Handlingsplan og erfaringer fra pilotfasen 2021

• Titel: Aalborg Kommune som Børnevenlig Kommune - På vej mod Børnevenlig Kommune 2022 og erfaringer fra pilotfasen.
• Udgivet: 2021

En del af vores DNA

I Aalborg Kommune lover vi hinanden, at vi udvikler os sammen. Det er en del af kommunens DNA og grundfortælling.

Dette betyder naturligvis også, at vi udvikler os sammen med børn og unge.

Vi har indgået samarbejdet med UNICEF på baggrund af et ønske om i endnu højere grad at tage børn og unges rettigheder alvorligt og sikre deres eget kendskab til dem. Det handler ikke kun om, at den enkelte kan få sine rettigheder opfyldt, men lige så meget om, at man kender til andres rettigheder.

Vi arbejder allerede målrettet med børne- og ungeinddragelse både politisk og i de administrative processer. Men vi har en ambition om at blive endnu bedre til at inddrage – og endnu mere aktive i forhold til at sikre, at børn og unges stemmer bliver hørt. Det er vores fælles mål, at børn og unge i Aalborg Kommune kan mærke, at Aalborg er en børnevenlig kommune, hvor deres stemmer bliver hørt, og de oplever reel medinddragelse. Det betyder også, at børns rettigheder og børns stemmer får en vigtig betydning for den kommende revision af Børne- og Ungepolitikken og Aalborg DNA 2.0.

Mindset og børnesyn

Forandringen med Børnevenlig Kommune er i høj grad forbundet med et mindset, hvor børnevenlighed og måden vi ser børn og unge, bliver omdrejningspunktet. I Aalborg Kommune er det vigtigt, at Børnevenlig Kommune ikke “bare” bliver et stempel, men en reel ændring i måden, vi gør og griber tingene an på.

Børn og unge skal drive og skabe fremtidens samfund. Både i forhold til fællesskabet og vores alles kommune, men ligeledes i forhold til innovative løsninger, bæredygtighed, iværksætteri og samfundsudvikling. Vi skal i Aalborg Kommune være modige, og turde lytte til råd fra børn og unge, der ligeledes viser mod, ved at dele deres idéer og tanker. For at turde det, skal man have oplevet, at ens stemme aktivt bliver hørt og værdsat. Det er en del af en fælles demokratisk dannelsesrejse, hvor børn og unge i højere grad skal lære at bidrage til og deltage i demokratiet, og vi skal invitere dem ind i et tilpas udviklings- og beslutningsrum, hvor vi tager deres bidrag og stemmer alvorligt. Børn skal på radaren, og det kræver ledelsesmæssig opbakning og kontinuerligt arbejde med mindset og fælles børnesyn.

Baggrund

Aalborg Kommune og UNICEF Danmark har indgået et 3-årigt pilotsamarbejde, som skal føre til, at Aalborg Kommune i december 2022 kan blive anerkendt som Børnevenlig Kommune.

Børnevenlige Byer og Kommuner Initiativet er et verdensomspændende UNICEF-initiativ og -netværk, som ønsker at realisere børns rettigheder og bidrage til at skabe endnu mere børnevenlige byer og kommuner. På verdensplan er der allerede mere end 3500 byer i over 40 lande med i initiativet.

En Børnevenlig Kommune arbejder med inddragelse af børn og unge, og med at højne viden om deres rettigheder på et tværkommunalt niveau.
Det betyder også, at Aalborg Kommune vil lave en indsats, som rækker ind i alle forvaltninger, og som er både administrativt og politisk forankret.

Handlingsplanens grundlag

Handlingsplanen baserer sig på en situationsanalyse, der er udarbejdet af
forvaltningsrepræsentanter i samarbejde med børn og unge fra kommunens fælleselevråd og ungebyråd. Handlingsplanen fordeler sig over fem fokusområder.

Handlingsplanens indhold

Børnevenlig Kommune ikke bare noget, vi leger. Når vi siger det, er det fordi, vi mener det. Det skal implementeringen af følgende handlingsplan være med til at vise. Handlingsplanen er skabt på tværs af forvaltninger, med inddragelse af det omkringliggende samfund og ikke mindst børn og unge.

Den fælles mission er, at gøre ambitionerne i Børnevenlig Kommune til virkelighed sammen med børn og unge.

Nogle handlinger baserer sig på helt nye tiltag, mens andre knyttes til allerede eksisterende tiltag og projekter, hvor vi tager det kendte op til revision, og foretager ændringer i måden vi anskuer og griber opgaven an.

Handlingsplanens mange indsatser kan derfor virke omfattende, men er vurderet at være både håndtérbare og udgjort af nødvendige tiltag og handling, som blandt andet børn og unge har peget på, for at opnå en positiv forandring.

Det samlede overblik over indsatser i pilotfasen kan ses i ”Aalborg Kommune som Børnevenlig Kommune indsatskatalog 2021 - 2022”.

I handlingsplanen for Børnevenlig Kommune er der fem fokusområder med underliggende tematikker, der skal være med til at realisere Aalborg Kommunes vej mod anerkendelse som UNICEF Børnevenlig Kommune.

Fokusområderne og tematikkerne er udtryk for det fokus der arbejdes med i denne indledende pilotfase, hvor Aalborg Kommune indgår i udviklingen af Børnevenlige Byer og Kommuner nationalt.

