Inddrag eleverne i skolebestyrelsen

Titel: Elevinddragelse for skolebestyrelser
Udgivet: Februar 2026

Derfor inddrager vi børn

Demokrati er en hjørnesten i folkeskolen. Derfor sidder du i skolebestyrelsen, og derfor gør du sammen med de andre og de voksne i skolen dit bedste for at lytte til dem, vi er her for – børnene og de unge.

Børns første erfaringer med demokrati og indflydelse får de allerede i dagtilbud, ved at vente på tur og få lov til at medbestemme dagens forløb. I folkeskolen skruer vi op for, hvad man som barn selv kan få indflydelse på, og træder man ind i elevrådet, får man nogle af de første reelle erfaringer med demokrati. Her bliver man lyttet til og får mulighed for at argumentere, debattere og øve indflydelse på sin egen og vennernes hverdag.

Og den der lytter? Det er dig.

Børn og unges demokratiske selvtillid og tro på egne evner vokser af positive erfaringer med skolebestyrelsesarbejdet. For de beslutninger, du er med til at træffe i skolebestyrelsen, har stor indflydelse på børnenes dagligdag i skolen.

Derfor er det også vigtigt, at vi giver børnene mulighed for at bringe deres perspektiver til bordet og gøre deres indflydelse gældende. Og faktisk bliver de beslutninger, vi træffer for og med børnene bedre, når vi lytter til, hvad de har at sige.

Baggrund for materialet

Der er stor forskel på, hvordan vi inddrager børn i beslutningsprocesserne. Det gælder også for de børn, som er med i skolebestyrelsen. Også selvom de formelt set er ligestillet med dig og de andre medlemmer af bestyrelsen.

Alle vil gerne inddrage børnene i skolebestyrelsernes arbejde, men hvordan gør man det lige bedst og smartest?

For hvordan tager man hensyn til børnenes alder, modenhed og motivation, samtidig med man klæder dem på til reel deltagelse?

Skal de kun byde ind under deres eget punkt, eller kan de deltage i alle drøftelser på bestyrelsesmøderne? Hvis ja, er det så nemt og trygt nok for dem at sige deres tanker højt?

Det får du hjælp til i dette materiale.

Inspirationsmaterialet til elevinddragelse i skolebestyrelsen er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Fælleselevråd, Skolebestyrelsernes Fællesråd og Fagcenter Børn og Unge.

Anbefalinger/gode råd til inddragelse

I skolebestyrelsen arbejder vi for børnenes skyld. Vi har dem også med i bestyrelsesarbejdet, men vi vil gerne sørge for, at børnene bliver inddraget og lyttet til i alle relevante processer, så vi gør det bedst muligt for dem. Derfor er det rigtig godt at gøre sig lidt tanker om, hvordan børnene kan blive inddraget før, under og efter møderne.

Anbefalingerne er gode råd direkte fra Fælleselevrådet og Skolebestyrelsernes Fællesråd.

Før bestyrelsesmøde

Sørg for, at børnene kender til mødet i god tid.
- Hvilken dato, hvor skal I være, hvilket tidsrum, med mere.
Sørg for, at dagsorden er fuldt tilgængelig for børnene.
Gennemgå gerne dagsorden med børnene, så I er sikre på, at de forstår indholdet. Det fungerer tit rigtig godt at have formøde med skolelederen. Generelt virker det godt, når leder, kontaktperson og børnene mødes og drøfter tingene sammen.
Giv plads til, at elevrådsrepræsentanterne kan indhente inputs fra de andre børn i elevrådet, så de taler på vegne af den brede elevgruppe.
Hvis børnene har deres eget punkt, skal de meget gerne have hjælp til at forberede indhold.
- Hvad vil I gerne sige, hvorfor, med mere.
Overvej, om det giver mening at invitere flere elevrepræsentanter med til skolebestyrelsesmøder, når der skal drøftes emner, der er særligt relevante for eleverne. Det giver mulighed for, at flere elevstemmer bliver hørt og repræsenteret.

"Nogle læser ikke dagsordenen og får først at vide på dagen, at de skal være der."

"Sproget i dagsordenen er tit meget voksent og svært at forstå."

