige muligheder og rettigheder og at deres stemmer bliver hørt og respekteret. Så det gør vi, hver dag. Mere og mere.

I et bonusafsnit af Børn og Unges podcast Vi kan i fællesskab deler Maria Josefine Skjøtt Stagis Andersen og Lærke Jensen deres tanker som forældre og medlemmer af forældrebestyrelser i henholdsvis skole og dagtilbud om, hvordan vi kan sikre børns trivsel i kommunen. Samtalen kredser omkring vigtigheden af stærke fællesskaber, tidlig indsats, og bekymringer vedrørende specialtilbud og skolegang. Her er nogle af hovedpointerne fra samtalen.

Maria Stagis er medlem af SFR (Skolebestyrelsernes Fællesråd) og også medlem af sin lokale skolebestyrelse på Kærbyskolen. Skolebestyrelsernes Fællesråd er et fælles råd for alle skolebestyrelserne i kommunen. Og så har hun også været med i noget af analysearbejdet, som lå helt i begyndelsen af arbejdet med Stærke Fællesskaber.

Lærke Jensen er forperson i dagtilbudsbestyrelsen i Gistrup, som repræsenterer alle forældrebestyrelserne i de daginstitutioner, som ligger i jeres område, og derfor sidder hun også i forældrebestyrelsen i sin lokale børnehave. På tværs af kommunen har vi 13 dagtilbudsbestyrelser, som repræsenterer de ca. 150 institutioner vi har i Aalborg Kommune.

Differentieret Samarbejde i Daginstitutioner

Lærke og Maria påpeger vigtigheden af differentieret samarbejde i daginstitutioner, hvor behovene for både børn og forældre kan variere markant. For eksempel sagde Maria: "Man kan alle sammen bidrage med noget, uanset om man bidrager rigtig meget med noget, og uanset om man bidrager lidt med noget.”

Hendes pointe er, at forældrene også skal være med til at skabe et fællesskab, hvor det er tilladt at byde forskelligt ind efter overskud og mulighed.

Vigtigheden af tidlig indsats

Maria og Lærke mener begge, at en tidlig indsats er afgørende for at styrke børns trivsel og udvikling. De taler om behovet for voksenstøtte og individuel vejledning, især for børn med særlige behov. "Der har de brug for meget mere voksen guidning og meget mere en-til-en med en voksen for ligesom at lære og værre i den her verden," siger Lærke.

Bekymringer om skolegang og specialtilbud

Bekymringer blev også rejst i samtalen. Om børns skolegang og behovet for at sikre, at de går i skole tæt på deres hjem. Maria udtrykte modstand mod specialtilbud, der kræver lang transporttid, og understreger vigtigheden af at sikre en ensartet skolegang for alle børn. Desuden mener begge forældre, at kommunens politikere skal være klar til at lade indsatserne køre hen over valgperioderne, for at give dem en chance for at virke.

Forældres rolle og inddragelse

Både Lærke og Maria påpeger vigtigheden af at blive hørt og inddraget i beslutningsprocesser vedrørende børns trivsel og uddannelse. De opfordrer politikere og forvaltninger til at prioritere ressourcer til at styrke fællesskaber og sikre høj kvalitet i dagtilbud og skoler. "Jeg vil gerne sende en lille bøn til vores politikere om at prioritere området og prioritere nogle ressourcer til, at vi kan få det her til at lykkes," siger Lærke.

Hvis vi skal lykkes med at skabe Stærke Fællesskaber for alle børn og unge, er det netop samtaler som denne, der er vigtige. At vi taler med alle dem, der har med vores børn og unge at gøre, så vi er sikre på at blive så kloge som overhovedet muligt, når vi forsøger at gøre børn og unges liv så godt som muligt.

Sådan en snak kan man som sexualist have med kommunens børn og unge, når samtalen drejer sig om det, som sker mellem benene og ørerne, når hormonerne raser i teenageårene.

I dette afsnit af Vi kan i fællesskab taler Annika og Alberte, som begge er i begyndelsen af 20’erne om deres arbejde som sexualister for UngAalborg, og om at møde vores børn og unge, nok mest de unge, i øjenhøjde, når de formidler om sex og sexualitet.