Handlingsplanen omfatter de handlinger, som vi har identificeret som vigtige lige nu og som bidrager til den demokratiske dannelse. Det er tanken, at de kommer til at danne grundlag for implementeringen af et endnu mere børnevenligt og -opmærksomt mindset i fremtiden.

Fælles fokusområder

Mindset og børnesyn

Organisatoriske tiltag, strukturering og forankring

Kendskab til FN's Børnekonvention

Børn og unge skal kende deres rettigheder, for at kunne handle i og med dem.

Retten til at blive værdsat og respekteret

Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge.

Retten til at være tryg, sikker og vokse op i et rent miljø

FN's verdensmål og Børnekonvention er tæt forbundne, da begge adresserer børn og unges fremtid. Børn og unge skal udrustes med de rammer, evner og muligheder, de skal bruge for at bygge en fremtid for sig selv, deres familier og lokalsamfund.

Retten til at blive hørt

En Børnevenlig Kommune forbedrer børn og unges mulighed for indflydelse.

Børn og unge skal på radaren i kommunens forvaltninger.

Forandringen med Børnevenlig Kommune er i høj grad forbundet med et mindset, hvor børnevenlighed og måden vi ser børn og unge, bliver omdrejningspunktet. Børn skal tænkes ind i processer som ligeværdige og kompetente individer, og det kræver ledelsesmæssig opbakning
og kontinuerligt arbejde med mindset og fælles børnesyn. For at understøtte dette, udvikler og anvender vi en Aalborg Kommune model for børne- og ungeinddragelse, til gavn og for både børn og voksne i kommunen.

Samtidig manifesterer vi børnesynet og det fælles fokus på børns rettigheder, når det inddrages i Aalborg DNA 2.0 og Børne- og Ungepolitikken.

Styrkelse af mindset og børnesyn - Organisatoriske tiltag, strukturering og forankring

Mindset og børnesyn

Ambassadører i alle forvaltninger, blandt andet i interne arbejdsgrupper.
Opkvalificering, blandt andet via kurser med UNICEF Danmark.

Aalborg Kommunes model for børneinddragelse

Udvikling af model og kompetenceudvikling i forhold til denne på tværs af kommunen.

Kommunikation

Løbende kommunikation og udbredelse af viden om projektet.

Blandt andet på subsite på Aalborg.dk.

Eksterne samarbejdspartnere

Erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund, fritidsliv og frivillige social organisationer inddrages i samarbejdet om Børnevenlig Kommune.

Politikker og strategier

• Børn og unge involveres i visionsprocessen for Aalborg DNA 2.0.
• Rettigheder og børnesyn skrives ind i Børne- og Ungepolitikken.
• Vi anvender i højere grad børns rettigheder i beskrivelse af indsatser, strategier og i politiske sager.

Nationale undersøgelser lavet af UNICEF Danmark viser, at danske børn er de børn blandt de nordiske lande, der kender mindst til deres rettigheder. I forbindelse med Ungebyrådsvalget i 2020 svarede 34% af adspurgte børn i Aalborg Kommune, at de intet kender til børns 42 rettigheder i FN’s Børnekonvention.

Kun 8% svarede, at de ved meget om rettighederne. Børnerettighederne gælder alle børn, og er samtidig en reference, der kan bruges til at italesætte og sætte rammer for det gode fællesskab. Børn bliver stærkere af at kende deres rettigheder, både i forhold til egen udvikling og empowerment, og i forhold til den demokratiske dannelse som borger i Danmark. Det kræver viden og information. I Aalborg Kommune udbreder vi blandt andet kendskab til børns rettigheder, når vi på tværs af kommunen markerer Børnekonventionens fødselsdag den 20. november.

Børn og unge skal kende deres rettigheder, for at kunne handle i og med dem

Børnekonventionens synlighed

Fælles markering af Børnekonventionens fødselsdag hvert år den 20. November.

Kompetencer og viden om børn og unges rettigheder i Børne- og Ungeforvaltningens dialogteam udbredes til kommunens netværk af trivselspersoner.

Kunstnerisk tilgang til udbredelse af kendskab til Børnekonventionen, eksempelvis via kunst, musik og teater.

Børnekonventionens anvendelse

Unge producerer podcast med udgangspunkt i børn og unges spørgsmål og dilemmaer. Kan blandt andet bruges i undervisningen på skoler.

Der udvikles i samarbejde med børn en app med børnekonventionens artikler, der eksempelvis kan bruges i undervisningen.

Vi udbreder elementer fra UNICEF Rettighedsskoler til andre skoler. Udbydere på kommunens åben skole portal informeres og inspireres til at arbejde med Børnevenllig Kommune programområder i deres forløb.

Retten til at blive hørt

I en Børnevenlig Kommune er en af de essentielle metoder og grundlæggende tilgange inddragelsen af børn og unge.

Vi arbejder allerede målrettet med børne- og ungeinddragelse både politisk og i de administrative processer. Men der er en ambition om at blive endnu bedre til at inddrage – og endnu mere aktive i forhold til at sikre, at børn og unges stemmer bliver hørt. Det er et fælles mål, at børn og unge i Aalborg Kommune kan mærke, at Aalborg er en børnevenlig kommune, hvor deres stemmer bliver hørt, og de oplever reel medinddragelse.

Det viser vi blandet andet ved at arbejde målrettet, kløgtigt og struktureret med børn og unges inddragelse i både de yngste og ældre år- med fokus på både dagtilbud, specialtilbud, skole, fritid og på myndighedsområdet.

