
Om RCA
RessourceCenter Aalborg (RCA) er et beskæftigelsesrettet kompetencecenter, som tilbyder opkvalificerende forløb for ledige og sygemeldte borgere, uddannelse til unge med særlige behov og beskyttet beskæftigelse for førtidspensionister.
Hvad arbejder vi med på RCA?
RessourceCenter Aalborg er opbygget som en produktionsvirksomhed, hvor borgerne ud fra individuelle målsætninger indgår i produktionen for at udvikle faglige, personlige eller sociale kompetencer. Sideløbende med udvikling af kompetencer i produktionen, arbejder borgeren med jobsøgning, opdatering af CV og matchning til konkrete job eller virksomhedspraktikker.
Vores produktionsvirksomhed
RCA fungerer som underleverandør for en lang række virksomheder i Aalborg og omegn.
Vi har produktion på følgende områder:
- Træ
- Metal
- Montage og pakkeri
- IT genbrug
- Kantinedrift
Andre aktiviteter
Ud over vores produktionsvirksomhed, har vi også andre opgaver. Nogle af de øvrige opgaver hos RCA er:
- Ejendomsservice
- Arbejdstøjudlån og vaskeri af arbejdstøj
- Varekørsel
- Butik i forbindelse med genbrugsplads
- Miljøsortering
Hvem kan komme hos RCA?
RCA er primært for borgere fra Aalborg Kommune, men der er også mulighed for at borgere fra andre kommuner kan få et forløb.
Tag kontakt til os, hvis du har interesse i tilbuddet.