Sexualisterne er en gruppe unge mellem 19 og 22 år, som er ansat i UngAalborg for et år ad gangen. De er ude som en fast del af sundhedsplejens sexualundervisning i folkeskolerne, men kan også bookes af privatskoler og gymnasier.

I forbindelse med Uge Sex har sexualisterne samlet en masse elever fra 8-10. klasse med i køkkenet på Blok X i Karolinelund i Aalborg for lave småkager og derigennem at snakke om, at der ikke kun findes én opskrift på sex.

Klasserne arbejder i to workshops, hvor de i den ene skal eksperimentere med forskellige smagsgivere i cookies. Herudfra drages der gennem samtalen paralleller mellem madens verden og den seksuelle. Der snakkes om hygiejne, grænser, samtykke, sex, præferencer og kommunikation. For eksempel: "Kan du tvinge nogen til at spise den lækre småkage, du har bagt til dem?

I den anden workshop skal klassen erklære sig enig eller uenig i en række udsagn, som kan føles som regelsæt. For eksempel: "Kærester skal have sex" eller "Et samtykke kan kun gives med ord".

Lettere at tale med en jævnaldrende

Det kan være lidt lettere at tale om sex, når man tager det ind i en køkken-kontekst, som sexualisterne har gjort det i år, og så er det generelt lettere at tale med andre unge, end at tale med sine lærere eller forældre.

”Det er bare ekstremt pinligt at skulle snakke om sex med en, der minder om ens forældre,” siger Alberte.

Noget andet, sexualisterne kan, er at tale samme sprog som skoleeleverne. I første omgang studser eleverne over, at dem foran tavlen bruger ord som fuck og nice, men hurtigt er det med til at skabe et trygt rum, hvor alle spørgsmål er velkomne.

”De skal jo kun se os den ene gang, og så aldrig igen. Derfor kan det virke mere sikkert at spørge os. Og der er ikke nødvendigvis noget rigtigt eller forkert svar, det er bare vigtigt at tale om tingene,” siger Alberte. 

Og spørge gør eleverne. 

”Vi har fået alle spørgsmål, man kan forestille sig. Pikstørrelse og dyresex og problemer med at være vild med en fra klassen,” siger Annika.

Sexualisterne modtager undervisning i formidling og kurser i, hvordan man kan være nærværende uden at udlevere sig selv.

”Vi svarer ikke på spørgsmål om os selv. Vi svarer på alle spørgsmål, men lige så snart det handler om os som privatpersoner, svarer vi ikke på det. Vi har også en professionel distance, for selvom vi er nogenlunde jævnaldrende, er vi på arbejde,” siger Annika.

Uanset om det handler om sex, køn eller noget helt tredje, har sexualisterne samme budskab:
”Det handler jo om det samme, om du er homosexuel, hetrosexuel, pansexuel eller noget andet. Det handler bare om, hvad man synes, der er nice og godt kan lide,” siger Alberte.

Deres opgave er at plante et frø og afstigmatisere, og så træde et skridt tilbage. Så skal eleverne nok reflektere over alt, hvad de har hørt og sagt, de næste dage og uger, og så på et tidspunkt danner de sig et mere fuldt billede.

At opbygge stærke fællesskaber i daginstitutioner og skoler er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Gennem 3 afsnit af Børn og Unges podcast Vi kan i fællesskab taler vi med politikere, forvaltningsledelse, en pædagogisk leder og en skoleleder. Især de sidste to skal være med til for alvor at gøre tanke til handling for vores 33.000 børn og unge.

Her kan du blive klogere på nogle af de tanker og handlinger, som skoleleder Kasper Cramer og pædagogisk leder Kirsten Nøhr Pryssing gør sig om vores arbejde med Stærke Fællesskaber.

Inddragelse af forældre

En af de primære faktorer i opbygningen af stærke fællesskaber for børn og unge er inddragelsen af forældre, for de kender børnenes behov og bør derfor også inddrages aktivt i beslutningsprocessen og ikke bare informeres om institutionens eller skolens tiltag. Dette kræver klare kommunikationskanaler og åbenhed fra institutionens eller skolens side.