Børnevenlig Kommune forbedrer børn og unges mulighed for indflydelse

Styrkelse af børne- og ungedemokratiet

Fra skolestart til 19 år:

Blandt andet via samarbejde med DSE og DCUM om uddannelse af undervisningsmiljørepræsentanter.

Fritidscentre og Ungdomsklubber inddrager i højere grad børn og unge i planlægningen af aktiviteter og initiativer.

Styrkelse af yngre børns mulighed for indflydelse

Indtil skolestart:

14 daginstitutioner i Dagtilbud Nørresundby arbejder med et særligt fokus på børneperspektivet i skabelse og evaluering af læringsmiljøer.

Børn og unges indflydelse på foreningslivet

Understøttelse af Børnevenlige foreninger og børns planlægning af børnezonen på Idrætsmødet.

Børn og unges adgang til Aalborg Kommune

Blandt andet via inddragelse i det kommunale budget, styrkelse af digital kommunikation, involvering i planlægning af events, samt ved børne- og ungemøder med borgmesteren.

Alle børn og unge får en stemme

Også de, der kan befinde sig i udsatte positioner socialt, kognitivt og fysisk.

Blandt andet ved at sørge for inddragelse af børn og unges stemme i visitation, egen sag og udvikling af indsatser på myndighedsområdet og i Det Specialiserede Døgntilbud.

Retten til at blive værdsat og respekteret

Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge, uanset forudsætninger.

En Børnevenlig Kommune skal demonstrere vilje til at udrydde diskrimination i politikker og handlinger. Det handler ikke kun om nogen, men om alle. Børn er unikke, og skal alle have de bedst mulige forudsætninger for et godt børne- og ungeliv. De skal vide, at der er plads til at være den, man er.

Det sørger vi blandet andet for, ved at tilrettelægge seksualundervisning, fritidsliv og kulturliv sammen med børn og unge, så det baseres på deres behov og ønsker.

Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge

Sundhed og trivsel

Blandt andet via:
Seksualundervisningen styrkes og tilrettelægges ud fra børn og unges konkrete ønsker.

Der etableres et dialogforum med unge på erhvervsuddannelse, med fokus på etablering af motionsdag og bevægelse på erhvervsuddannelserne.

Børn og unges inddrages i bevægelse i skoletiden via uddannelse og bevægelsesbarometer.

Kampagner og undervisningsmateriale udvikles i forhold til et ”sundt og naturligt toiletbesøg”, da undersøgelser viser, at mange børn holder sig i skolen.

Børne- ungeinddragelsen styrkes i allerede igangsatte projekter og indsatser, for at kvalificere indsatsen.

Fritidsaktiviteter for alle

Blandt andet ved oprettelse af gamingtilbud udviklet i samarbejde med den primære målgruppe: unge med autisme og ADHD, der ikke normalt deltager i fritidstilbud. Tilbuddet skal også være tilgængeligt til andre unge, der vil deltage i interessefællesskabet.

Børns adgang til kulturlivet

Blandt andet via:
Øget fokus på, at samarbejdet mellem kommunen og kulturinstitutioner rummer forventninger til formidling for børn og unge.

Biblioteket inddrager børn i indretning af og indkøb til nyt børnebibliotek.

Der oprettes Kulturcrews på minimum 5 skoler i kommunen, hvor børn lærer at arrangere events for andre børn.

Retten til at være tryg, sikker og vokse op i et rent miljø

En Børnevenlig Kommune arbejder for at skabe trygge omgivelser til børn og unge, hvor de har mulighed for at ytre deres mening og vokse op i sikkerhed.

FN’s verdensmål og Børnekonvention er tæt forbundne, da begge adresserer børn og unges fremtid. Det er vores fælles ansvar at sørge for, at børn og unge bliver udrustet med de rammer, evner og muligheder, de skal bruge for at bygge en bedre fremtid for sig selv, deres familier og lokalsamfund. Det gør vi blandt andet ved at inddrage dem i klimadebatten, de fysiske rammer, der danner rammen for deres tryghed og sikkerhed.

Tryghed, sikkerhed og opvækst i et rent miljø

Klima og rent miljø

Blandt andet gennem:
Etablering af Ungeklimaråd, der skal rådgive, bidrage og være ambassadører i forhold til kommende klimaplan.

Via projektet ”Rig natur i skolegården” formidles bred viden om biodiversitet og rig natur.

Skoletjenesten i Vand A/S udvikles, for at lære børn og unge om vandets kredsløb og klimavenlig adfærd ift. vand. Børn involveres i udviklingen.

Børn og unge involveres og får indflydelse i Genanvendelsesgruppe vedrørende implementering af ny affaldssortering.

Byudvikling og de fysiske rammer

Børn og unge inddrages i udvikling af Børne- og Ungeuniverset ved Stigsborg Brygge.

Børn og unge involveres i byggeprojekter, der er relevante for dem.

Tryghed og sikkerhed

Blandt andet gennem:
Retten til at være tryg online får et boost ved øget fokus på materialet ”Dit liv på nettet”.

Udbredelse af tryghedsvandringer fra UNICEF Rettighedsskoler til flere skoler.

Udvikling af model for arbejde med konfliktmægling, for at sikre børnenes perspektiver og forebygge konflikter.

Vi vil være systematiske og aftabuiserende i tilgangen omkring misbrug i familien i fritidscentrene.

Børn inddrages i udvikling af hastighedskampagne, for at nedbringe hastigheden på bolig- og skoleveje.