Under bestyrelsesmøde

Giv gerne børnene deres eget punkt, men sørg også for, at de har mulighed for at få indflydelse på andre beslutninger, der har med deres skole at gøre.
Husk, at børnene også har stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer. Dog kan der være tilfælde, hvor bestyrelsen orienteres om/behandler personsager (vedrørende medarbejdere og eller andre elever), og her deltager elevrådsrepræsentanterne ikke.
Giv plads til spørgsmål, og sørg for en god og tryg stemning, hvor børnene føler sig tilpas med at byde ind og spørge, når de er usikre.
Det kan være en god idé, at en tryg voksen støtter børnene på mødet. Det kan kræve, at det er den samme person, som har været med til forberedelse af børnene.
Børnene har ret til at deltage under hele mødet. Spørg dem gerne, hvad de foretrækker. Ofte kommer vi til at gå ud fra, at de ikke har lyst til at deltage, fordi det er kedeligt at lytte til de voksne. Men hvis I skaber mulighed for at være med til hele mødet og tager hensyn til individuelle ønsker, får I selv mulighed for mere viden direkte fra dem, I er der for.
Giv plads til børnenes perspektiver og spørg ind.

"Det er rart, når vi bliver spurgt ind til ting og vores meninger."

Efter bestyrelsesmøde

Sørg for, at børnene har adgang til referatet og får mulighed for at dele det med resten af elevrådet.
Referatet kan bruges til at forberede elevrådet til kommende møder i skolebestyrelsen.
Vær opmærksom på, at det ofte er tilbagemeldingen til børnene, vi glemmer.Vi tænker måske, at vi har taget deres synspunkter alvorligt og i betragtning, men glemmer ofte at fortælle børnene, hvad vi bruger børnenes inputs til.
Et medlem fra skolebestyrelsen eller ledelsen kan besøge elevrådsmøder i løbet af året for at styrke samarbejdet, dialogen og opfølgning. Eleverne i elevrådene vokser virkelig, når de får anerkendelse for deres arbejde.
Lav et børnevenligt referat, som elevrepræsentanterne kan forstå og dele med resten af elevrådet. Man kunne for eksempel prøve at lave et børnevenligt referat med hjælp fra AI eller lave en kort video.

Opmærksomhedspunkter

Hvis I vil lykkes rigtig godt med elevinddragelse, som både giver børn og voksne værdi, er der 5 ting, som er vigtige at have styr på i forhold til struktur og organisering.

Vær opmærksom på, at elevrådets kontaktperson ikke nødvendigvis er en del af skolebestyrelsen. Elevrådskontaktpersonen ved derfor ikke altid, hvad der drøftes på skolebestyrelsesmøderne, og har derfor svært ved at støtte elevrådet i at repræsentere det brede elevdemokrati i skolebestyrelsen.

Find derfor en struktur for, hvordan elevrådskontaktperson, ledelse og børn samarbejder om opgaven. Både i forhold til forberedelse, støtte under møderne og opfølgning på møderne.
En gennemgående voksen er essentielt for elevrådsarbejdet. Prioritér derfor gerne, at det er den samme voksne, der har opgaven år efter år. Det kræver ledelsesmæssig opbakning, prioritering og fokus på, at det er en fælles opgave for skolen.
Giv børnene mulighed for at være et talerør. Det kan for eksempel være på fællessamlinger, personalemøder, arrangementer og i den enkelte klasse.
Overvej, om kontaktpersonen har den nødvendige tid og opbakning til at kunne lykkes med opgaven. Det er ikke kun kontaktpersonens opgave at lykkes med elevdemokratiet – det er hele skolens.
Eleverne kan inddrages i meget mere end skolens fysiske rammer, så som legepladser og bolde. De har også værdifulde perspektiver på trivsel og fællesskab, som har stor betydning for deres hverdag.

Tilbud, som kan højne engagementet og styrke elevinddragelse

Demokratisk engagerede børn kommer ikke altid af sig selv, men heldigvis skal der ikke nødvendigvis en masse til at gøre demokrati interessant. På jeres skole kan I for eksempel:

Afsætte en pulje penge, som elevrådet selv råder over.
Søge penge fra puljen ”Elever udvikler skoler”, når den udbydes. Det kan være med til at gøre børnenes idéer og initiativer mulige.
Lade børnene deltage i møderne med Aalborg Fælleselevråd, der afholdes på tværs af skoler. Her møder børnene hinanden på tværs af skolers elevråd og drøfter det, der er vigtigt for dem.
Give børnene mulighed for at engagere sig ud over skolen. Ofte ved de ikke, at de har mulighed for at være med i Aalborg Fælleselevråd, Fælleselevrådets bestyrelse og Ungebyrådet. Det er jer, der kan hjælpe dem med at se den mulighed.
Bruge elevrådet til kvalificering og vidensindsamling, hvor bestyrelsen forhører sig og beder dem drøfte ting, der skal besluttes.
Inddrage de børn, der ved noget særligt om undervisningsmiljø fra deres uddannelse som UMR (undervisningsmiljørepræsentanter). De kan hjælpe med undersøgelser, løsninger og evalueringer.