Derfor kan en forældrebestyrelse være et effektivt redskab til at sikre en tættere forbindelse mellem skolen og forældrene. Ved at skabe rum til dialog og samarbejde kan forældrebestyrelsen være med til at styrke fællesskabet og hjælpe med, at både forældre og skole arbejder mod fælles mål.

Børns stemme

Udover inddragelse af forældre er det også vigtigt at give børn en stemme i fællesskabet. Ikke bare at lytte til børnenes ønsker og bekymringer, men også at inddrage dem aktivt i beslutningsprocessen. For eksempel anvender man i Kirsten Nøhr Pryssings dagtilbud metoder som Cooperative Problem Solving (CPS), som kan lære børn at identificere og løse problemer sammen med voksne og andre børn.
Elevråd er også et effektivt redskab til at give børn en stemme på skolen, siger Kasper Cramer. Ved at deltage i elevrådet kan børn diskutere og påvirke skolens beslutninger og aktiviteter, hvilket styrker deres følelse af ejerskab og engagement.

Fra ord til handling

For at omsætte teori til praksis er det vigtigt at have konkrete handlinger på plads. For eksempel bruger de i Kirsten Nøhr Pryssings dagtilbud visuelle redskaber som piktogrammer for at inddrage børnene i daglige rutiner og aktiviteter. På den måde får børnene mulighed for at vælge og deltage aktivt i deres egen læring og trivsel.
Desuden er det vigtigt at skabe rum til refleksion og dialog blandt både børn og voksne. Trivselstimer eller klassens tid kan være en mulighed for at diskutere og løse problemer, samt fremme et positivt og inkluderende miljø.

Nøglen til succes

Hvis institutioner og skoler skal have de nødvendige ressourcer og frihed til at implementere praksisorienterede tilgange, kræver det politisk og administrativ støtte. Ikke kun i form af tildeling af økonomiske ressourcer, men også ved at give politiske rammer og støtte til at prøve noget af og blive klogere.
Derfor bør politikere og administrative beslutningstagere støtte og opmuntre institutioner og skoler til at tænke kreativt og handle proaktivt for at opbygge stærke fællesskaber. Men det kræver mod og vilje til at tænke ud af boksen, samt evnen til at prioritere trivsel og læring over bureaukrati og tradition.

I hele landet oplever vi en stigende udfordring med børn og unge, der ikke trives. Flere og flere fra almenområdet ender i specialtilbud. Det er et problem, der også gør sig gældende i Aalborg Kommune. I dette andet afsnit af vores serie, "Vi kan i fællesskab", dykker vi ned i forældresamarbejdet som en nøglefaktor i at styrke børn og unges fællesskaber.

Dette afsnit byder på en samtale med rådmand for Børn og Unge Morten Thiessen og næstformand i det politiske udvalg, Lisbeth Lauritzen. De diskuterer, hvad der ligger bag den politiske beslutning om at styrke fællesskaber og deler deres syn på, hvordan forældresamarbejde kan gøre en forskel.

Lisbeth Lauritzen og Morten Thiessen fremhæver vigtigheden af tillid og klarhed om roller i samarbejdet og påpeger, at kommunen skal trække på sine professionelle ressourcer og hjælpe forældre med at navigere i de komplekse udfordringer, der kan opstå i hverdagen. For de er enige om, at forældre er en uvurderlig ressource, men samtidig er det vigtigt at undgå at pålægge dem for mange krav.
"Jeg arbejder faktisk fuldtid med politik, så jeg er jo mest optaget af det her med børn og unge. Det er nok det, jeg brænder allermest for."
- Lisbeth Lauritsen, næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget

De to kommer også ind på teknologiske redskaber som Aula, og hvordan det kan understøtte kommunikationen mellem skole og hjem. Lisbeth og Morten pointerer vigtigheden af at dosere informationerne og give forældre mulighed for at sortere i, hvad der er væsentligt. De deler en bekymring om, at teknologien kan skabe mere splittelse end fællesskab og understreger behovet for at bevare fokus og være tydelige omkring, hvordan og hvorfor man bruger de forskellige platforme, så de er en hjælp.