Du kan læse om arbejdet frem mod certificeringen som UNICEF Børnevenlig By og Kommune, det strategiske fundament og tankerne om blivende forankring, som program nu og i fremtiden.

Materialet kan læses i sammenhæng, men kan også fungere som opslagsværk – det er op til dig som læser.

God fornøjelse!

Aalborg Kommune blev den 20. november 2022, på Børnekonventionens fødselsdag, certificeret som UNICEF Børnevenlig By og Kommune. UNICEF tildeler byer og kommuner verden over titlen og anerkendelsen som Børnevenlig By og Kommune, hvis de gør en ekstraordinær indsats for at beskytte og fremme børns muligheder og rettigheder.

Aalborg Kommune blev tildelt titlen, som den anden kommune i Danmark, fordi vi gennem de sidste tre år har haft et strategisk og politisk fokus på tværsektorielt at blive endnu bedre til at inddrage børn og unge i deres nutid og fremtid – helt i tråd med Aalborg Byråds løfte ”Vi udvikler os sammen”.

I Aalborg Kommune tager børn og unges rettigheder alvorligt. Vi arbejder allerede målrettet med børn- og ungeinddragelse både politisk og i de administrative processer. Men vi vil være endnu bedre til at inddrage – og endnu mere aktive i forhold til at sikre, at børn og unges stemmer bliver hørt.

Det er demokratisk og menneskeligt dannende for børn og unge, at de oplever deres idéer og meninger bliver taget alvorligt. Demokratisk dannelse som barn, tager man med i voksenlivet. Vi investerer i børnene nu. Både for deres nutid og vores fælles fremtid.

Det er dog ikke kun noget, vi gør for børnenes skyld, men fordi det kvalificerer Aalborg Kommunes beslutninger, forbedrer vores løsninger og udvikling af tiltag, så de er værdiskabende og meningsfulde for ALLE borgerne nu og i fremtiden. Derfor er initiativet også af betydning for alle forvaltningsområder i Aalborg Kommune.

"Jeg er meget stolt af, at jeg i dag kan byde Aalborg velkommen i det fornemme selskab af Børnevenlige byer, kommuner og lokalsamfund over hele verden” Susanne Dahl
Generalsekretær, UNICEF Danmark.

Et fundament for fortsat fokus

Gennem pilotfasen er der på tværs af kommunen arbejdet med indsatser, der både baserer sig på at tænke børnevenlighed ind i eksisterende indsatsområder og på nye tiltag.

Dette kan du se eksempler på og udpluk af i dette materiale.

Vigtigst af alt er dog, at Børnevenlig Kommune er en måde at tænke på – et mindset i vores tilgang til børn, unge og udviklingen af kommunen.

Når børn kender deres rettigheder i FN’s Børnekonvention, kender de også de andres rettigheder. At kende sine rettigheder handler både om det enkelte barns rettigheder, men i lige så høj grad om at værne om fællesskabet. Det er demokratisk og alment dannende at lære, at der skal være plads til alle, og at alle har ret til at være her. Det er vigtigt for vores fællesskab og samfund både nu og i fremtiden. Derfor skal vi fortsat fokusere på at udbrede viden om FN’s Børnekonvention.

For at effektuere børns rettigheder, skal vi lytte og inddrage børn og unge, der hvor de har mulighed for indflydelse, og der hvor det giver mening for børnene. Derfor vil vi fortsat have fokus på meningsfulde deltagelsesmuligheder for børn, ved at udbrede viden om blandt andet Harts Deltagelsesstige og Laura Lundy’s model for meningsfuld deltagelse.

Certificeringen er ikke en afslutning på et initiativ, men det fundament, vi kan stå på, når vi fortsætter arbejdet med at vedblive at være og udvikle vores Børnevenlige Kommune. Både fordi det giver mening, men ligeledes fordi det kræves for at opretholde anerkendelsen hos UNICEF.

Børnevenlig Kommune er ikke bare noget, vi leger!

”Selvom voksne har gode intentioner, kan de kun gætte sig til, hvordan det er at være ung i Aalborg i dag. Derfor sætter vi pris på, at vi kan mærke, at vores meninger og synspunkter har en reel tyngde og bliver taget alvorligt, når beslutningerne skal træffes. Sådan sikrer vi sammen en bedre kommune for alle aldersgrupper.” Sara Tvilling, Formand for Aalborg Ungebyråd 2022/2023.

Strategiske forandringer

Arbejdet med Børnevenlig Kommune kan ses i konkrete indsatser, men forandringen ses også i den strategiske retning. Herunder et par eksempler på dette.

Børn og Unge har udarbejdet en ny fælles vision, som kommer til at sætte retning og Børn og Unges arbejde i de kommende år. Den er udarbejdet i tæt parløb med Børne- og Ungepolitikken, og sætter fokus på de 4 ambitioner: Være, Lære, Lykkes og Gro. Her arbejdes specifikt med at op- og indarbejde "demokratisk selvtillid" hos børn og unge, som en konkret indsats.

Byrådet har på et temamøde i 2022 været med til at lægge spor ud for den fremtidige vision for og fokusering af Aalborg som Børnevenlig Kommune. Tematikkerne herfra er indarbejdet i det videre arbejde.

Aalborg Kommune har vedtaget en Børne- og Ungepolitik, der afspejler mindset og tilgang i Børnevenlig Kommune. Rammen for politikken er et børnesyn, der lægger vægt på, at børn og unge har en betydningsfuld stemme og bliver mødt af voksne, der lytter og skaber rum for medbestemmelse. Desuden er der fokus på, at børn og unge kender deres rettigheder og er i stand til at sætte dem i spil.