Inddragelsesmodeller

Der er særligt to modeller for inddragelse af børn i beslutningsprocesser, som er nyttige i skolebestyrelsesarbejdet. Den ene er Harts deltagelsesstige, og den anden er Laura Lundys model for meningsfuld deltagelse.

Harts Deltagelsesstige

Børn bliver inddraget i beslutninger og udvikling på mange niveauer, og det er godt. Det er også godt, at vi som voksne er bevidste om, på hvilket niveau vi ønsker at inddrage børnene. På den måde bliver vi nemlig også bevidste om, hvad det kræver af os som voksne, og hvad vi kan love børnene. Til det, kan vi bruge Harts deltagelsesstige – her i Aalborg Kommune-version.

Øverst ses den ypperste grad af deltagelse – man bevæger sig altså op ad stigen i kraft med, at børn og unge er mere og mere inddraget. Det betyder dog ikke, at niveau 8 altid er det rigtige at gøre, og ej heller altid det mest optimale. Man må afstemme muligheden for indflydelse for børn, realistisk tidsforbrug og rammerne med graden af deltagelse. Niveau 5 kan derfor være lige så godt som niveau 8, så længe både børn og voksne er klar over, at det er det, der skal foregå, og man kan være transparent om processen. Så kan alle afstemme forventningerne efter det, der skal foregå.

Deltagelsesstigen er dermed ikke et udtryk for, at det altid er bedst, når børn er initiativtagende, eller at det er dårligt, hvis de er udpegede og informerede. Det handler om opmærksomheden på, at vi sørger for at inddrage på en ordentlig måde, og ikke bare fortæller, hvad de voksne er kommet frem til.

Forklaring af model

Ikke deltagelse

1. Manipulation: Børn og unge siger og gør det, som de voksne foreslår eller fortæller dem.

2. Dekoration: Børn og unge deltager som pynt, men forstår ikke, hvad det drejer sig om.

3. Symbolsk deltagelse: Børn får tilsyneladende lov til at komme til orde, men formålet er dybest set at undersøge de voksnes børnevenlige image – ikke at fremme børns egne interesser.

Grad af deltagelse

4. Udpeget og informeret: Voksne inviterer børn og unge til at medvirke i en bestemt anledning. De informeres om hvordan og på hvilke præmisser, hvorefter børn og unge selv beslutter, om de vil være med.

5. Konsulteret og informeret: Børn involveres i omfattende grad i et projekt, som de voksne står for.

6. Vokseninitiativ – medbestemmende deltagelse: Børn får indflydelse på voksen-initiativer.

7. Børn- og ungeinitiativ – børn og unge styrer det selv: Børn og unge tager initiativ og har beslutningskompetence. Voksne står til rådighed.

8. Børn- og ungeinitiativ - voksne involveres: Børn og unge tager initiativ, starter projekter og inviterer og involverer voksne.

Laura Lundys model for meningsfuld inddragelse

Med opmærksomheden på graden af inddragelse via Harts deltagelsesstige hører også formen og tilgangen til inddragelsen - altså den meningsfulde børneinddragelse.

Laura Lundys model nedenfor indkapsler artikel 12 i Børnekonventionen, der handler om, at børn har ret til at udtrykke deres meninger - her også med vægt på, at meninger skal tildeles betydning, behandles respektfuldt og tages alvorligt.

Ifølge modellen skal vi sørge for at overveje følgende, at når vi inddrager børn og unge:

Rummet og omgivelserne: Børn skal have trygge og inkluderende muligheder for at forme og udtrykke deres meninger og synspunkter.
Stemme og udtryksform: Børn skal hjælpes til at bruge deres stemme - altså, man skal sørge for at facilitere en proces, hvor de har mulighed for at bruge deres stemme. Måden skal være tilpasset barnets alder, kognitive niveau, og så videre.
Indflydelse: Børn inddrages i spørgsmål, hvor de reelt har mulighed for indflydelse, og deres synspunkter skal tages alvorligt.
Modtager: Børnenes synspunkter skal lyttes til med respekt.