"Vi skal have tillid til, at vi vil hinanden det bedste, og så klarhed om rollerne."
Morten Thiessen, rådmand for Børn og Unge

God forventningsafstemning er afgørende for et godt samarbejde, og det er kommunen, som skal facilitere åbne muligheder for forældreengagement. Samtidig skal der tages højde for, at forældregrupper og arrangementer skal være rummelige og respektere forskellige baggrunde, så vi lykkes med at opbygge og opretholde et tillidsfuldt samarbejde mellem professionelle og forældre.

Hvis vi skal lykkes med at skabe Stærke Fællesskaber, er et stærkt forældresamarbejde ikke bare godt men nødvendigt for at påvirke børns trivsel positivt. Sådan et samarbejde kræver tillid, klarhed om roller og en konstruktiv dialog mellem kommunen, professionelle og forældre. Derfor skal vi kunne balancere forventninger og respektere, at vi er forskellige, men hvis vi arbejder sammen om at skabe et trygt og udviklende miljø for alle børn og unge, kan vi lykkes i fællesskab.

Hele landet oplever en stigning i antallet af unge, der ikke trives, og Aalborg Kommune er ingen undtagelse. Det har ført til initiativet Stærke Fællesskaber, som er sat i gang af Børne- og Undervisningsudvalget for at forbedre trivslen for børn og unge. Dette projekt involverer en grundig analyse og en dialog om, hvad der fungerer, hvad der skal forbedres, og hvad der skal ændres.
Vi skal blive bedre til at forstå, hvad der egentlig foregår blandt vores børn og unge, og så skal vi kunne sætte ind med de rette redskaber og ressourcer.

I en podcastserie på 3 afsnit dykker Børn og Unge ned i, hvad Stærke Fællesskaber er, hvad der skal løse, og hvordan det skal gøres. I første afsnit taler skolechef Mads Rune Jørgensen og Dagtilbudschef Merete Villsen fra Børn og Unge i Aalborg kommune om projektet. De diskuterer blandt andet vigtigheden af at skabe stærke fællesskaber, især inden for børn og unges liv.

Kernen i Stærke Fællesskaber

Projektet fokuserer på at styrke samarbejdet på tværs af børn, unge, og voksne. Mads og Merete understreger, at stærke fællesskaber handler om at forbedre kvaliteten af almenområdet. Det indebærer at man tidligt er bevidst om, hvad man ønsker anderledes, en kulturel ændring og ændringer i kompetenceudvikling og samarbejde.

"En tidlig og sammenhængende indsats er afgørende for at styrke børn og unges mentale sundhed og trivsel," siger dagtilbudschef Merete Villsen.

En nøglefaktor i projektet er inddragelse af alle interessenter. Med over 7.000 medarbejdere er det udfordrende, men kommunen søger aktivt input fra lærere, pædagoger, forældre og elever for at skabe et bredt fundament for forandringer. Der er også fokus på prøvehandlinger for at teste og tilpasse nye tilgange.

Kompetenceudvikling og Fleksibilitet

Projektet sigter mod at hæve kvaliteten i almenskolen og dagtilbud, hvilket kræver kompetenceudvikling og en fleksibel tilgang. Dette indebærer at skabe stærke fællesskaber, der imødekommer forskellige behov og sikrer, at ingen børn bliver tabt i systemet.

Det er vigtigt, at Intet er stationært, og at prøvehandlinger, der fungerer i én del af kommunen, ikke nødvendigvis vil være effektive andre steder. Derfor er kommunen opmærksom på behovet for løbende justeringer og tilpasninger for at opnå de ønskede resultater, som fungerer og forankres bedst lokalt.

"Det handler egentlig konkret om, at hvis vi tænker, at en måde at være sammen i et fællesskab kunne være god, så prøver vi det af nogle forskellige steder og gøre os nogle erfaringer," siger skolechef Mads Rune Jørgensen.

Projektet Stærke Fællesskaber repræsenterer en ambitiøs indsats for at skabe positive forandringer, og resultaterne vil forhåbentlig blive målt i forbedret trivsel og livskvalitet for kommende generationer. Projektet er en påmindelse om vigtigheden af at investere i fællesskaber for at opbygge en sund og støttende samfundskultur.