Job og Velfærd sætter med strategi for Bæredygtigt Børne- og Familiesamarbejde fokus på at øge børn og unges inddragelse og deltagelse – gennem strategiens udviklingsspor "Medskabelse giver ejerskab".

Det betyder blandt andet, at børn og unges stemmer skal træde tydeligt frem i behandlingsplaner, handleplaner og status. I arbejdet med strategien, og udvikling af indsatser, trækkes der teoretisk på Laura Lundy’s model for meningsfuld deltagelse og Roger Harts deltagelsesstige.

Job og Velfærd vil lave brugermålinger, der dokumenterer, at børn og familier oplever sig inddraget.

I Aalborg Kommune udvikler vi os sammen – selvfølgelig også sammen med børn og unge!

”Det at kunne være en del af noget, der gør en positiv forskel for både det enkelte barn og børn i fællesskaber, giver så meget mening. Børnevenlig Kommune er med til at give den billet ind i et tværgående samarbejde, hvor vi inddrager dem det handler om. Det kan godt være, at vi alle sammen har været børn, men vi tænker ikke som børn, og det er deres tanker vi skal høre. I den kontekst de er i.
Her har Børnevenlig Kommune gjort en forskel for os. Det er med til at skabe noget sammen med børnene på tværs af fagligheder, hvor vi får et fælles sprog, der gør at vi i langt højere grad kan løfte noget ind i et fællesskab.” Kristine Nygaard, Bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne.

Et stærkt lokalt netværk

”Lige dér opstår det smukke øjeblik, hvor vi sidder så mange og samarbejder om et fælles mål og hvor det lige dér, er fuldstændig ligegyldigt, hvem der skal komme med hvilke ressourcer.”
Tina Sloth Heden, med i arbejdsgruppen fra Center for Tværfaglig Forebyggelse

Noget af det, der specielt er blevet fremhævet som forbilledligt af UNICEF Danmark i forbindelse med certificeringen, er Aalborg Kommunes organisering af Børnevenlig Kommune. Det er af stor betydning, at initiativet udvikles og forankres på tværs af forvaltningsområder, da børns rettigheder er et fælles anliggende.

Styrken i en tværfaglig arbejdsgruppe er ligeledes bredden af kompetencer og viden, der deles på tværs af medlemmerne. En kommune, som Aalborg, løfter en bred variation af opgaver og inddragelsen af børn og unge vil ikke være en naturlighed for alle. I en arbejdsgruppe styrkes medlemmernes forståelse og kompetencer i forhold til implementeringen af et børnesyn på tværs af forvaltningsområderne.

Det er essentielt for en Børnevenlig Kommune, at børn og unge tager del i organiseringen og beslutningsprocesser. Derfor har Aalborg Ungebyråds formandskab fast plads i initiativets styregruppe. Samtidig er Aalborg Fælleselevråd og Aalborg Ungebyråd faste sparringspartnere og er med til at kvalificere kommunens beslutninger.

Aalborg Kommune - Tværsektoriel projektorganisering

Styregruppe tværsektorielt

• Formand for styregruppen, Børn og Unge, Rasmus Greve Henriksen
• Chefrepræsentanter fra alle forvaltninger
• Formandskabet og repræsentant fra Aalborg Ungebyråd
• UNICEF Danmark
• Projektleder, Rikke Hartmann

Arbejdsgruppe tværsektorielt - ambassadører

• Projektleder, Rikke Hartmann
• Repræsentanter fra alle relevante forvaltninger er ansvarlige for interne arbejdsgrupper i forvaltninger
• Aalborg Ungebyråd og Aalborg Fælleselevråd bidrager ad hoc
  UNICEF deltager ad hoc ved national projektleder

”I styregruppen for Børnevenlig Kommune har jeg fornemmelsen af, at der er nogen der lytter til de unge og tager os alvorligt. Man begynder at forstå så meget om, hvor man bor og at man er en del af noget større. Det skaber en vis tryghed og viden om, at man kan noget i kommunen trods sin alder. Så tør man tage initiativ og sige sin mening.” Esther Nielsen, Næstformand i Aalborg Ungebyråd 2021-2022 og del af styregruppen i Børnevenlig Kommune i samme periode.

Et internationalt netværk

Aalborg Kommune er sammen med Billund og Gladsaxe en del af udviklingsfasen for UNICEF Børnevenlige Byer og Kommuner i Danmark. Det betyder, at kommunerne samarbejder med UNICEF Danmark om at finde national form for og til det internationale program. Erfaringerne fra Aalborg Kommune bruges til inspiration og vejviser for kommende Børnevenlige Byer og Kommune.

Internationalt har UNICEF Child Friendly Cities Initiative eksisteret siden 1996, og har på nuværende tidspunkt mere end 40 lande med i programmet.

Se mere om det internationale program

Som Børnevenlig By og Kommune bliver vi altså en del af et internationalt netværk og program, hvor der er fokus på at:

• Forbedre børn og unges mulighed for meningsfuld indflydelse på områder, der har betydning for dem. Dette har både betydning for børn og unges demokratiske selvtillid og opgaveløsningen.
• Udbrede viden om børns rettigheder hos både børn og voksne. Dette har betydning for både individ og fællesskab.
• Arbejde for lighed og for at nedbringe diskrimination. Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge.
• Demonstrere resultater for børn, baseret på de prioriterede mål i den lokale udviklingsplan.

Når Aalborg Kommune er et godt sted at være barn, er det også et godt sted at være forældre, arbejde og starte virksomhed. Derfor har certificeringen som UNICEF Børnevenlig By og Kommune også betydning for erhvervslivet.

Børn, der er blevet inddraget i kommunens udvikling føler ejerskab og fortæller den gode historie om DERES kommune. De bliver altså de bedste ambassadører, vi kunne drømme om. Også, når de bliver voksne.

Børnevenlig Kommune er ikke bare noget vi siger. Det er noget, vi gør! Det må vi gerne være stolte af.

”De bløde værdier vinder mere og mere indpas for investorer, både nationale og internationale.
Mange kigger på det samfund, de evt. skal være en del af og de værdier, de som virksomhed er omgivet af. Det har i dag ofte større betydning end den konkrete bundlinje. Fremtidens forbrugere er meget bevidste om oprindelsen af de varer eller ydelser, de køber. Derfor er CSR i stor stil også blevet et beslutnings-parameter i investor verdenen. Danmark er her særdeles attraktiv pga. vores model og vores samfundssind og de flotte rankings, vi opnår globalt.” Catharina Vinther Engqvist, Head of Foreign Direct Investment, Invest in Aalborg

”Aalborg udnævnt af UNICEF som Børnevenlig Kommune er af stor, stor betydning – også for Invest in Aalborg. Tanken om, at vi blandt andet sætter demokrati på dagsordenen overfor og sammen med børnene i vores kommune og derved ud danner dem til gode demokratiske individer og borgere, er vi herfra helt vilde med og meget stolte af. Det bliver vores fortælling om Aalborg ude i verden og vi er helt sikre på, at det også hos vores kunder vil vinde stor genklang. ” Catharina Vinther Engqvist, Head of Foreign Direct Investment, Invest in Aalborg

Læs Invest in Aalborgs casestory

Læs også UNICEF’s ”Tool for investors”

Alle børn har rettigheder

FN vedtog Børnekonventionen ved generalforsamlingen den 20. november 1989. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn – børnerettigheder.

Mere end 190 lande har skrevet under. Det gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.

Læs om Børnekonventionens rettigheder gælder ALLE børn uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur.

Børnevenlig Kommune betyder ikke, at vi skal inddrage børn og unge i alt. For det første, er det ikke alt, børn og unge har indflydelse på, fordi det er de voksnes ansvar at sørge for barnets bedste. For det andet, er det ikke alt, børn og unge har en mening om. Men når emnerne vedrører børn og unges liv, kan vi lige så godt spørge dem, det handler om: Nemlig dem selv! Hvis vi skal bygge en legeplads eller indrette et læringsmiljø, giver det eksempelvis god mening at spørge børnene – for det er jo dem, der er brugerne, og som vi forsøger at forandre eller forbedre noget for.

Børn bliver inddraget i beslutninger og udvikling på mange niveauer, og det er godt. Det er også godt, at vi som voksne er bevidste om, på hvilket niveau vi ønsker at inddrage børnene.

På den måde bliver vi nemlig også bevidste om, hvad det kræver af os som voksne, samt hvad vi kan love børnene.

Til det, kan vi bruge Harts deltagelsesstige.

Forklaring af model

Ikke deltagelse

1. Manipulation: Børn og unge siger og gør det, som de voksne foreslår eller fortæller dem.

2. Dekoration: Børn og unge deltager som pynt, men forstår ikke, hvad det drejer sig om.

3. Symbolsk deltagelse: Børn får tilsyneladende lov til at komme til orde, men formålet er dybest set at undersøge de voksnes børnevenlige image – ikke at fremme børns egne interesser.

Grad af deltagelse

4. Udpeget og informeret: Voksne inviterer børn og unge til at medvirke i en bestemt anledning. De informeres om hvordan og på hvilke præmisser, hvorefter børn og unge selv beslutter, om de vil være med.

5 Konsulteret og informeret: Børn involveres i omfattende grad i et projekt, som de voksne står for.

6. Vokseninitiativ – medbestemmende deltagelse: Børn får indflydelse på voksen-initiativer.

7. Børn- og ungeinitiativ – børn og unge styrer det selv: Børn og unge tager initiativ og har beslutningskompetence. Voksne står til rådighed.

8. Børn- og ungeinitiativ - voksne involveres: Børn og unge tager initiativ, starter projekter og inviterer og involverer voksne.

Øverst ses den ypperste grad af deltagelse – man bevæger sig altså op ad stigen i kraft med, at børn og unge er mere og mere inddraget. Det betyder dog ikke, at niveau 8 altid er det rigtige at gøre, og ej heller altid det mest optimale. Man må altså afstemme muligheden for indflydelse for børn, realistisk tidsforbrug og rammerne med graden af deltagelse. Niveau 5 kan altså være lige så godt som niveau 8, så længe både børn og voksne er klar over, at det er det, der skal foregå, og man kan være transparent om processen. Så kan alle afstemme forventningerne efter det, der skal foregå.

Deltagelsesstigen er dermed ikke et udtryk for, at det altid er bedst, når børn er initiativtagende, eller at det er dårligt, hvis de er udpegede og informerede. Det handler om opmærksomheden på, at vi sørger for at inddrage på en ordentlig måde, og ikke bare fortæller, hvad de voksne er kommet frem til.

Med opmærksomheden på graden af inddragelse via Harts deltagelsesstige hører også formen og tilgangen til inddragelsen - altså den meningsfulde børneinddragelse.