Børn og Unge er stolte af at præsentere det første afsnit af vores nye podcast, hvor vi åbner døren til en verden af viden og dialog om det gode børneliv i Aalborg Kommune.

I dette første afsnit har vi direktøren for Børn og Unge, Jakob Ryttersgaard, som giver os et indblik i ledelsens rolle. Han betoner vigtigheden af fællesskab og samarbejde: "Vi kan mere, hvis vi gør det i fællesskab. Vi har fokus på børn og unge i Aalborg Kommune, men vores bidrag strækker sig også til den nationale udvikling."

Visionen "Vi kan i fællesskab" diskuteres, hvor Jakob forklarer, at visionen skal sætte retning og rumme alles bidrag. "Vi kan i fællesskab skabe og bidrage til det gode børneliv," understreger han

I fremtidige afsnit vil vi dykke ned i missionen og ambitionerne bag visionen. Lyttere opfordres til at deltage og komme med forslag til emner eller gæster. Jakob ser frem til at udforske de mange historier og perspektiver, der findes blandt vores 7700 medarbejdere, 33.000 børn og unge samt deres forældre.

Podcasten er tilgængelig på flere platforme, så du kan lytte, hvor det passer dig. Vi glæder os til at dele mange spændende historier med jer og opfordrer alle til at lytte med og være en del af samtalen om det gode børneliv i Aalborg Kommune.

Børn og Unge i Aalborg kommune er begyndt at lave podcast. Til hvert afsnit laver vi et stykke tekst som alternativ til lyden. Første afsnit er dog så kort, at vi har skrevet det ud herunder:

Hej, du lytter til Vi kan i fællesskab, Børn og Unge i Aalborg kommunes nye podcast.

Jeg hedder Cornelius Corneliussen og arbejder til dagligt med kommunikation her i Børn og Unge. Og hvis du også arbejder her, så er jeg altså en af dine cirka 7700 kolleger. Og måske er du også en af dem, som kommer med bag mikrofonen på et tidspunkt, når vi taler med dem, som er Børn og Unge, både børn, unge og voksne, samarbejdspartnere og familier.

Vi kan fællesskab er en podcast, som kommer til at blive udgivet i en række serier. Det vil sige, at hver gang vi udgiver, så udgiver vi 2-3 afsnit om et bestemt emne. Det første emne er allerede optaget og ligger klar, der hvor du også fandt den her lydbid. Det handler om Stærke Fællesskaber, og hvordan vi tror på, at det kan være med til at øge trivslen blandt vores børn og unge. 

Fremover, så kommer vi også til at udgive i sådan nogle serier, og hvis du har en ide til et emne, vi skal tage op, så kan du altid skrive til os på bupodcast@aalborg.dk. Men det behøver heller ikke nødvendigvis at være en serie, fordi noget af det, vi også godt kunne tænke os, det er at tale med nogle af de mennesker, som er en del af Børn og Unge, både børnene og de unge og de voksne. Og det ville være portrætter, hvor vi tager ud eller beder nogen om at komme ind i det lille studie her i kælderen i Godthåbsgade i Nørresundby og tale lidt om, hvad det egentlig er, vi laver til dagligt, når vi gør, hvad vi kan, for at gøre det lidt bedre, meget bedre for børnene og de unge i Aalborg Kommune. 

Det er altså helt nyt det her podcast i børn og unge. Så vi skal lige finde rytmen. Det betyder jo også, at i de første afsnit, så kan det godt være lidt knas med noget af lyden, eller nogle knapper, jeg kommer til at trykke på for tidligt, eller at vi ikke helt har lært, hvor tæt man skal stå på mikrofonen, men bær lige over med os. Vi skal lige lære det hele at kende, og indholdet fejler i hvert fald ikke noget.

Så jeg håber, at du har lyst til at lytte med, uanset om du arbejder i Børn og Unge, eller om du arbejder et andet sted og har interesse i, hvad vi går og laver. Alle er velkommen her på kanalen. 

Så vi håber, at du har lyst til at trykke start på det næste afsnit, som jo som sagt ligger klar.

Ja, det var vist, hvad der var at sige. 

God fornøjelse, tak fordi du lytter med.