Laura Lundy’s model indkapsler artikel 12 i Børnekonventionen, der handler om, at børn har ret til at udtrykke deres meninger - her også med vægt på, at meninger skal tildeles betydning, behandles respektfuldt og tages alvorligt.

Ifølge modellen skal vi sørge for at overveje følgende, at når vi inddrager børn og unge:

Forklaring af model

• Rummet og omgivelserne: Børn skal have trygge og inkluderende muligheder for at forme og udtrykke deres meninger og synspunkter.
  
  
• Stemme og udtryksform: Børn skal hjælpes til at bruge deres stemme - altså, man skal sørge for at facilitere en proces, hvor de har mulighed for at bruge deres stemme. Måden skal være tilpasset barnets alder, kognitive niveau og så videre.
  
  
• Indflydelse: Børn inddrages i spørgsmål, hvor de reelt har mulighed for indflydelse, og deres synspunkter skal tages alvorligt.
  
  
• Publikum: Børnenes synspunkter skal lyttes til med respekt.

Læs principper for god børneinddragelse på Børnerådets hjemmeside

I august 2022 kom Aalborg Byråd med inputs til en politisk vejviser for Børnevenlig Kommune. Under processen, blev der peget på forskellige fokuspunkter i det fremtidige arbejde. Blandt andet blev der opfordret til inddragelse af børn og unge i den kommende Børne- og Ungepolitik, hvilket efterfølgende er blevet efterlevet, ved inddragelse af både Ungebyråd og Fælleselevråd.

Yderligere blev der blandt andet peget på, at det ville være fordelagtigt med en systematisk tilgang i forhold til politiske sagsfremstillinger, hvor man rutinemæssigt kunne stille spørgsmålet: ”Er der en børne- og ungevinkel”? Herunder konsekvens af politiske beslutninger for børnene.

Yderligere blev der af deltagerne opfordret til at tænke børn og unge ind som en del af løsningen, når forvaltningen og byrådet arbejder.

Eksempelvis blev der skrevet på et af skiltene: "Spørg børn om inklusion – hvordan vil de gerne hjælpe dem der har det svært og hvordan vil dem der har det svært gerne have hjælp!”.

Det kunne også være i forhold til byrum: ”Når vi byudvikler skal børns interesser og udviklingsmuligheder i stigende omfang tænkes ind – der skal være plads til at være barn.’”

Eller i forhold til rekruttering, hvor det anbefales, at: ”De unge hjælper med at lave rekrutteringsstrategier”.

Også på ældreområdet kan det give mening at inddrage børn og unge, blandt andet udtrykt i denne kommentar: ”Vi spørger børn/unge til råds når vi indretter plejehjem – så bliver det trygt og rart at besøge bedste på plejehjemmet”.

Det blev også påpeget, at vi skal fortsætte med at inddrage børn og unge på en alderssvarende måde, hvor der er reel mulighed for indflydelse. Vi skal som voksne lytte og tage børns behov og input alvorligt, hvilket også betyder, at vi skylder børnene en tilbagemelding på deres inputs og ideer. Alle børn og unge skal nemlig opleve, at de er en del af det fællesskab, som Aalborg Kommune er.

I Aalborg Kommune har vi indgået en aftale med os selv om, at vi vil arbejde målrettet med indsatsen på en måde, som skal være med til at sikre, at det får gennemslag i hele kommunen og på tværs af indsatsområder. Det betyder også, at Aalborg Kommune vil opretholde en indsats, som rækker ind i alle forvaltninger, og som er både administrativt og politisk forankret.

Det er vores mål, at børn og unge i Aalborg Kommune kan mærke, at Aalborg er en børnevenlig kommune, hvor deres stemmer bliver hørt, og de oplever reel medinddragelse. Børnevenlig Kommune bliver i Aalborg Kommune derved mere end bare et afgrænset projekt, men en måde at tænke og handle på.

Hvis vi skal (vedblive med at) være en Børnevenlig Kommune, står ét overordnet mål centralt for, at vi gennem relevante initiativer og projekter kan være med til at opfylde målsætninger inden for programområderne. Nemlig at vi har fælles værdier og målsætninger som afspejles og sættes i anvendelse i kerneydelserne. Altså en form for fælles børnevenlig kommunemindset.

For at sikre denne forandring, er der behov for kapacitetsopbygning internt i de enkelte forvaltninger. Den fremtidige programorganisering er udtryk for et fælles mål om klar organisering og ansvarsfordeling, der giver de enkelte fagforvaltninger handlemuligheder og kompetencer til at handle inden for programområderne.

Hvad skal vi leve op til?

Certificeringen som UNICEF Børnevenlig By og Kommune tildeles byer og kommuner for maksimalt en fireårig periode. For at opretholde certificeringen løbende, skal Aalborg Kommune udarbejde en ny handlingsplan, opretholde en fornuftig organisering og sørge for at have en kommunal kontaktperson til UNICEF Danmark i forhold til monitorering, fremdrift og forankring.

Efter certificering som UNICEF Børnevenlig By og Kommune skal byer og kommuner, for at opretholde certificeringen:

• Forbedre børn og unges mulighed for meningsfuld indflydelse på områder, der har betydning for dem.
  
  
• Dette har både betydning for børn og unges demokratiske selvtillid og opgaveløsningen.
  
  
• Udbrede viden om børns rettigheder hos både børn og voksne. Dette har betydning for både individ og fællesskab.
  
  
• Arbejde for lighed og for at nedbringe diskrimination. Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge.
  
  
• Demonstrere resultater for børn, baseret på de prioriterede mål i udviklingsplanen/handlingsplanen.

Konkret, vil dette konkret beskrives i en dynamisk, 4-årig handleplan, hvor den tværkommunale koordineringsgruppe forholder sig til fælles målsætninger i en forandringsteori baseret på programområderne.

Børnevenlig Kommune er med til at sætte Aalborg Kommune på Danmarks- og verdenskortet, fordi vi VIL udvikle os sammen med børn. Der er allerede flere byer og kommuner i Danmark, der ønsker at være en del af netværket, og der vil Aalborg kunne bidrage med gode erfaringer og være eksemplariske i forhold til god børneinddragelse.

I Aalborg Kommune udvikler vi os sammen – os alle sammen. Derfor giver det mening, at vi lytter til og inddrager de yngste borgere og tager deres synspunkter og input med, når vi lægger planer for fremtiden i vores kommune. En børnevenlig kommune er nemlig også en voksenvenlig kommune.

Vi er stadig på vej. Et skridt ad gangen udvikler vi det fundament og den kultur, som børnevenlig kommune skal hvile på. Arbejdet med Børnevenlig Kommune er for alle medarbejdere. For nogle er det naturligt i deres daglige opgaver og for andre er det sværere. Men hver gang vi øver os, lærer vi og bygger videre på vores fælles mål om, at skabe den bedste børnevenlige kommune.

Vil du vide mere

Nationalt:

Du kan se mere om Børnevenlige Byer og Kommuner i Danmark på UNICEF Danmarks hjemmeside.

Internationalt:

Du kan se mere om Børnevenlige Byer og Kommuner i hele verden på UNICEF’s internationale hjemmeside.

I det næste kan du læse om initiativer og læring i forbindelse med pilotfasen frem mod certificering som UNICEF Børnevenlig Kommune 2019 – 2022.

Du kan læse om hvilke forvaltninger, der er tovholder på indsatsen. Du finder også eksempler på initiativer, der drives i samarbejde mellem flere forvaltninger.

Dagtilbud

Dagtilbud Nørresundby har længe haft særligt fokus på at understøtte børneperspektivet, set i sammenhæng med den styrkede pædagogiske læreplan.

Målgruppe (eventuelt også antal deltagere, osv.)

0-6 årige børn i vuggestue og børnehave.

I dagtilbuddet er der i alt 14 daginstitutioner – herunder 7 børnehaver, 5 aldersintegrerede institutioner og 2 vuggestuer.

Her følger eksempler på tiltag, Dagtilbud Nørresundby har iværksat:

Børnehave

Ved ansættelse af nyt pædagogisk personale, er børnene blevet adspurgt, hvad de lægger vægt på ved en voksen.

Til det har børnene blandt andet svaret: "Du skal være god til at høre på det vi siger til dig og du skal være god til at trøste os” og ”Du må ikke være god til at skælde os ud”. Disse udsagn er skrevet ind i stillingsopslagene som børnenes ønsker til en ny voksen.

Vuggestue

Efter formiddagsmaden er børnene blevet præsenteret for tre aktiviteter, de kan lave efter den fælles samling. Med et billede af sig selv, placerer hvert barn sig selv ind på den aktivitet som barnet ønsker.

Herefter gennemgås alle børnenes ønsker for at sikre, at barnet er enig i sit valg. Inden samling er slut, fordeler personalet sig med udgangspunkt i antal børn ved hver aktivitet. Tidligere blev børnene fordelt med udgangspunkt i de voksnes fordelinger.

Aldersintegreret institution

I en aldersintegreret institution er der indført børnemøder, som afholdes den første fredag i hver måned. Børnehavebørnene har en dagsorden til mødet med spørgsmål, som børnene taler om hvis de har lyst.

Det kan være spørgsmål som:

”Hvad er godt/spændende ved at gå i børnehaven? Er der noget der er træls i/ved at gå i børnehaven? Synes I, at I må være med til at bestemme i børnehaven? ”

Vuggestuebørnene afholder også børnemøder med fokus på venskaber og hvad børnene kan lide at lave i vuggestuen.

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?

Med øget fokus og inspiration fra metoder og teori fra arbejdet med Børnevenlig Kommune har Dagtilbud Nørresundby i højere grad dagsordensat, bevidstgjort og systematiseret metoder og fælles sprog for at lykkes endnu bedre med inddragelse af børnene i hverdagen og fokus på børnenes læring om rettigheder, både egne og hinandens.

Oplevet effekt

Det har skabt et større engagement ved børnene, når de selv har været bidragende i beslutningen, uanset om det har omhandlet ansættelse af en ny voksen, beslutning om dagens frokostret eller valg af hverdagens aktiviteter. Med inddragelse af Harts deltagelsesstige og Børnekonventionen på personalemøder, har det pædagogiske personale fået et fælles sprog og en øget opmærksomhed på børns rettigheder og grader af indflydelse.

Læring i forhold til fremadrettet indsats

Forandringen starter ved personalet, og netop derfor er det afgørende, at inddragelse af børn og børns rettigheder dagsordensættes og til dels systematiseres, indtil det bliver en naturlig del af den daglige praksis.

Når målgruppen er 0-6 årige børn er det særligt afgørende, at emnet og formålet er relevant og interessant for børnene, for at sikre engagement og meningsfuld deltagelse.